Sandt eller falsk: Få svaret på 30 økologiske myter

Ø-mærket fejrer 30 års fødselsdag, mens økologien stortrives i Danmark. Men myter og misforståelser trives også. Samvirke gransker økologien

Det velkendte, røde Ø-mærke fylder 30 år i 2020

Artiklen som podcast: Hør Samvirke Mellem Linjerne, hvor vi taler om artiklen og afspiller lydbidder med nogle af kilderne. Find podcasten på Apple PodcastSpotifyPodimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast.

1. Økologi er kun for eliten

Nej, andelen af kunder, der køber økologiske varer, er for stor til, at der kun kan være tale om en særlig elite. Salgstal og den seneste undersøgelse fra Coop Analyse viser, at 3 ud af 4 køber økologiske fødevarer.

2. Økologi er for dyrt

Ja, for forbrugeren er det ofte et dyrere valg at købe  de økologiske fødevarer end tilsvarende konventionelt producerede fødevarer. Et lavere udbytte af den økologiske produktion forøger prisen. En stikprøve lavet af minkurv.dk viste, at ved køb af 21 basisvarer kostede det 39 procent mere at købe økologiske varer end konventionelle. Det kan dog også hænge sammen med, at der generelt produceres flere billigere konventionelle varer.

3. Der er flere bakterier i økologisk kød

Både og. Forskning viser, at dyr, der går ude, bliver mere modstandsdygtige, og derfor har brug for mindre medicinsk behandling. Det fører til færre problemer med resistente bakterier hos de økologiske dyr. Forekomsten af campylobacterbakterier er til gengæld højere i økologisk kød som en naturlig konsekvens af, at dyrene går ude og er i kontakt med jorden. 

4. Det statslige røde Ø-mærke var det første økologiske mærke på det danske marked

Nej, det er ikke rigtigt. FDB havde sit eget Ø-mærke i slutningen af 80’erne, og det prydede blandt andet grahamsbrød, gulerødder og oste. Det statslige røde Ø-mærke er fra 1989, hvor Veterinærdirektoratet under Landbrugsministeriet udsendte forskellige vejledninger, blandt andet Vejledning om produktion, mærkning, import mv. af økologiske levnedsmidler. I januar 1990 kunne avisen Økologisk Jordbrug præsentere det statskontrollerede Ø-mærke. 

5. Når jeg køber fødevarer med det røde Ø, er jeg sikker på, at varen stammer fra Danmark

Nej, men det er en udbredt overbevisning: I en undersøgelse lavet af Coop Analyse svarer 44 procent, at Ø-mærket kun må sættes på danske økologiske varer, mens blot 23 procent svarer, at det også må sættes på udenlandske økologiske varer. Reglen er, at Ø-mærket også må sættes på økologiske fødevarer fra udlandet, hvis selve mærkningen sker i Danmark under de danske myndigheders kontrol. Det betyder kort sagt, at en dansk økologisk ko, der køres til slagtning, partering og pakning i eksempelvis Tyskland, ikke kan få Ø-mærket, mens en tysk økologisk ko, der køres til Danmark og 

slagtes, parteres og pakkes her, godt kan få Ø-mærket.

6. Der er flere melmøl i økologiske kornprodukter

Nej, det lader faktisk ikke til at være tilfældet. Det handler i højere grad om, hvor god rengøringen og andre forebyggende arbejder er hos den mølle, som har produceret varen. Møl er tiltrukket af mel, men er ligeglade med, om det er økologisk eller konventionelt mel.

7. Hvis den økologiske vare er udenlandsk, er det bedre for klimaet at vælge en konventionel dansk vare på grund af den lange transport

Både og. Transporten betyder mindre i klimaregnskabet, end man skulle tro. Typisk 2-4 procent af en fødevares samlede miljøpåvirkning. Derfor er det tit bedst at spise varer i sæson, hvor de er dyrket, frem for f.eks. altid at vælge den danske vare. Energi til et halvt års opbevaring og madspildet (lagersvind) kan nemt være mere miljøbelastende end et skib med nye æbler eller kartofler fra Argentina eller Egypten. Men kan du vælge en dansk vare i sæson, er det mest klimavenligt. 

8. Det er kun folk i storbyerne, der køber økologiske fødevarer

Ja og nej. Hos københavnere og aarhusianere fylder økologien klart mere i indkøbskurven end hos forbrugere i andre dele af landet, og det var også i de store byer, at økologien først blev populær. Men de seneste år er resten af landet kommet med, og i de fleste områder er over 10 procent af varerne i kurven nu økologiske, mens landsgennemsnittet er godt 16 procent. 

9. Danskerne er det folk i verden, der køber mest økologi

Ja! I 2018 udgjorde de økologiske varer herhjemme 11,5 procent af det samlede salg i kroner og øre. Nu har andelen rundet 14,5 procent. I 2018 lå Schweiz og Sverige på 2. og 3. pladsen med økologiandele på henholdsvis 9,9 og 9,6 procent. 

10. Man kan ikke brødføde verden med økologiske fødevarer

Jo, men ikke hvis vi spiser samme mængde kød og animalske produkter som nu og samtidig lader 25 procent af vores fødevarer gå til spilde. I Coop Analyses seneste undersøgelse om økologi svarer hver anden, at økologisk produktion ikke kan dække verdens behov for fødevarer, men faktisk bliver 50 procent af alle fødevarer i verden produceret uden kunstgødning og pesticider. Det skyldes også såkaldt subsistensøkonomi i den 3. verden, hvor produktion af fødevarer kun dækker bondens egne behov. På tropisk jord vil økologisk produktion ofte øge udbyttet, mens det hos os på tempereret jord vil falde. Faktisk producerer vi allerede i dag fødevarer til 10-12 milliarder mennesker, men mange fødevarer går til spilde eller bruges til at fodre dyr med, før dyrene bliver til fødevarer. 

11. Økologi betyder bedre dyrevelfærd

Både ja og nej. Økologien stiller skærpede krav til blandt andet dagslys, bevægelsesfrihed, pladsforhold og i det hele taget et mere naturligt miljø for flere af produktionsdyrene, og det øger dyrevelfærden. Det er dog også almindeligt kendt, at dødeligheden blandt økologiske pattegrise er højere end hos konventionelle pattegrise. Søerne i konventionelle stalde er fikseret i farebøjler, hvor de økologiske søer kan bevæge sig rundt, og derfor kan komme til at lægge sig på smågrise, der bliver mast ihjel. Samtidig er dyrene i det fri mere udsat for angreb fra rovdyr. Ca. 3 procent af de fritgående høns bliver taget af rovdyr.  Økologien har ikke fundet ud af, hvordan man undgår, at ca. hver anden kylling af æglæggerracer bliver tilovers, fordi det er haner, som jo ikke lægger æg og af den grund aflives kort tid efter udklækning. Branchen arbejder på at løse disse problemer. Udearealerne skal gøres endnu mere spændende og attraktive for dyrene med træer og buske, som giver ly, læ og i perioder nedfaldsfrugt m.m. Træer og buske yder også beskyttelse mod rovfugle, og gode hegn holder ræven ude af indhegningen. 

12. Med økologi undgår jeg gensplejsede fødevarer

Ja, for al brug af GMO (genetisk modi-ficerede organismer) er forbudt i økologisk landbrug. Den eneste undtagelse er, at syge dyr må få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning. Ofte står valget mellem den type medicin eller ingen medicin. 

13. Konventionelt mel er bedre at bage med 

Nej, det er ikke afgørende, om melet er konventionelt eller økologisk, men der kan være stor forskel på mel, både fra høst til høst og fra mærke til mærke. Særligt er metoden til maling af melet vigtig. Mel malet på stenkværn indeholder kim og lidt flere skaldele end mel malet på stålvalser. Det suger mere vand, og derfor kan dejen blive mere tør. Derudover varierer proteinindholdet væsentligt fra en type mel til en anden. Eksempelvis indeholder ølandshvede meget protein i form af gluten, der giver en god og elastisk dej. En stor del af ølandshvedemelet er økologisk, men bageevnen hænger altså sammen med meltypen og ikke med, om det er økologi eller ej.

14. Økologiske fødevarer er sundere end konventionelle

Nej, at ernæringsværdien i økologiske fødevarer skulle være højere, er der ikke som sådan bevis for. Det vides, at økologiske forbrugere er sundere, men det handler i højere grad om valget af fødevarer, for eksempel mere grønt, end om valget mellem økologiske og konventionelle fødevarer. Et nyere studie udført af forskere fra Texas, USA og Uruguay viser til gengæld, at planter, der udsættes for angreb fra f.eks. insekter, producerer flere antioxidanter, som er gavnlige for mennesker. Det sker, fordi planten forsøger at forsvare sig mod insekterne.  

15. Økologiske dyr må ikke få medicin

Nej, det er en myte. Økologiske dyr må godt få medicin, når de er syge, men økologerne arbejder på at undgå antibiotikaresistens, og derfor anvendes bredspektret antibiotika kun i yderste konsekvens. Opgørelser i svinebruget viser et medicinforbrug, der er 10 gange lavere end i konventionelle svinebrug. Nogle af de gængse sygdomme blandt produktionsdyrene ser man færre af i økologiske dyrehold, blandt andet har økologiske malkekøer færre benlidelser. 

Æblet er den frugt, der oftest dyrkes økologisk i Danmark

16. Fordi der ikke bruges pesticider på markerne, er der flere svampe i økologisk korn

Nej, de to ting kan man ikke sætte lighedstegn imellem. Myten udspringer af, at nogle økologiske landmænd tidligere var for dårlige til at tørre og opbevare kornet, som derfor udviklede mykotoksiner. Et norsk studie fra 2016, som inkluderede dansk dyrket korn, viste, at der var lige så mange – eller få – svampetoksiner  i økologisk korn som i konventionelt dyrket korn. Kontrollen af fødevarer i Danmark er blevet mere effektiv, og leverandørerne af økologiske kornprodukter til Coop kontrollerer korn og gryn flere gange gennem hele processen fra silo til færdig vare. Der kan være særlige høstår, hvor vækst og høstbetingelser på grund af klimaet bidrager til et højere indhold af giftstoffer fra svampe og mug. I sådanne år intensiveres kontrollen, og partier med indhold af giftstoffer afvises.

17. Økoreglerne er meget slappere i udlandet

Nej, ikke hvis man med udlandet mener EU. Det danske statskontrollerede Ø-mærke var først på markedet i EU, og derfor ligner mange af EU-reglerne de danske. Reglerne er stort set ens for alle medlemslande. Der kan dog være forskelle, som blandt andet hænger sammen med klimaet: I Frankrig skal køerne eksempelvis længere tid på græs, fordi de har en længere vækstsæson sydpå. Nord for Danmark skal grise ikke fare på friland, fordi vinteren er for hård. I andre lande kan reglerne sagtens være slappere end herhjemme, men de økologiske varer, vi kan købe i Danmark, skal uanset produktionsland leve op til bestemmelserne i EU’s Økologiforordning. 

18. Tilliden til Ø-mærket er høj, fordi det er statskontrolleret

Ja, det tyder en del på. 98 procent kender til Ø-mærket, og hele 92 procent svarer i undersøgelser, at de har tillid til det. Flere studier viser, at statskontrollerede mærker giver højere tillid hos forbrugerne. Kendskabet og tilliden hænger også sammen med, at økovarerne tidligt kom bredt ud i traditionelle supermarkeder. Modsat er det i f.eks. Tyskland, hvor de økologiske fødevarer i stor stil sælges i særlige butikker.  

19. Økologiske fødevarer smager bedre

Tjah … I Coop Analyses seneste undersøgelse om økologi og på Samvirkes Facebook nævnes smagen som et argument for at spise økologiske fødevarer. Forskellige smagstest giver ikke samlet set det indtryk, at økologiske fødevarer smager bedre. Men derfor kan smagen godt opfattes bedre. Vores smag er ofte forudbestemt og præget af holdninger. Man kan sige, at det psykiske er stærkere end smagsløgene. Der var tidligere udfordringer med smagen af økologisk svinekød. I blindtest dengang kunne folk lidt bedre lide den konventionelle gris, men når de bagefter skulle udpege det, kunne de bedre lide det, der var mærket økologisk. 

20. Økologiske fødevarer er bedre for mænds sædkvalitet 

Måske. Forskning har vist, at pesticider kan mindske sædkvaliteten hos mænd. Især i kombination med andre stoffer kan pesticider være skadelige for mænds forplantning, også selvom mængden af pesticider i fødevarerne holder sig under grænseværdien. Landmænd må gerne bruge sprøjtemidler til konventionelt producerede fødevarer, men ikke til økologiske. 

21. Det er butikkerne, der tjener på, at økologiske fødevarer ofte er dyrere end konventionelle

Både og. Dagligvarebutikkerne har gennem en årrække sænket priserne på økologiske varer, og det har kostet en del af butikkernes avance. Men landmændene har også været nødt til at tage mindre for deres varer. Derfor tjener detailhandlen nu i procent det samme på økologiske varer, som de gør på de konventionelle. Men: Da økologiske varer gennemsnitligt er dyrere, tjener detailhandlen mere på de økologiske varer i kroner og ører. Til gengæld vil butikkerne gerne sælge nogle varer billigere, og derfor er fortjenesten i procent på eksempelvis økologisk agurk og citron lavere end på de konventionelle varer. Erfaringer fra de seneste 10 år viser, at målt over tid tjener de økologiske landmænd mest. 

22. Flere økologer dropper økologien og lægger om til konventionel drift

Nej. Det sker, at økologer skifter til konventionel drift, men stadig flere gårde bliver samlet set økologiske. I 2019 var i alt 4016 bedrifter autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, og det er 222 flere end året før. 

23. Forholdene for kalvene i økologisk mælke-produktion er bedre

Nej, ikke nødvendigvis. Som i konventionel produktion må økologiske kalve godt tages fra koen kort tid efter kælvningen: Den konventionelle kalv bliver taget fra koen efter 12 timer, mens det sker for den økologiske efter 24 timer. Som i den konventionelle mælkeproduktion går jerseytyrekalve også i stor stil til spilde i økologien, da det er en dårlig forretning at fodre dem op til kødkvæg. Flere økologiske landmænd arbejder på at finde ud af hvordan, de kan give kalvene mulighed for at patte mælk fra en ko i meget længere tid, end de gør i dag, og nogle producenter vælger også at fede tyrekalvene op til bøffer i stedet for at aflive dem ved fødslen. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

24. Økologiske fødevarer har dårligere holdbarhed

Ja, nogle økologiske fødevarer holder ikke så længe som tilsvarende konventionelle fødevarer. Når det f.eks. gælder æg, er der ikke forskel på holdbarheden. For frugt og grønt er det anderledes. Her har økologiske produkter en kortere holdbarhed end de tilsvarende konventionelle produkter. 

Det skyldes, at økologisk frugt og grønt har flere rådfremkaldende mikroorganismer ved høst, da de ikke må sprøjtes med fungicider under dyrkningen. De har derfor en større risiko for at rådne undervejs i forsyningskæden fra jord til bord. Et godt eksempel er økologiske æbler, som let angribes af skurv og rådfremkaldende mikroorganismer. Æbler med skurv kan sorteres fra, før de leveres til butikken. Anderledes er det med de økologiske æbler, der kan være inficeret med rådfremkaldende mikroorganismer, som man ikke man kan se. De rådner først, når æblerne ikke længere er på køl. Økologiske løg har også en dårligere holdbarhed end konventionelle løg, fordi de ikke sprøjtes i marken. De økologiske løgs holdbarhed er blevet væsentligt forbedret, efter at avlerne er begyndt at tørre de økologiske løg ved lidt højere temperaturer, før de køles ned. Det koster lidt mere, men det gør, at forbrugerne kan købe danske økologiske løg hele vinteren. Som tommelfingerregel er det vigtigt at opbevare økologisk frugt og grønt koldt. Det forlænger holdbarheden. Det er også muligt at begrænse spildet ved at købe mindre ind og løbende tjekke kvaliteten og smide rådne produkter ud.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

25. Det er forbudt at bruge alle slags pesticider i økologisk produktion

Nej, det er ikke helt korrekt. Det er tilladt at bruge få pesticider i økologien, hvis afgrøden er i akut fare, som det hedder. Pesticiderne skal dog være særligt godkendte til økologisk brug, og de pesticider, der er det, er stoffer, som i forvejen findes i naturen. Der tages prøver fra økologiske fødevarer, og hvis der findes rester af sprøjtegifte, bliver det undersøgt, hvor de kan stamme fra. Fødevarestyrelsen finder meget sjældent sprøjtemiddelrester i økologiske fødevarer. 

26. Der er færre tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer end i konventionelle

Ja, det er tilladt at tilsætte langt færre tilsætningsstoffer, farvestoffer og smagsforstærkere til økologiske fødevarer sammenlignet med konventionelle fødevarer. Og forarbejdede økologiske fødevarer, som f.eks. leverpostej, marmelade og forskellige færdigretter, må ikke indeholde kunstige aromaer. 

27. Økologiske fødevarer skal være dyrket/fodret 100% økologisk 

Nej, det er faktisk tilladt at fodre økologiske grise eller fjerkræ med op til 5 procent konventionelt proteinfoder. Det er fra i år skærpet til kun at være de unge dyr, der må få en andel ikke økologisk foder, og branchen vil have det helt udfaset fra 2025. Foderet skal dog være GMO-frit. Økologiske dyr må gerne stå på – og spise – en vis andel konventionel halm, og der må også bruges en vis andel ikke-økologisk gylle på markerne, hvis der ikke kan skaffes økologisk gylle. Branchen ønsker dog at udfase disse undtagelser.

28. Det økologiske areal i Danmark er ubetydeligt lille

Nej, det udgør pr. 21. maj 2020 11 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark og fylder altså ligeså meget som hele Fyn. Det er en fordobling siden 2007, og den nuværende regering ønsker endnu en fordobling af arealet frem mod 2030.

29. Økologisk produktion er værre for klimaet 

Ja og nej. Det her er en af de helt store diskussioner, det er svært at give et  klart svar på. Det kan nemlig anskues fra forskellige vinkler. Kort sagt: Herhjemme bruger økologisk fødevareproduktion flere hektar end konventionel produktion til at producere samme mængde fødevarer, og dermed kan man tale om, at økologien er knap så effektiv. Til gengæld udledes der færre klimagasser pr. hektar i økologisk produktion. Samlet set betyder det, at hvis man ser på et kilo føde-vare, er den gennemsnitlige udledning faktisk den samme for konventionel og økologisk produktion. 

Kravene om blandt andet mere plads og grovfoder til de økologiske dyr betyder, at de bevæger sig mere og vokser langsommere. De er dermed længere tid om at blive til fødevarer, og det giver samlet set lidt større udledning. Nogle markafgrøder har derimod et lidt lavere aftryk end de konventionelle.

Man kan også se på, hvor meget mad til mennesker en gennemsnitlig økologisk hektar i Danmark giver i forhold til en gennemsnitlig konventionel hektar. Sidstnævnte bliver først til foder til dyr, der så bliver til mad til mennesker, hvorimod en større del af den økologiske hektar laver mad direkte til mennesker.

Det betyder, at den økologiske produktion pr. produceret kalorie, er mere effektiv, har lavere arealforbrug og lavere klima-aftryk. Ser man på, hvor stort CO2-aftrykket er for henholdsvis økologiske og konventionelle fødevarer pr. krone, er aftrykket for økologien mindre alene af den grund, at prisen 

for varen er højere. 

30. Flest vælger økologi for at fremme bedre dyrevelfærd

Nej. I Coop Analyses seneste undersøgelse om økologi ligger dyrevelfærden på en delt andenplads, når det handler om, hvorfor man tilvælger økologi. Andenpladsen deles med ønsket om at leve sundere. Det er ønsket om at få færre rester af sprøjtegifte i maden, der får flest til at købe økologiske fødevarer. 

Ole Olsen er økologisk landmand og har 330 hektar under plov på Sydsjælland

»Udfordringen i det økologiske landbrug er at få næringsstoffer nok« 

Ole Olsen, 62 år, økologisk landmand med 330 hektar jord, Holmegaard på Sjælland:

»Det siger sig selv, at hvis man høster og på den måde bortfører noget fra jorden – i dette tilfælde de næringsstoffer, planterne skal leve af – uden at sende noget tilbage til jorden, så slutter festen. Udfordringen i det økologiske landbrug, er netop at få næringsstoffer nok, fordi vi ikke bruger kunstgødning. Der skal først og fremmest kvælstof til, og derudover blandt andet fosfor, som er livsnødvendigt for planterne. Vi dyrker jo landbruget så intensivt og flytter så store mængder af udbytte fra markerne, at jorden til sidst ikke har næringsstoffer nok.

Jeg ønsker, at det, forbrugerne skyller ud i toilettet, er så rent, at man kan bruge det i et biogasanlæg, hvor man kan tage gassen fra det og bruge den til opvarmning af huse, mens man kan bruge resten til gødning. Det kan man teknisk set godt nu, men man gør det ikke. Det kræver flere store biogasanlæg.

Nu anvender vi jo en del ikke-økologisk gødning. Det bliver vi nødt til, fordi der ikke er nok økologiske husdyr øst for Storebælt til at forsyne os med gødning. Så det er vigtigt for mig, at vi får recirkuleret de her næringsstoffer. Det er jo tanken med økologien.

Jeg er ret sikker på, også på den lange bane, at folk ikke vil have kemikalier i deres mad. Det kan sagtens være, at bæredygtighed kommer til at være et større fokus end økologi, og det er vores udfordring: Vi kan ikke nøjes med at være økologer, vi skal også være bæredygtige. Det vil sige, at det er væsentligt, hvilken mængde fødevarer vi kan producere på jorden, at den ikke bliver udsultet, at vi sørger for, at jorden er sund ved at tilføre næringsstoffer. Generelt ser jeg lyst på fremtiden, men hvis du spørger min kone, vil hun også sige, at det har jeg altid gjort.«   

Kilder: Fødevarestyrelsen, Coop Analyse Thomas Roland, CSR-chef i Coop, John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet, Landbrugsstyrelsen, Økologisk Landsforening, Merete Edelenbos, lektor på Institut for Fødevarer op Aarhus Universitet, Mia Kristensen, Københavns Professionshøjskole, Leif Skibsted, professor emeritus, Københavns Universitet, Lantmännen Cerealia, m.fl.