Redaktionen anbefaler






Vidste du, at sangria er en beskyttet fødevarebetegnelse? Kun sangria, der er fremstillet i Spanien og Portugal, må kalde sig for sangria. Sangria fra andre steder skal kalde sig eksempelvis ”dansk sangria” eller ”svensk sangria”.
1 lille kop røde druer, halverede
1 lille kop blåbær
1 grøn pære, skåret i tynde skiver
1 æble (granny smith eller andet æble med god syre), skåret i tynde skiver
1 dl hyldeblomstsaft, koncentreret
1 flaske tør hvidvin (ikke fadlagret), f.eks. vinho verde, albarinho, pinot grigio
1 flaske – 5 dl danskvand med brus, kold
1 kande til opbevaring af sangria - gerne 2 liter.
Evt. isterninger
Skyl frugterne grundigt. Halver druerne med en skarp kniv. Fjern kernehuset i æble og pære. Skær æblet og pæren i tynde skriver. Læg frugten i en kande. Tilsæt hyldeblomstsaft (koncentreret) og herefter hvidvinen. Rør forsigtigt rundt i kanden med en rørepind.
Sæt kanden på køl i minimum 3-4 timer. Umiddelbart inden servering tilsættes en kold flaske danskvand for at give sangriaen lidt brus, herefter røres rundt igen med en rørepind i kanden. Tilsæt isterninger efter eget valg. Pas på med at tilsætte for mange isterninger, da de er med til at vande drinken ud. Smag til og tilsæt evt. en smule mere danskvand og pynt med et par skiver frugt i glasset, når du serverer sangriaen.
2 lime – økologisk, ikke sprøjtet
2 appelsiner – økologisk, ikke sprøjtet
2 citroner – økologisk, ikke sprøjtet
150 ml cointreau – (eller anden triple sec/appelsinlikør)
1 flaske rødvin (frugtig, saftig, feks.ung rioja (tempranillo) eller beaujolais
1 flaske – 50 cl danskvand med brus, kold
1 kande til opbevaring af sangria - gerne 1 1/2 liter.
Evt. isterninger
Evt. en smule agavesirup (hvis du ønsker en sødere sangria)
Skyl citrusfrugterne og skær dem i tynde skiver. Fjern evt. synlige kerner. Læg citrusfrugter i en kande. Tilsæt cointreau eller anden likør og herefter rødvin. Rør forsigtigt rundt i kanden med en rørepind.
Sæt kanden på køl i minimum 3-4 timer. Umiddelbart inden servering tilsættes en kold flaske danskvand for at give sangriaen lidt brus, herefter røres rundt igen med en rørepind i kanden. Tilsæt isterninger efter eget valg.
Pas på med at tilsætte for mange isterninger, da de er med til at vande drinken ud. Smag til og tilsæt evt. en smule mere danskvand og pynt med et par skiver frugt i glasset, når du serverer sangriaen.
Sangriaen kan holde sig et par dage i køleskabet.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10