Er lange negle og smykker i køkkenet uhygiejnisk?

Tv-kokke og kagebagere på de sociale medier skal se godt ud, når de laver udsøgte retter og smukke kager. Men fingerringe og lange, lakerede negle hører ikke til i et køkken, fordi det er et sikkert sted for bakterier at gemme sig.

Snavs fra negle eller smykker på hænderne kan ende i din mad

Fingerringe og lange, lakerede negle hører ikke til i madlavningen. Det øger nemlig risikoen for bakterievækst, forklarer Helle Eriksen, som er bromatolog i Fødevarestyrelsen.
 
»Der er risiko for at overføre snavset fra negle eller smykker på hænderne til maden. Og i snavset kan der være bakterier og virus, der kan følge med over i maden.«

Derfor bør al madlavning begynde med en god gang håndvask.

»Man skal vaske hænder, inden man begynder på madlavningen. Og håndvasken bliver besværliggjort af lange negle og fingerringe eller smykker i det hele taget. Det er lettest at gøre hænderne helt rene, hvis man fjerner smykker, før man vasker hænder,« siger Helle Eriksen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Negle uden lak og fingre uden smykker sikrer de reneste hænder

Lige så pænt og ordentligt det kan se ud med flotte, lakerede negle, lige så svært kan det være at gennemskue, om neglene gemmer på snavs.
 
»Hvis man har lange negle, er det sværere at komme ind under med en neglebørste, og er de også lakerede, kan det være sværere at se snavset,« pointerer Helle Eriksen.
 
Smykker som eksempelvis ringe bør man tage af, når man skal håndtere maden, og helst før man vasker hænderne. Der kan nemlig gemme sig mange bakterier under en fingerring, der bor permanent på ringfingeren. 
 
»Har man en ring, der absolut ikke kan komme af fingeren, så er det bare endnu vigtigere at skrubbe og skure på og under den,« siger Helle Eriksen.

Håndvask fremfor håndsprit

Salget af håndsprit på apoteket er steget med 250% i perioden fra 2010 til 2013. Men Fødevarestyrelsen anbefaler altså vand og sæbe.

Bakterier og virus fra hænderne kan gøre os syge

Der findes ikke valide tal på hvor mange mennesker der bliver syge af den mad, de laver derhjemme. Men risikoen er der. Risikoen er dog mindre, når man spiser al maden, lige når man har lavet den. Så vil bakterierne ikke vil kunne nå at vokse til et stort antal, der kan gøre os syge.

Når bakterierne opformerer sig og bliver flere, udgør de en øget risiko for, at man bliver syg.
 
»Det er alle de patogene bakterier, vi kan blive syge af, eksempelvis salmonella, campylobacter og listeria, som er i miljøet og på fødevarerne. Og sygdomsfremkaldende bakterier kan ved forkert håndtering give anledning til sygdom.«

Indimellem bliver større grupper af mennesker ramt af Roskildesyge, som skyldes Norovirus.

»Der skal få partikler til af eksempelvis Norovirus, for at man bliver syg. Så hvis der er Roskildesyge i den nærmeste familie- eller vennekreds, kan man i høj grad gardere sig ved at være ekstra omhyggelig med håndhygiejnen, når man laver mad,« siger Helle Eriksen fra Fødevarestyrelsen.
 

Læs mere om