Top 10: Se de mest populære aftensmadsretter siden 2015
3 tendenser: Mere brød, meget kød og mange gentagelser
Ifølge direktør i Madkultur Judith Kyst er der 3 overordnede tendenser i undersøgelserne, der er værd at trække frem.
1) Brødretter som rugbrød med pålæg, brød med pålæg, burger, pizza mv. bliver generelt mere og mere udbredte.
»Det skyldes formentlig, at de tilgodeser flere behov – det kan være nemme og overskuelige retter, der kan justeres og tilpasses i tilbehør og pålæg, så de kan spises af både børn og voksne, og så er det retter, der både fås hjemmelavet, understøttet af convenience, som færdigretter og som takeaway. Så når pizza f.eks. ligger højt, så er det også, fordi vi her både har de helt hjemmelavede, dem, hvor pizzabunden er købt, og vi blot skal fylde topping på, frysepizzaerne og pizzaer fra pizzeria eller restaurant.«
2) Mange af de samme retter går igen – også uden for top 10.
»Vi ser typisk – og det bliver også fremhævet i madsociologien og andre steder – at vi har omkring 10 retter på rygraden, som er dem, vi ofte veksler imellem. Der skal ret meget til, for at nye retter kommer ind i repertoiret, og derfor også før en ret kan komme op i top 10 – det er en udvikling, der sker langsomt over mange år.«
3) De fleste retter på top 10 indeholder kød, og en del retter vil være svære for os at lave uden.
»Tænk f.eks. på bøf med løg, koteletter i fad eller stegt flæsk med persillesovs. Hvis vi fjerner køddelen fra dem, er der kun fadet, løget og den hvide sovs tilbage. Det er f.eks. svært at lave bøf, steg eller schnitzler helt uden kød. Så hvis vi skal bevæge vores madkultur i en grønnere og sundere retning, så bliver vi nødt til at forholde os til, hvad størstedelen af danskerne spiser i dag. Jeg tror helt sikkert, at vores madkultur også i fremtiden vil indeholde kød, men vi skal blive bedre til at spise lækre grønsagsretter også. Og når vi så spiser kød, skal vi spise mindre af det.«
Hvor er bælgfrugterne?
Ifølge de nye kostråd fra 2021 bør vi skrue op for bælgfrugterne og ned for kødet. Men retterne med bælgfrugter som omdrejningspunkt er stadig ikke at finde i top 10. Det på trods af, at det ifølge Judith Kyst efterhånden er blevet socialt acceptabelt at servere bælgfrugter. F.eks. oplever mindre end hver femte af os, at bælgfrugter falder i dårlig jord hos dem, vi spiser sammen med, viser Madkulturens egne undersøgelser.
»Det vidner jo om, at det mest er vanens magt, som holder os tilbage. Hvis vi for alvor skal vende kurven, bliver vi nødt til at få nye retter med bønner, linser og ærter ind som en naturlig del af vores sortiment. Det kan ske gennem madundervisningen i skolen, kantinen på arbejdet, eller når vi spiser ude,« siger Judith Kyst.
Om undersøgelserne
- Nogle år (2017, 2018, 2020, 2021, 2022) er undersøgelsen foretaget forår/sommer, mens den andre år (2015, 2016, 2019) er foretaget om efteråret. Det har indflydelse på svarene. F.eks. griller vi mere forår, sommer og sensommer. Omvendt spiser vi i langt højere grad supper, gryderetter og varme ovnretter om efteråret og vinteren.
- Retterne er kodet på baggrund af åbne besvarelser, hvor mellem 2100 og 2500 respondenter har besvaret spørgsmålet: Hvad spiste du til aftensmad i går? Du bedes tænke over dette i 10 sekunder og så beskrive de forskellige elementer af maden med dine egne ord, så detaljeret som muligt.
- Besvarelserne er kodet på baggrund af 75 retter.
- Frekvenserne viser andele af den voksne befolkning (18-80 år), der spiser den pågældende ret på en typisk aften.
Kilde: Alle undersøgelser samt beskrivelse af metode og datagrundlag kan findes her: madkulturen.dk/viden