klima

Selina Juuls grønne råd: En husmor behøver ikke at hamstre

Mit grønne råd: Læg en madplan med udgangspunkt i, hvad du har i huset. Og hold dig til den. Så undgår du madspild, siger madspildsbekæmper og stifter af bevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul.

Vi laver tit for meget mad. Lær familiens behov at kende og afpas mængderne efter det, siger Selina Juul.

»Jeg er jo et barn af en fødevarekrise, for jeg er opvokset i Rusland, hvor jeg boede, til jeg var 13 år. Jeg oplevede tomme supermarkeder, da kommunismen kollapsede, og derfor er det vigtigste spørgsmål nu, hvordan vi passer bedst på vores fødevarer,« siger madspildsbekæmper og stifter af bevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, 40 år, med henvisning til coronakrisen, som efter hendes overbevisning vil trække en længerevarende økonomisk krise med sig. Det vil sige mindre udvalg af bestemte varer, men også dårligere økonomi, så vi må begrænse os, når vi handler.

»De fødevarer, der er nice to have, bliver med tiden skåret fra. Nu bliver det need to have.«

For at have fødevarer nok og undgå madspild er planlægning helt essentielt:

»En god husmor behøver ikke at hamstre, for hun har altid noget på koloniallageret og i fryseren. Derudover er det vigtigt at planlægge, og her er madplanen alfa og omega. Læg madplanen ud fra, hvad du har købt og har i forvejen, og hold dig så til den. Det medvirker også til at få brugt maden op.«

Lav planer og spis dine rester

Skriv madplaner og indkøbslister eller endnu nemmere: snup et billede af indholdet af dit køleskab. Så ved du, hvad du har i forvejen derhjemme, når du står i butikken og køber ind. Hav en fast restedag om ugen. Lad eksempelvis søndagen være dagen, hvor du »spiser op«. Kom eventuelt resterne i pitabrød eller på en pizza.

Lav lister over indholdet i fryseren og lav regler for, hvad der må stå hvor i køleskabet

Det kræver også orden i både køleskab og fryser, hvis der ikke skal blive mad tilovers, som ender som madspild. Lav lister over indholdet i fryseren og lav regler for, hvad der må stå hvor i køleskabet.

»For eksempel en hylde i køleskabet til rester – altså det, der skal spises, før du starter på noget nyt,« siger Selina Juul.

I Danmark spildes der hvert år 700.000 tons mad. En stor del af madspildet (ca. 260.000 tons) er mad, vi smider ud derhjemme. Vi er blevet bedre til at forstå, at fødevarer ikke nødvendigvis er dårlige, fordi sidste salgsdato er overskredet, men vi kan godt blive endnu mere bevidste.

»Det her med datoer – bedst før betyder ikke værst eller giftigt efter – maden kan ofte godt spises efter. Især kolonialvarer. Hvis de smager og lugter godt, så kan du godt spise dem.«

En af de sidste ting, Selina Juul pointerer, er vores misforståede fokus på, at der skal være mad nok.

»Især børnefamilier er slemme til at være bange for, at der ikke er nok mad på bordet. En normal portion til en voksen til aften er 500-700 gram mad inkl. brød. Børn spiser selvfølgelig mindre. Er der for meget, så få i en fart sat resterne i køleskabet, så de ikke står på bordet og sveder. Lav eventuelt dobbeltportioner og frys halvdelen ned.«