Natur

Skal vi snart sige farvel til sommerfuglen?

Kriblende insekter, summende bier og farverige sommerfugle forsvinder. Opdyrkede marker og ensartede skove har sat biodiversiteten under pres i Danmark

32 af 66 sommerfugle er truede

For 100 år siden summede en sommerdag på landet af liv. På jorden kriblede det med små insekter. I grøftekanten groede blomster, hvor bier og sommerfugle landede og lettede. Naturen var rig på liv. Sådan er det ikke længere. I dag er rigdommen på marken, i skoven og i grøftekanterne langt mindre.

11 af de dagsommerfugle, vi før havde i Danmark, er her ikke længere, og 32 af de 66 danske sommerfugle, som forskerne har vurderet, er i større eller mindre grad truede. Tilbagegangen har været forholdsvis drastisk de seneste 20 år, fortæller Jesper Erenskjold Moeslund, der er forsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han er ansvarlig for Den Danske Rødliste, som er en fortegnelse over de danske plante- og dyrearter, der vurderes som truede eller uddøde i Danmark. Stort set alle lande i verden laver en rødliste over flora og fauna efter retningslinjer fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.

»Når sommerfuglene forsvinder, er det udtryk for, at mangfoldigheden af både planter og dyr er under pres. Blomster er nødvendige for sommerfugle, så hvis der er færre forskellige blomster i landskabet, er der også færre sommerfugle,« fortæller Jesper Erenskjold Moeslund.

Sommerfuglene er kræsne med stedet, de skal lægge æg

Blandt sommerfuglene findes der mange arter, der er »kræsne« og svære at stille tilfreds. I hvert fald når det gælder levesteder. Den sortplettede blåfugl lægger for eksempel kun sine æg på vild timian. Andre sommerfuglearter kan kun udklækkes, hvis æggene samles op af myrer, der tager æggene med ind i tuen. Så hvis der ikke er vild timian, eller den bestemte myreart ikke er til stede, kan de pågældende sommerfugle ikke overleve lige der.

»Sommerfuglene er en af de artsgrupper, der går mest tilbage i den danske natur. Mange typer af lav er også i tilbagegang blandt andet på grund af manglen på ren luft. For 100 år siden, måske endda for bare 40-50 år siden, havde vi en helt anden og mere mangfoldig natur. Det er næsten uhyggeligt at se, hvordan nogle arter forsvinder og udbredelsen af andre dyr, planter og svampe bliver mindre,« siger Jesper Erenskjold Moeslund.

 

Giv plantehjælp

Hjælp sommerfugle og bier ved at plante for eksempel aftenstjerne, kodriver, syren, baldrian, morgenfruer, asters og solhat. Krydderurter som timian, merian, mynte og rosmarin hjælper også biodiversiteten på vej.

Biodiversiteten er meget lavere end for 100 år siden

Større marker, flere sprøjtemidler og en større udnyttelse af naturen er de primære grunde til, at biodiversiteten i dag er lavere end for 100 år siden. De første skridt, der reducerede mangfoldigheden i den danske natur, tog vi, da vi fra midten af 1800-tallet og frem begyndte at dræne store vådområder som Lammefjorden for at få mere jord, der kunne dyrkes. Samtidig er vi blevet bedre til at bruge naturen til at producere mad og tømmer, og vi udnytter større dele af den, fortæller Beate Strandberg, der er seniorforsker i plante- og insektøkologi på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i udbredelsen af bier, og hvordan naturen påvirkes af hjælpestoffer. 

I dag bruges mere end 60 procent af Danmarks landareal til landbrug og 16 procent til skovbrug. Landbruget er begyndt at bruge hjælpestoffer som pesticider og kunstgødning, og intensiveringen af landbruget medfører et større pres på naturen. Alene harvning og pløjning, som sker på langt den største del af markerne, kan påvirke mængden af insekter. 

»Inde på selve marken bliver livet sværere for de jordlevende organismer. Når levestederne forstyrres gang på gang af landbrugsmaskiner, der roder op i jorden, mister mange insekter deres levegrundlag. I skovene er træarterne ens, og man lader sjældent en gammel egestamme, der er et festmåltid for insekter, ligge,« siger Beate Strandberg. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Pesticider får blomsterlivet til at gå i stå - selvom der ikke er sprøjtet lige der

Aarhus Universitet har en række marker, hvor der udføres forskellige forsøg, der blandt andet skal undersøge biodiversiteten. På en af markerne har forskerne hvert år sprøjtet med sprøjtegiften glyfosat, der også kendes under navnet Roundup, og som er den mest brugte sprøjtegift i Danmark. 20 procent af Danmarks areal sprøjtes med glyfosat, og i alt bruger danske landmænd hvert år over 1000 tons af giften, hvis formål er at mindske ukrudt i afgrøderne. 

»Pesticider påvirker, hvilke arter der lever i marken. Pesticider kan samtidig spredes til mark­omgivelserne som hegn og vandløb, og det er ganske, ganske få arter, der kan tåle de pesticider, der bruges i landbruget. Samtidig betyder den store mængde gødning i landbruget, at næringsstofelskende arter som græsser, brændenælder og tidsler får fat og ikke levner plads til eksempelvis de blomster, insekterne elsker. Det er medvirkende til, at vi ser færre og færre arter i Danmark,« forklarer Beate Strandberg. 

Landbruget har de seneste år gjort meget for at mindske pesticidforbruget og for at sikre, at sprøjtemidlerne bliver på marken. Men en lille smule driver videre til nabomarken, til levende hegn, skovbryn og vandløb, og på marker, der udsættes for bare 1 procent af den mængde glyfosat, landmændene bruger, har det konsekvenser: 

»De planter, der findes, har færre blomster, og planterne blomstrer op til halvanden måned senere, når de påvirkes af glyfosat. Når blomstringstiden forskydes, betyder det, at der kan være perioder, hvor der ingen blomster er, og så er der ikke næring til de insekter, der lever af blomster,« forklarer Beate Strandberg. 
 

Hjælp fra landbruget til biodiversiteten

  • Levende hegn. Landmænd rejser hvert år 100 kilometer levende hegn – altså træer og buske – mellem marker. Hegnene er levested for insekter, bier og sommerfugle. 
  • Afgræsning. Kvæg eller får afgræsser områder for at holde vegetationen åben. At arealerne gror til, kan være en trussel mod mange arter.
  • Pløjefri dyrkning. 12-15% af markerne i Danmark pløjes ikke, selvom de dyrkes. Det giver fred til de dyr, der lever i jorden. 
  • Lærkepletter. Små indsatser i de dyrkede marker kan hjælpe truede fugle- og vildtarter. Et eksempel er etablering af lærkepletter, som er pletter i marken, hvor der ikke er afgrøder. Lærkerne foretrækker at bygge rede på landbrugsjord med lille vegetation.

Insekter kan ikke undværes

Myrer, edderkopper og bænkebidere kan være irriterende, men insekter har en vigtig rolle i vores økosystem. De er med til at bestøve planter, udruge sommerfuglelarver og være mad for de større dyr. Forsvinder insekterne, forsvinder blomsterne og de lidt større dyr også – og det kan være svært at få bestøvet frugttræerne. 

I februar offentliggjorde forskere, at 40 procent af verdens insektarter er truede, og at antallet af insekter i verden falder med 2,5 procent om året, og hastigheden er stigende, fortæller Ann Berit Frostholm, der er naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening: 

»Der er altid arter, som er forsvundet, og andre arter, der har udviklet sig, men forsker har bevist, at insekterne og mange andre arter uddør 100-1000 gange hurtigere, end de naturligt har gjort gennem evolutionen.«

I første omgang betyder de færre insekter ikke noget for mængden af mad, vi kan sætte på middagsbordet derhjemme, men 75 procent af afgrøderne, vi skal spise, er afhængige af bestøvere. Nogle steder i Kina er insekterne så få, at mennesker går rundt og bestøver eksempelvis frugttræer, så man er sikker på en høst af æbler, pærer og andet. 
 

Er din have sommerfuglevenlig?

I din egen have kan du også gøre en indsats for at hjælpe på biodiversiteten: 

  • Drop gift og gødning.
  • Lad græsset gro – eventuelt bare i forskellige længder forskellige steder i haven.
  • Plant blomster til sommerfugle og bier. Coop har i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening lavet en frøblanding, der giver dig et vildt bed. Frøblandingen fås i alle Coops kæder, og overskuddet går til arbejdet med at redde de danske sommerfugle. 
  • Lad være med at rive og grave i jorden hele tiden.
  • Lad være med at tilføre muld. Plant i stedet nøjsomme planter.

Vandløbene har fået det (lidt) bedre

Selvom en række arter er på tilbagetog, kan man stadig gøre noget for sikre, at vi har en stor varians af arter i Danmark.  Flere blandede skove, flere skovlysninger og flere græssende dyr er alle skridt, der kan hjælpe biodiversiteten herhjemme. 

»Naturen skal i højere grad være selvregulerende. Når et træ vælter, skal vi lade det ligge. Op mod 1000 arter – både svampe og insekter og blomster – er afhængige af et dødt egetræ,« fortæller Jesper Erenskjold Moeslund, der peger på, at det i hvert fald ét sted er gået frem, når det gælder biodiversitet: 

»Vores vandløb har fået det bedre, hvis man sammenligner med for 30 år siden. Vi udleder især mindre organisk stof fra rensningsanlæg, og set over en lang årrække er mængden af  urenset vand, fosfor og kvælstof også faldet.«