Dyr

Mød 10 af Danmarks truede pattedyr

Nogle er glade for gråsælen, bæveren og ulven og velkommer dem med åbne arme, mens andre helst så, at der var færre eller slet ingen af dem i den danske natur. Fælles for de 3 dyr er dog, at de er truede arter, og på Miljøstyrelsens Rødliste, der er en oversigt over truede plante-, dyre- og svampearter i Danmark, findes der yderligere 7 truede pattedyr. Mød dem alle her.

Birkemus

Birkemusen findes i Danmark kun i Sydjylland samt nord og syd for Limfjorden i Nordvestjylland.

Birkemusen kan genkendes på den lange, sorte stribe, der løber fra øjnene og ned over ryggen til haleroden. Pelsen er gulbrun på oversiden og lysegrå eller hvid på undersiden. Musen vejer op til 11 gram og er mellem 5 og 8 cm lang, mens halen kan blive hele 11 cm.

Den bor i lysåbne, ældre skove, moser med masser krat, enge og dyrkede marker og bruger den lange hale til støtte, når den klatrer rundt i vegetationen. Birkemusen spiser edderkopper, larver, regnorme og andre insekter, men også frøer, bær og planter.

Ulv

Ulven genindvandrede i Danmark i 2012 efter at være blevet bortskudt i starten af 1800-tallet. Siden ulven er vendt tilbage, har bestanden ligget på mellem 5 og 13 individer. I juni 2019 var der 3 enlige ulve i henholdsvis Nord- og Midtjylland samt et ynglepar i Vestjylland, der fik mindst 6 hvalpe samme år.

Ulvens vægt og størrelse varierer meget alt efter, hvor den lever, men de er i gennemsnit 40 kilo tunge og 105 til 160 cm lange. Ulvenes farver kan også variere, men i Danmark er pelsen grålig med en gulhvid eller gråhvid underside. Den har korte, runde ører og smalle, skråtstillede øjne med gul iris.

Ulvens levesteder bliver bestemt af, hvor den kan finde føde, men ofte skov, græsarealer, enge, heder og overdrev.

Bechstein flagermus

Bechsteins flagermus er sjælden i Danmark og er kun at finde på Bornholm. Arten er truet, og ifølge Rødlisten vurderes det, at der kun er 250 ynglende bechsteins flagermus i bestanden på Bornholm – måske endda færre.

Bechsteins flagermus vejer kun omkring 10 gram, er omkring 9 cm lang og har et vingefang på ca. 25 cm. Den har lange, spidse ører, og på oversiden er pelsen mørkebrun og på undersiden gråbrun. Flagermusen lever af insekter og bor i hule træer i løvskov, klippehuler, gamle kalkminer eller i fugle- eller flagermuskasser.

Bæver

Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1000 år siden, men de sidste 20 år har man genindsat dem i den danske natur, og nu lever de frit i Klosterheden i Vestjylland og ved Dronningholm Mose og Arresø i Nordsjælland.

Dens føde består af planter, og den lever altid i ferskvand, hvor den bygger en hytte af grene, kviste og mudder på bredden. For at undgå besøg fra rovdyr bygger den altid indgangen til hytten under vandet og laver dæmninger for at regulere vandstanden.

Bæveren er den største gnaver i Europa. Farverne varierer fra gråbrun til sortbrun. Den kan veje mellem 15 og 35 kilo og kan kendes på sin flade hale, der kan blive helt op til næsten 40 cm lang, det lille ansigt, små øre og brede og hårløse næse.

Damflagermus

Damflagermusen findes i det meste af Jylland, bortset fra Sønderjylland, og i det sydøstlige Sjælland, Fyn, Møn og Bornholm. Damflagermusen er gråbrun på oversiden og gråhvid på undersiden med spidse ører og en rød snude. Den vejer op til 28 gram, er 11 cm lang og har et vingefang på 30 cm.

Om vinteren sover den blandt andet i klippespalter og kalkgruber, mens den om sommeren ofte bor i huse og hule træer i nærheden af søer og vandløb, hvor den jager insekter som natsværmere, myg og stankelben.

Gråsæl

Gråsælen lever på øer, strande, rev, holme og sandbanker og kan findes i Østersøen, i Kattegat og i Vadehavet. I 1900-tallet blev arten bortskudt, men indvandrede igen omkring år 2000. Antallet af ynglende individer er under 50, og arten er truet, men i fremgang.

Gråsælen er lysegrå med spredte, mørke pletter, hvis det er en hun, mens hannen er mørkegrå med få lyse pletter. Hannen kan blive dobbelt så stor som hunnen og kan veje op til 300 kilo og blive 2 meter lang.

Gråsæler lever af primært af fisk, men spiser også blæksprutter og krebsdyr. Oftest sluger de byttet under vand, men de kan tage større bytter med op til vandoverfladen, hvor de river det i stykker med kløer på forlufferne, inden de spiser det.

Hasselmus

Hasselmusen er truet og i tilbagegang på grund af et fald i kvalitet og antal af levesteder. Den bor i skove og tørt krat og kan i Danmark findes på Sydfyn, på Langeland, i skovene ved Sorø-Slagelse, Hvalsø og Præstø.

Hasselmusen vejer mellem 15 og 35 gram og er 6 til 9 cm lang. Den er rødbrun på oversiden og lysebrun eller grålig på undersiden, og særligt hannens pels er tæt og pjusket.

Den klatrer i træer, og om sommeren bevæger den sig sjældent rundt på jorden, mens den om vinteren bygger rede på eller i jorden og går i vinterhi.

Odder

Odderne lever ved både salt- og ferskvand og helst steder med god bevoksning, som de kan gemme sig i. Omkring Limfjorden er bestanden af oddere stor, men de lever også på størstedelen af Fyn og i lille grad på Vestsjælland.

Odderen vejer mellem 5 og 11 kilo og er lidt over 1 meter lang. Pelsen er mørkebrun på oversiden, lysere på maven og ofte hvidgrå på halsen og undersiden af hovedet. Odderen har svømmehud mellem tæerne og kan lukke både ører og næsebor, når den dykker.

Skægflagermus

De små skægflagermus findes flere steder på Bornholm og muligvis i Syd- og Østjylland, på Lolland og Falster.

Skægflagermus er en af Europas mindste flagermus. Den er 4-5 cm lang, har et vingefang på op til 25 cm og vejer op til 14 gram. Den har fået sit navn på grund af de lange hår og børster på siden af snuden.

Skægflagermus spiser myg, sommerfugle og biller. Den lever i skove og i bygninger og overvintrer ofte i kældre, kalkgruber, hule træer og kølige lofter.

Vildsvin

Vildsvin findes kun i spredte områder i det sydlige Jylland, hvor der er blevet observeret ynglende søer. Det vurderes, at der er cirka 100 individer.

Vildsvin er gråsorte og har om vinteren tyk pels med lange dækhår, mens den om sommeren er tyndere og kan virke lysere. Vildsvinet har længere ben end tamgrisen, og ornens hjørnetænder kan blive mere end 20 cm lange. Den vejer mellem 50 og 75 kg, og ornen er størst.

Den spiser både dyr og planter, og det meste af dens føde består af urter, græs, blade, majs, korn, bær, frugter, larver, regnorme, æg, mus og ådsler.

Den lever i skove, hvor der er agerjord i nærheden. Den er sky og færdes derfor ofte om natten.