klima

De klimavenlige naboer: Kom med til en af Danmarks første økologiske landsbyer ved Dyssekilde, det moderne økologiske bofællesskab Karise Permatopia og på visit hos en familie i Lyngby med el-bil og solceller på taget.

Mød naboerne som på hver deres måde bor mere klimavenligt end de fleste. Ellen bor i Den økologiske landsby Dyssekilde, som er en af Danmarks ældste økolandsbyer. Suzanne og Safo bor også i et økologiske bofællesskab, nemlig det nyetablerede og moderne Karise Permatopia syd for Køge. Og Tina og Kasper bor med deres børn i Lyngby, kører i el-bil og har solceller på taget.

Dame foran sit energivenlige hus i økosamfund. Står med trillebør og havehandsker på.

Ellen Berring bor i Den økologiske landsby Dyssekilde, som er en af Danmarks ældste økolandsbyer med omkring 200 indbyggere.

»Mit hus er bygget som en bikube«

Ellen Berring, 86 år, pensionist. Bor i økosamfundet Dyssekilde ved Hundested:

»Huset består af 3 kupler og 2 mellembygninger og er bygget med en bikube som forbillede. Hele området var en flad kartoffelmark, da vi købte det i 1988, så vi gravede først ud og brugte så jorden til at lægge oven på den cementkonstruktion af sekskanter og femkanter, der udgør bygningens skelet. Jordlaget bliver aldrig koldere end 6-7 grader og har altså i sig selv en fremragende isolerende effekt. Der er udelukkende brugt genbrugsmaterialer til at isolere, f.eks. flamingo fra fiskekasser oven på huset og genbrugspapir i væggene.

Varme- og luftcirkulationen bygger på en vedvarende energitanke og er inspireret af forsøg i Californien fra før atomkraftens indtog. Systemet udnytter, at varm luft stiger op, og kold luft går ned. Det består af en luftbrønd foran bygningen, som er forbundet med glaspartiet forrest på huset. Derudover går der et rør fra loftet i stuen op i jordlaget på taget og ned langs bagsiden af huset. Når solen står ind på de store vinduesarealer i glaspartiet, bliver luften varmet op. Herfra kan den varme luft strømme ind i husets øvrige rum, så jeg regulerer simpelthen temperaturen ved at åbne og lukke døren. Den solopvarmede luft udgør den primære varmekilde forår, sommer og efterår. Når soltimerne svinder, tænder jeg op i min masseovn af sten. Det er kun nødvendigt at tænde op en gang i døgnet; stenene fortsætter med at afgive varme helt indtil næste dag. For nylig har jeg dog valgt også at få installeret en varmepumpe. Jeg har nået en alder, der gør, at jeg ikke altid orker at stå og hugge brænde til at fyre op med.«

Familie foran deres energivenlige hus. Mor far, to børn og høns.

Tina Tang Jespersen og Kasper Brix Adsersen kan slet ikke lade være at tænke klimavenlige løsninger i hjemmet. De samler også regnvand til toiletskyl, vaskemaskine og havevanding.

»Vi sigter efter det laveste klimaaftryk«

Kasper Brix Adsersen, 47 år, salgschef. Bor med solceller på taget Lyngby med sin hustru Tina Tang Jespersen og børnene Maria og Anika:

»Vi ville gerne bygge et hus med et så lavt klimaaftryk som muligt. Derfor valgte vi blandt andet at få solceller på taget. Det betyder, at huset opfylder kravene til det bedste energimærke, A2020. Solcelleanlægget producer 3000 kWt om året, hvilket svarer til langt over halvdelen af den strøm, vi bruger i huset – inklusive vores luft til vand-varmepumpe, som er primær opvarmningskilde. Vi supplerer med et gasfyr, som sad i det hus, der stod på grunden, da vi købte. Det var nyt, så i bæredygtighedens tegn valgte vi at beholde det. Fyret sætter automatisk i gang, når det bliver så koldt, at varmepumpen ikke er effektiv. Det giver en årlig gasregning på omkring 350 kr.

Vi kunne godt have valgt et større solcelleanlæg, som sikkert kunne producere mere strøm, end vi forbruger, men på grund af den højere pris ville det ikke være rentabelt. I stedet valgte vi at bruge pengene på elapparater og hårde hvidevarer af allerbedste energiklasse. Det er en dårlig forretning at sælge overskudstrømmen, vi får kun omkring 88 øre pr. kWt, mens det jo koster ca. 2 kr. at købe. Derfor har har vi vestvendte solceller, de producerer mest energi om eftermiddagen, hvor vi bruger mest strøm. Det er her, vi laver mad, børnene har tv og computer tændt, og vi lader vores elbil op. Vi har valgt at bo og køre klimavenligt, fordi vi gerne vil passe på den klode, som vores børn og børnebørn skal overtage – men valget af de bæredygtige løsninger bygger helt klart også på langsigtede økonomiske overvejelser.«

Ægtepar med hund foran deres klimavenligehus. De bor i et økologisk bofællesskab.

»Energiforsyning og spildevand indgår i et optimeret ressourcekredsløb. Det gælder også vores store sociale fællesskab,« forklarer Suzanne Darmer.

»Vi vil gerne bidrage positivt til jorden«

Suzanne Darmer, 50 år, selvstændig psykomotorisk terapeut og kropsterapeut. Bor i det økologiske bofællesskab Karise Permatopia syd for Køge med sin mand Safo Eyde og hunden Hugo:

»Jeg har i mange år haft en drøm om at bidrage til en positiv udvikling på jorden. Min mand og jeg gik derfor ind i arbejdet med at starte Permatopia i 2014. Alle husene er bygningsklasse 2020 – lavenergihuse med et meget lille forbrug. Derudover er de bygget af næsten 100 procent økologiske byggematerialer. Husene har opsamlingsanlæg til regnvand, som bliver brugt til toiletskyl og til vaskemaskine. Toiletterne er separationstoiletter, hvilket betyder, at urinen ender for sig i store tanke, hvor den bliver omdannet til kvælstof, som vi gøder vores fælles skovareal med. Afføring og toiletpapir ender sammen med det øvrige spildevand fra husholdningen i vores kæmpestore pilerensningsanlæg. I anlægget fordamper vandet, og næringsstofferne bliver optaget af pilen. Det betyder også, at alle har sagt ja til at bruge toiletpapir, vaskemiddel, shampoo og rengøringsmidler, som ikke skader naturen.

Hvert 3. år høster vi pilen, som formulder i vores store kompostområde og derefter bliver lagt ud på vores marker, som vi dyrker i fællesskab. Vi er næsten selvforsynende med grøntsager og har desuden høns, som forsyner os med æg. Husene bliver opvarmet af et kæmpestort fælles jordvarmeanlæg, og vi har desuden vores egen vindmølle, som producerer cirka 80 procent af vores forbrug – og nogle gange mere.«