Podcast: Kan vi spise chokolade med god samvittighed?
Find »Samvirke Mellem Linjerne« på Apple Podcast , Spotify, Podimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast.
Børnearbejde og fattigdom
Især i Vestafrika, hvor 70 procent af verdens kakao stammer fra, er kakaoen forbundet med børnearbejde, fattigdom og skovrydning. Alt sammen for at du kan nyde chokoladen til kaffen. Nu tænker du måske, at chokolade er så problematisk, at du hellere må gå uden om den, men det er ikke løsningen. I de vestafrikanske lande er kakaoproduktionen central for landenes økonomi. Kakao udgør eksempelvis 40 procent af Elfenbenskystens samlede eksport. Så landet har brug for indtjeningen fra kakao. Du skal altså stadig købe chokolade, når trangen melder sig, men det er en god idé, at sætte sig ind i produktionsforholdene, og være opmærksom på de certificeringsordninger, der findes på markedet. Madredaktør på Samvirke Louise Hededam gør dig klogere i denne podcast.