10 opskrifter på aftensmad, der bruger meget lidt elektricitet, når du tilbereder maden

Strømpriserne er i perioder høje – og typisk allerhøjest omkring spisetid. Laver du mad, der ikke bruger meget elektricitet, sparer du på strømmen, når elprisen er højest. Se Samvirkes forslag til populære aftensmadsretter, der bruger mindre strøm, end hvis du bruger den kendte opskrift

Rugbrødsmad med pålæg

År efter år er rugbrød med pålæg med i toppen, når man spørger danskerne om, hvad de spiser til aftensmad. En rugbrødsmad bruger ikke meget elektricitet, og når du nu skal lave en af de mest populære aftensmadsretter, kan du vælge en af de klimavenlige varianter. 

Rødbedehumus med rygeost

Sprød kyllingesalat med skorzonerrødder

Pindemad med pandekager

Let på en sommerdag: Hapsere med laks, tortilla og flødeost

På en sommerdag har man sjældent lyst til tunge, varme retter. Her får du den perfekte sommerret, hvor flødeosten giver et blødt og cremet modspil til laksen. Tortillaen gør det nemt at spise. Skær den i små stykker, hvis du vil bruge den som pindemadder, skær den større ud, hvis den skal mætte som aftensmåltid. 

Se opskriften på laks, tortilla og flødeost

Kold suppe til hele året

Sommerret hele året: Gazpacho af soltørrede og friske tomater

 

Gazpacho er en kold suppe af tomater. Server den med friske grøntsager, citron- eller limeskiver. Retten skal hverken på komfuret eller i ovnen. Gazpacho er mest brugt som en sommerret, men hvem siger, at man ikke kan servere den hele året?

Se opskriften på gazpacho

 

Kylling i karry

Kylling med kartofler eller grøntsager er år efter år efter år på top 10 over favoritretterne. Kylling kræver ikke lang tilberedningstid, og i denne klassiker steger man først kyllingen og laver sovs og grøntsager i samme gryde, hvilket sparer energi. 
Se opskriften på kylling i karry

Herlige hotdogs

Pølser er nærmest en dansk nationalspise. Pølsevognen har mere end 100 år på bagen, vi elsker medister, pølsehorn og ikke mindst en god hotdog. En hotdog kan serveres på mange måder. Samvirke har en hel håndfuld opskrifter på hotdogs, så du blandt andet kan få den i briochebrød, med medister eller hjemmelavet ketchup. 

Se alle hotdogopskrifterne

One pot-pasta

One-pot pasta med spinat, pølse og hvidløgsdrys

Jo mere du kan tilberede i samme gryde eller i samme fad, jo bedre er det for energiforbruget. Lav one-pot pasta med forskelligt tilbehør – her koger pastaen,  samtidig med at kød og grøntsager tilberedes færdigt. Retten smager fantastisk og er nem at lave på en travl hverdag.

Se opskriften

Lækre vegetarburgere

Burgere kan også være grønne og billige i strøm

Intet er bedre at sætte tænderne i end en saftig burger. Lav en variant med grillede auberginer, du skal kun stege dem et par minutter på hver side. Brug syltede løg i burgeren, de komplementerer de grillede grøntsager godt. 

Se opskriften på burger med grillede auberginer

Du kan finde en række kødfyldte burgere i Samvirkes burger-galleri

Brændende kærlighed

Gryderet er en favorit: Brændende kærlighed med rodfrugter

Gryderetterne er favoritter i årets mørkere måneder – men du bruger forholdsvis meget strøm, hvis du laver en simreret, der bobler i timevis på kogepladen eller i ovnen. Tilbered i stedet en portion brændende kærlighed – her skal du ikke stege længe! Server kartoffelmos til. Er du i tidnød, eller vil du for alvor spare penge, så lav en portion fra pulver med kogende vand. 

Se opskriften på brændende kærlighed med rodfrugter

 

Risengrød i mikroovnen

Risengrød er et decemberhit, men mon ikke du kan klemme en portion ned på andre tidspunkter af året? Børn kan i hvert fald altid! Mikroovnen bruger mindre energi end en kogeplade – og i mange tilfælde kan tilberedningstiden også forkortes. Skal du lave risengrød, er mikroovnen en oplagt mulighed. Grøden tager kun 35 minutter at lave, og så slipper du endda for at røre i gryden, mens grøden koger. 

Se opskriften på risengrød i mikroovn

Du kan nemt bage kager i mikroovnen

Alle middage skal vel sluttes med en dessert: Brownies

Kager er ret beset ikke aftensmad, men hvem har ikke brug for en dessert en gang imellem? Du kan lave brownies i mikroovnen på under 10 minutter. Du skal bruge et papkrus eller et lille isbæger. Kager, der er bagt i mikroovnen, bruger mindre elektricitet end kager bagt i ovnen. 

Opskrifter: 4 hurtige kager på 10 minutter 

Brug mikroovnen og spar mange penge i strøm

Et af de bedste råd, hvis du vil spare penge, er at spise den mad, du har tilberedt. Har du rester fra i går, så spis dem. Når du skal varme rester op, er der ingen tvivl om, hvilken genopvarmningsmetode der er billigst: Mikroovnen bruger omkring 1/3 af den mænge strøm, en konventionel ovn ville bruge på at tilberede samme mængde mad. Det viser beregninger, Forbrugerrådet Tænk har foretaget. 

Læs artiklen hos Forbrugerrådet Tænk