Podcast: Hvad kan sondemad lære os om det gode måltid?
Find podcasten Med Mad i Munden på Apple Podcasts | Spotify | Podimo
Lines søn Otto på snart 7 år er multihandicappet og får som 1-årig indopereret en mavesonde. Men den klassiske sondeernæring giver ham problemer. Den hvidlige væske med næring fungerer ikke for ham – og han begynder at kaste op. Derfor begynder Ottos mor, Line Lindhardt Pedersen, at undersøge alternativerne til konventionel sondeernæring. Det åbner en helt ny verden for Line, der siger sit job op for at gå all-in på at tilbyde andre i samme situation et alternativ. I dag driver Line virksomheden Bellyfood, der laver sondemåltider af almindelig mad.