Overspringsbagning - 20 opskrifter på brød og boller
Familien har fået mere tid om morgenen, og når du alligevel har købt lidt ekstra gær, vil det være dejligt med friskbagte boller til morgenmaden. Der er faktisk også gær nok til et langtidshævet brød med abrikos og mandler, I kan forkæle jer selv med om eftermiddagen. Den opskrift finder du herunder sammen med mange flere opskrifter på gode, hjemmebagte brød og boller til at forsøde tiden i hjemmet under coronakrisen.
Morgenboller
Skønne morgenboller med en sprød skorpe. Sørg for at bage bollerne til de er godt lysebrune, smagen sidder i farven!
Ca. 24 boller.
Se opskriften
Grunddej til hurtighævet brød
Vi elsker at bage, men det kan godt være noget, der kræver lidt planlægning, når brød skal hæve over flere gange i længere tid. Vi skruer op for hastigheden med denne grunddej til brød, der hæver lidt hurtigere.
Se opskriften
Norske pandebrød potetlomper
Rulles om myseosten eller andet pålæg. Et fladbrød bagt på en blanding af kartofler og mel. Rester af brødet steges i lidt smør på panden dagen efter.
Se opskriften
Luftige fuldkornsboller
Fuldkorn gør disse boller dejligt mættende. Spis dem direkte fra ovnen med masser af smør og brug dem til madpakken dagen efter.
Se opskriften
Spelt og valnøddeboller
Spelt er en ældgammel sort af hvede, som smager af lidt mere og har gode bageegenskaber. Prøv selv disse lækre boller, hvor vi tilsætter øl og valnødder.
Se opskriften
Brødstænger
Brødstænger er herligt tilbehør til vinterens supper eller måske tapas. Brødstængerne er bløde og lækre indeni og har en sprød skorpe med smag af sesam.
Se opskriften
Hvidløgsbrød med rosmarin
Lav dit eget hvidløgsbrød en dag, hvor du vil gøre lidt ekstra ud af maden til enten familien eller et selskab. Du kan servere brødet med almindeligt smør – eller endnu bedre med en god olivenolie.
Se opskriften
Langtidshævet brød med abrikos og mandler
Kan du også spise godt brød næsten som kage, skal du prøve brødet med lækkert fyld
Se opskriften
Bradepande med safranboller
Smukke, gule boller, som får farve fra den delikate safran. Smager lidt som kage uden at være det. Prøv dem til fødselsdagen med rigeligt smør eller dyp den i teen med mælk.
Se opskriften
Siciliansk durumbrød
Et godt, hjemmebagt brød smager skønt alene og som tilbehør til morgen-, middag- og aftensmaden. Vi dypper disse sicilianske durumbrød i vores varme suppe.
Se opskriften
Surdejsbrød bagt med urter
Du skal bruge surdej i denne opskrift. Hvis du ikke har en i forvejen, kan du lave den, vi anbefaler. Den skal laves tre dage, før du skal bage.
Se opskriften
Pastinakbrød
Revne rodfrugter gør brødet saftigt og giver det en mild urteagtig smag. Pastinakken er særlig god sammen med fennikelfrø, som gør brødet perfekt som tilbehør til ost, suppe eller til sandwich.
Se opskriften
Skoldede brød bagt med kamutmel
Kamut er en gammel hvedesort i slægt med durumhvede. Rig på proteiner, vitaminer og mineraler, og så er den meget velsmagende. Brøet bliver fint gyldent. Skold melet og få et godt og saftigt brød.
Se opskriften
Koldthævet brød
Vi lader dejen hæve et koldt sted natten over. Det giver velsmag og herlig konsistens.
Se opskriften
Hvedeflutes med linser
Disse hvedeflutes bliver dejligt svampede og saftige, fordi de indeholder grønne linser. Grønne linser behøver ikke at ligge i blød, før de bliver kogt, og hvis det skal gå rigtig hurtigt, kan du købe dem på brik, hvor de er kogt.
Se opskriften
Dampkogt rugbrød fra Island
Supergodt til ost. Den lange kogetid giver et brød, der minder om pumpernikkel. Brødet kan skæres meget tyndt i fine, firkantede skiver.
Se opskriften
Finske runde bygbrød
Rieska bages af mange forskellige kornsorter og ofte af blandinger af for eksempel byg og hvede. Rieska og rugbrød er to meget almindelige brødtyper i Finland.
Se opskriften
Madbrød med havsalt
Saftigt brød med masser af smag. Spis det for eksempel til salat, pasta eller suppe, og vær endelig ikke bange, for de store saltflager, de giver smag og fuldender brødet.
Se opskriften
Boller til at lægge bunden med
Sukat giver disse boller en mild smag af jul, som smager ekstra godt med et tykt lag smør samme dag, de er bagt.
Se opskriften
Brød med tyttebær
I originalopskriften, som er svensk, bruger de både bagepulver og natron, så det gør vi også. Godt
bliver det, og konsistensen fin. Herligt bare med smør, men ost og røgede charcuterivarer smager også godt til.
Se opskriften



















