5 ting, du kan bruge kaffegrums til

Bruger du malet kaffe eller bønner, når du er kaffetrængende? Så har du sikkert kaffegrums tilovers. I stedet for at smide grumset ud kan du bruge det som gødning i haven og som smagsgiver i bagningen. Få her 5 tips til, hvordan du kan bruge dit kaffegrums

Brug kaffegrums som naturlig plantegødning 

Kaffegrums indeholder kvælstof, fosfor og kalium, som alle er gode næringsstoffer for planter. Har du have, kan du altså udnytte næringsstofferne ved at sprede kaffegrumset i blomsterbedene eller i køkkenhaven. Kaffegrums har et højt niveau af syre, så du skal være opmærksom på, hvilken type jord og planter du har med at gøre. I et surbundsbed kan du fordele kaffegrumset i et tyndt lag over bedet, men i andre typer bed skal du blande kaffegrumset med andet organisk materiale.

Er du indehaver af en kompostbunke, kan du også smide kaffegrumset i bunken med blade, grene og andet organisk materiale, som kan spredes i din have og køkkenhave.

Brug kaffegrums til at holde dræbersnegle væk

Et gammelt husråd lyder, at kaffegrums kan holde dræbersnegle væk fra dine planter. Spred et tyndt lag kaffegrums ud over jorden rundt om de planter, som du vil beskytte mod snegleangreb. Du skal dog være opmærksom på, at kaffegrumset mister sin effekt over tid.

Brug kaffegrums til at fjerne dårlig lugt 

Sæt en skål med tørt kaffegrums for at komme dårlige lugte i køleskabet, fryseren eller hjemmet til livs. Du kan også skrubbe dine hænder med kaffegrums og skylle efter med vand, hvis du har haft fingrene i nærheden af fisk, hvidløg eller løg.

Brug kaffegrums som naturlig skurepasta

Kaffegrums er et effektivt skuremiddel, der kan fjerne genstridigt snavs på hænderne, i håndvasken og i gryden. Når du bruger kaffegrums som skurepasta, skal du være opmærksom på, at skuremiddel kan ridse overfladen på den genstand, du forsøger at rengøre. 

Kaffegrumsets grove struktur kan også udnyttes til at lave en billig bodyscrub. Når du skrubber huden blidt med kaffegrums, eksfolierer kaffen huden og efterlader den blød. Her finder du en guide til, hvordan du nemt laver din egen bodyscrub med kaffegrums.

Brug kaffegrums i madlavningen 

Kaffegrums kan også gøre gavn i madlavningen. Du kan f.eks. bruge kaffegrums, når du skal bage cookies, kage eller boller.

Du kan også lave en lækker rub til kødet med kaffegrums, urter, krydderier og salt. Den bitre og syrlige kaffe bidrager med smag, er med til at mørne kødet og giver en sprød skorpe.

5 opskrifter med kaffegrums 

 

Læs mere om