10 ting du kan lære dine børn, så de bliver mere miljøvenlige

Børn tager ved lære af det, de voksne gør og ikke nødvendigvis det, som de siger. Så bring gode miljøvenlige dagligdagsvaner videre til dine poder ved selv at være et godt eksempel.

Hjælp dine børn til at få miljøvenlige vaner og adfærd allerede i barndommen.

  1. Temad. Gør dagen, hvor i spiser rester, til en hyggelig og speciel ting. Server te til restemaden og saml familien i sofaen foran en god børnefilm. Så bliver restemad til hyggemad.
  2. Spyt tyggegummiet direkte ned i skraldespanden - og ikke ud på fortorvet.
  3. Stil æg, sild, makrel, avocado, kartoffel og tomat på frokostbordet - og mindre kødpålæg. De grønne alternativer, æg og fisk slider mindre på miljøet, og så sparer det dit barn for en hel del salt.
  4. Sluk lyset, computeren, anlægget og fjernsynet - gode vaner bliver skabt tidligt.
  5. Planlæg aftensmaden, så I spiser vegetarisk flere gange om ugen. Væn dine børn til, at et måltid ikke nødvendigvis indeholder kødsauce, frikadeller og kyllingelår. Prøv vegetarlasagne, pasta med tomatsauce, æggekage, Dhal og burgere med rødbede-eller selleribøf.
  6. Lær dine børn at skrald skal i skraldespanden, og hvis I vil gå hele vejen, kan i begynde at affaldssortere.
  7. Køb drikkedunke til både børn og voksne - vand fra de danske haner smager godt. Lær dem at fylde flasken, og holde sig lang fra kildevand på plasticflaske.
  8. Aflever jeres flasker til pant - smid dem ikke ud. Måske kan pantpengene gå til at købe lørdagsslikket - så bliver det sjovt for børnene at samle og aflevere flaskerne.
  9. Få frisk luft på cykelstien. Lær dine børn at cykle og færdes på cykelstierne.
  10. Brug ikke plastikposer. Sørg for, at alle i familien har tasker og stofposer til deres gymnastiktøj. Hav altid stofposer klar til indkøb. Gør plastikposerne til no-go.

Kilder:

"Green Make over" af Maria Cuculiza

"Den nye grønne forbrugerguide" af Julia Hailes