Redaktionen anbefaler






Forårsløg er et nemt sted at starte sin karriere som gendyrker, foreslår Persille Ingerslev
»At gendyrke betyder at genplante en del af en afgrøde, man har brugt til madlavning, hvor man som regel smider roddelen ud. Det kan gøres med masser af afgrøder, og lige nu gendyrker jeg for eksempel porre, forårsløg, ingefær, purløg, spidskål, rødbede, rosmarin og mynte i min lejlighed,« fortælle Persille Ingerslev, 41 år, der er forfatter og foredragsholder og bor i en mindre lejlighed på Frederiksberg. Hun deler viden om frø, planter og livet på sin Facebook- og Instagram-profil.
For hende har det en form for terapeutisk virkning at få grøntsager og krydderurter til at leve igen og igen. Der er flere grunde til at kaste sig over gendyrkning:
»Grøn omstilling, mindskning af affald, mindskning af transport, haveterapi i egen vindueskarm, gratis mad, og i en eller anden udstrækning er det vel også optimering af ens egen sundhed, når man får endnu flere grøntsager,« remser Persille Ingerslev op.
»Og for mig giver det bare en følelse af rigdom. Jeg synes, det er hyggeligt, at jeg altid er i stand til at lave en akut salat. For eksempel kan jeg lige nu lave en kålsalat med rødbede og forårsløg af de ting, jeg har i mine små potter.«
Mad til marsvin
Har du en rødbede i overskud, kan den give bladvækst i 4 måneder, som husets marsvin eller kanin vil elske at spise. Man kan enten gendyrke en hel rødbede, som vil give stor bladvækst, eller man kan nøjes med at gendyrke topskiven, der vil give mindre bladvækst, men til gengæld har den stor chance for at gå i stok og dermed lave frø til videre såning.
For de fleste af os skal fantasien nok lidt i gang for at komme på grøntsager, vi vil give et nyt liv. Vi kan starte med noget af det nemmeste af gendyrke:
»Det er forårsløg. Om sommeren går gendyrk hurtigere end om vinteren. Om sommeren tager det en uges tid at gendyrke forårsløg. De vokser over 1 centimeter om dagen. Min personlige rekord er at spise de samme forårsløg 11 gange plus at have frø til videre såning. Med porre er min rekord 3 gange.«
Selv den asiatiske ingefær kan bruges igen og igen:
»Hvis ingefær ligger længe, bliver den sjov. Så får den en grøn eller hvidlig spireknop. Her kan du tage et lille stykke af knolden med knoppen på og så plante knoppen over jorden – og knolden under. Sådan en plante kan sagtens blive 1 meter i vindueskarmen, og den ligner siv eller bambus. Stænglen er spiselig og smager mere sødt end den stærke knold. Stænglen er fantastisk i supper og te, men kan også finthakkes og bruges til småkager. Planten vokser op om foråret og visner om efteråret, men er stadig fin i jorden, så man kan have sin egen ingefær i årevis.«
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10