Podcast: Tykke er dovne, usunde og selv skyld i deres overvægt - eller hvad?

Tykke mennesker er dovne og usunde. Og de er selv skyld i deres overvægt. Fordomme om overvægtige lever i bedste velgående. Men I hvilken grad er overvægt egentlig selvforskyldt? Og er det overhovedet per definition usundt at være overvægtig. Det kan du blive klogere på i denne udgave af Samvirke Mellem Linjerne, hvor journalist Anna Thorsen udlægger oktober måneds forsidehistorie i Samvirke

Find »Samvirke Mellem Linjerne« på Apple PodcastSpotifyPodimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast. 

Vi bliver tykkere

I løbet af de seneste 30 år er antallet af overvægtige voksne danskere fordoblet, så 51 procent i dag har en vægt højere end normalvægten, hvis man måler på BMI (Body Mass Index). Men hvem er egentlig ansvarlig for danskernes ekstra deller? I følge Sundhedsdebattør og kandidat i ernæring Morten Elsøe skal årsagen især findes i et fedmefremmende samfund, som lokker med hurtige, tomme og "hyper velsmagende" kalorier, rundt om hvert et gadehjørne.

I hvilken grad udgør overvægten så et sundhedsmæssigt problem? Det vil være meget forskelligt fra person til person, og udover vægten i sig selv spiller mange andre faktorer ind, når man skal vurdere sundhed. Mange mennesker har desuden et naturligt højt BMI-tal, der placerer dem i kategorien overvægtig uden, at det er problematisk ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.   

I denne udgave af Samvirke Mellem Linjerne undersøger vi nogle af de hårde fordomme, der eksisterer om overvægtige: Er man virkelig doven, usund og selv skyld i sine ekstra kilo, hvis ikke man ligger inden for normalvægten?

Tryk afspil og hør journalist Anna Thorsen udlægge forsidehistorien på oktoberudgaven af Samvirke.   

Læs mere om