7 retter, du kan lave meget af og fryse

Den lette løsning i en travl hverdag behøver ikke at være rugbrødsmadder eller frysepizza. Lav en ekstra stor portion og frys ned – så er der lynhurtig aftensmad en anden dag, hvor tiden er knap.

Kød

Mange grøntsager kan sagtens fryses ned - også efter de er tilberedt. Det gælder dog ikke for friske tomater, agurk eller kartofler. Svampe klarer sig fint i fryseren, men tilbehøret til okse- og svampegryden må du lave en ny portion af.

Oksegryde med svampe:  https://samvirke.dk/opskrifter/oksegryde-med-svampe

Grøntsager

Mange grøntsager kan sagtens fryses ned - også efter de er tilberedt. Det gælder dog ikke for friske tomater, agurk eller kartofler. Svampe klarer sig fint i fryseren, men tilbehøret til okse- og svampegryden må du lave en ny portion af.

Oksegryde med svampe:  https://samvirke.dk/opskrifter/oksegryde-med-svampe

Plantefars

Plantefars kan også fryses, og retter med plantefars kan ligeledes fryses ned, så du har noget at tage frem, når tiden er knap.

Det kunne være retten med planteboller her, som kan laves i rigelige mængder: https://samvirke.dk/opskrifter/indisk-gryde-med-planteboller

Supper

De grove grøntsager med lavt vandindhold fungerer rigtig godt i supper også. Lav en ordentlig portion af din yndlingsgrøntsagssuppe med eksempelvis græskar eller persillerødder.

Variér fyld og pynt efter årstiden - eller hvad du har i køleskabet, når suppen igen kommer ud af fryseren. Find en opskrift her: https://samvirke.dk/opskrifter/persillerodssuppe-med-letsaltet-agurk-og-aerteskud

Pizzadej

Både færdigkøbt og hjemmelavet pizzadej kan fryses. Den færdigkøbte bør pakkes om til en fryseegnet emballage. Laver du din egen pizzadej, så del den i portionsstørrelser, så du kan tage den mængde dej ud, der passer med antallet af spisende.

Få opskriften på hjemmelavet pizzadej lige her: https://samvirke.dk/opskrifter/eksprespizza-med-kartofler-rosmarin-og-chorizo

Tærter

Ligesom med andre ovnretter passer tærter sig selv i ovnen, så du kan slappe af, ordne vasketøj eller læse lektier med børnene.

Du kan både fryse hjemmelavet og købt tærtedej, og du kan også lave tærten klar med forbagt dej og fyld i, men uden at bage den færdig, før du fryser den. Det kræver dog en stabil placering i fryseren, så æggemassen ikke flyder ud. Alternativt kan du bage tærten helt eller næsten helt færdig før frysning.

Få opskrift på tærtedej og inspiration til fyld: https://samvirke.dk/opskrifter/krydret-taerte-med-lam-og-spinat

Ovnretter

Mad, der skal i ovnen, kan i høj grad passe sig selv. Har du fade nok i køkkenet, så lav en hel serie lasagner, moussakaer eller denne gratinerede pastaret og frys til senere brug.

Du kan vælge slet ikke at bage retten, eller du kan bage den næsten igennem. Bag eventuelt med folie over, så du ikke har en brændt overflade allerede første gang, du har retten i ovnen.

Find en opskrift her: https://samvirke.dk/opskrifter/gratineret-pasta-med-peberfrugt