jul

Sådan får du dit juletræ til at holde længere

Et tørt juletræ er både træls at se på og en potentiel brandfare. Læs her, hvordan du holder dit juletræ så frisk som muligt – og sikrer julefreden.
bunden af et juletræ

Et tip til at holde juletræet frisk i længere tid er at save 1-2 centimeter af stammen og stille det i en spand vand, inden træet kommer ind i stuen.

Væn juletræet til at være rodløst

Fælder I selv jeres juletræ, er det vigtigt at lade det stå ude for i kulden i mindst et par dage, inden det ryger ind i stuen. Så bliver chokket over varmen ikke lige så stort. 

Både de juletræer, hvor familien selv har været ude med sav eller økse, og de juletræer, der allerede var fældet, da du købte træet, kan desuden sagtens blive i nettet, før de kommer indenfor.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Stil juletræet koldt og vådt

Imens juletræet spændt venter på juleaften uden for husets 4 mure, er det vigtigt, at det står koldt, fugtigt og i læ for at undgå, at vandet fra træet fordamper for meget.

Stil også meget gerne juletræet i en spand med vand, så det kan suge fugt til sig, mens vandet fra grannet fordamper. Inden du putter det i spanden, er det dog vigtigt, at du skærer 1-2 centimeter af stammen, så det nemmere kan suge vandet. 

Træet må gerne stå i vand i flere dage fra køb, indtil det skal ind i stuen, men pas på, vandet ikke fryser til is, da det kan ødelægge træet.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Stil juletræet i vand i stuen

Når træet skal ind i stuen og være en del af julehyggen, så er det en fordel at stille det i en juletræsfod, hvor man kan putte vand i. Har du ikke sådan én, så lad være med at sætte juletræet ind i stuen for tidligt før jul.

Husk desuden at fylde vand på træet hver dag, da store træer suger rigtig meget vand.

Giv juletræet en hovedpinepille

En par brusetabletter i vandet kan få dit juletræ til at holde længere, hvis det er af sorten rødgran, blågran eller omorika. Bare pillen indeholder stoffet acetylsalicylsyre, som for eksempel findes i Kodimagnyl. 

Pas desuden på, når du trækker nettet af træet, at lade være med at bøje grenene for at få dem til at være på deres rigtige plads, hvis der har været frost ude i haven. Vent, til der er gået nogle timer, og træet har fået samme temperatur som stuen – ellers risikerer du, at grenene knækker.

Læs mere om