madspild

Datomærkning fører til madspild, for mange af os opfatter holdbarhedsdatoen som en målstreg, maden ikke må krydse. Hvordan undgår du madspild? Læs med og bliv klogere.

Holdbarhed
Datomærkning bliver en målstreg for mange - og det giver madspild
Op mod 20 procent af vores madspild skyldes, at vi ikke helt kan finde rundt i mærkerne for holdbarhed. En del danskere opfatter holdbarhedsdatoen som en målstreg, hvorefter maden skal smides ud, men meget mad kan holde sig betydeligt længere
Madspild
Derfor er madspild et problem: Sådan rammer det klode og klima
Klima, miljø og biodiversitet er de store tabere, når vi glemmer en pålægspakke bagest i køleskabet,eller store partier frugt og grønt bliver kasseret, fordi de ikke lever op til krav om udseende. Det fortæller Lisbeth Mogensen, der er ansat som lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet
Madspild
Selina Juul: »I fremtiden vil det være socialt uacceptabelt at smide mad ud«
Vi danskere smider 250.000 tons mad ud om året. Og det er kun den andel, som ender i vores husholdningers skraldespande. Og hvorfor gør den så det? Det taler vi om med Selina Juul fra Stop Spild af Mad i denne episode af Med mad i munden. Undervejs kommer vi forbi frygten for gammel mælk, kummefrysere, single bananer, der er klar til at mingle - og 3 gode råd til at mindske dit eget madspild.
Holdbarhed
Har du styr på holdbarhedsmærkerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato"?
Kender du forskel på "bedst før" og "sidste anvendelsesdato"? Hør Michael René, der er fødevarekemiker og ambassadør for Stop Spild af Mad, forklare de vigtigste forskelle på datomærkninger
1
0