18 gratis oplevelser på Fyn

Fyn er eventyrets land og et besøg værd. Hele familien kan være med på Eventyrslottet for at opleve H. C. Andersen, lytte til livet under vandet, vandring med vægtere i Faaborg og meget andet. Samvirke har samlet 18 forslag til gratis attraktioner og ferieoplevelser til din sommerferie på Fyn

Glorup Herregård 

Glorup er en af Danmarks mest interessante herregårde. Den blev opført i slutningen af 1500-tallet som en firefløjet renæssancegård, men blev i 1765 ombygget til et lille barokslot af tidens førende franske arkitekt Henri Jardin.
Samtidig er haven en af de første romantiske haver. I haven skaber egetræer, frugttræer og eksotiske planter regelmæssige mønstre. Desuden fører havens stier til pavilloner, vaser, statuer og en spejldam med en kunstig ø.

Gå en tur i den stemningsfyldte park og gå eventuelt gennem herregårdslandskabet til Rygårds lille hovedbygning, der er indbegrebet af en romantisk borg. Tilbageturen til Glorup kan være via afmærket rute i skoven Gammel Dyrehave.

Læs mere om Glorup Gods og Herregård

 

Følg eventyrdigteren på H. C. Andersen Trail

Besøger du Glorup Herregård, hvorfor så ikke følge Danmarks store eventyrdigter H. C. Andersens fodspor? H. C. Andersen besøgte ofte godserne på Fyn, og på østfyn lagde han tit vejen forbi Glorup. Selvom H. C. Andersen flyttede til København som 14-årig, havde Fyn altid en stor plads i hans hjerte. 

Du kan downloade en app til din smartphone, hvor du kan 

Her finder du appen med kort og fortællinger om H. C. Andersens Fyn

 

 

Eventyrhaven bag Odense Domkirke

Eventyrhaven befinder sig ved Odense Å, lige bag Odense Domkirke og Odense Rådhus. Haven, der er anlagt i 1876, var oprindeligt forbeholdt den velhavende klasse og folk med adgangskort. I dag er den heldigvis åben for alle, der har lyst til at gå en tur her. Via en gammel træbro kan du krydse Åen over til rotunden, en cirkelrund ø med bede og træer. I haven er også en statue af H. C. Andersen, skabt af kunstneren Louis Hasselriis.

Læs mere om Eventyrhaven her

Papirbåden i Odense Å

Midt i Odense Å ikke langt fra Eventyrhaven finder du kunstværket "Papirbåden". Papirbåden, der sejler midt på åen i Eventyrhaven, får ofte de forbipasserende til at tænke på H.C. Andersens eventyr om "Den Standhaftige Tinsoldat". I fortællingen om den et-benede tinsoldat, der er ulykkeligt forelsket i en danserinde, finder to drenge nemlig tinsoldaten på gaden: "Se du! Der ligger en tinsoldat. Han skal ud at sejle." Og så gjorde de en båd af en avis, satte tinsoldaten midt i den, og nu sejlede han ned af rendestenen."
Papirbåden er udført af billedhuggeren Erik Heide

Læs mere om Papirbåden

Horne Rundkirke - Fyns eneste runde kirke

Fyns eneste rundkirke ligger i Horne ved Faaborg. Rundkirken er en af kun 7 rundkirker i Danmark, og kirken blev brugt under indspilningen af filmen »Adams Æbler«.

Kirken er dog endnu mere kendt for sin greveloge, nadversal og udsmykninger af Eckersberg. I løbet af året - dog ikke i sommerferien - er der meditation hver torsdag.

Ved Horne Rundkirke findes også et mausoleum, hvor lensgreve Preben Bille Brahe er begravet. Mausoleet minder om Thorvaldsens Museum i København. Tæt ved kirken finder man Hornelabyrinten, der er en eksakt kopi af labyrinten i katedralen i Chartres.

Læs mere om Horne Rundkirke
Læs mere om Mausoleets historie

Stige Ø

Stige Ø er en tidligere losseplads, men er nu dækket med jord og tilbyder en bred vifte af udendørsaktiviteter. Er man til udfordringer på cykel, findes en mountainbikebane og en dirtjumpbane.

Rundt på området går en 3 meter bred asfaltsti perfekt til rulleski, rulleskøjter og skateboard. Desuden er der shelters, legeplads og fiskemuligheder.

Læs mere om Stige Ø

Tranekær slotspark

Slotsparken ved Tranekær Slot er et fantastisk udflugtsmål henover sommeren. Parken og slottet tilhører familien Ahlefeldt-Laurvig, som i 1993 overdrog parkens udsmykning til TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur.

20 danske og internationale kunstnere har sidenhen skabt såkaldt "Land Art" i parken. En kunstform, som indebærer, at de ofte gigantiske kunstværker bygges på stedet af organisk materiale såsom træ, jord og sten. Det organiske materiale betyder også. at kunstværkerne forgår igen.

Børn er gratis i parken, voksne koster 25 kroner. Parken er åben hele året fra solopgang til solnedgang.

Læs mere om slotsparken her

Vandtårnet på Dronningens Bastion i Nyborg

Vandtårnet på Dronningens Bastion er opført i 1899 efter tegninger af arkitekt Emil Swanenflügel fra Odense. Det er et unikt eksempel på datidens industrielle byggeri.

Vandtårnets højde fra terræn til toppen af taget er 22,40 m. Målt indvendig fra bunden til taget er det 24 m. (Rundetårn er 36 m).

Vandtårnet er åbent på udvalgte dage i turistsæsonen. Der er gratis entré.



Læs mere om Vandtårnet i Nyborg

Hør vægternes aftensang i Faaborg og Odense

Følg med vægteren, hør vægtersange og gamle historier om byen Faaborg. Hver aften efter klokken 20 fra slutningen af juni til slutningen af august kan du møde vægterne i Faaborgs kringlede gader. Turen begynder klokken 20, og det er en stor oplevelse og en smuk og stemningsfuld afslutning på en sommeraften for både store og små.

Mødestedet er Faaborg Klokketårn på Tårnstræde.
Læs mere om Vægterture i Faaborg

 

Er du i Odense, kan du hver aften i juli og august (dog ikke søndage) komme med på tur med Odenses vægtere. Gåturen går gennem Odenses gamle gader og stræder, og vægterne fortæller historier og anekdoter om alt fra vikinger og kongelige til kendte digtere. 

Onsdag aften afsluttes vægtergangen efter en lille time i H.C. Andersen-kvarteret med en kort Vægterandagt i Vor Frue Kirke.

Læs om vægternes tur i Odense

Der findes også en vægtertur i Ærøskøbing, men her skal du betale et beløb for at deltage. 

Enebærodde

Pak en lækker madkurv, tag cyklen frem, find kikkerten, og så er du klar til at opleve den smukke Enebærodde, der adskiller Odense Fjord fra Kattegat. Du oplever Enebærodde på den cirka 12 km lange sti, der går langs kysten på begge sider af odden.

I området er der også en afmærket cykesti, og det er muligt at leje cykler eller betale sig fra en hestevognstur.

På turen kommer du forbi Fyns største hede med de enebærbuske, der har givet odden dens navn.

Enebærodde byder på gode sandstrande, hvor du kan slappe af og få en frisk dukkert. Langs odden er mange gode fiskepladser og mod Odense Fjord et stort fuglereservat. Biler er ikke tilladt på odden, så der er fred og ro til at opleve den unikke natur!

Læs mere om Enebærodde

Hindsgavl Dyrehave med kronhjorte og vandre- og cykelruter

Hindsgavl halvøen er én stor naturpark, hvor hele familien kan nyde naturen sammen. Her har I muligheden for både på leg, læring og motion.

I dyrehaven kan man også høre frøkoncerter ved midnat og opleve sensommerens brølende kronhjorte, når de er i brunst.

På hele Hindsgavlhalvøen er der afmærkede cykel- og vandreruter, og det er muligt at købe vildtkød med hjem. Ved porten til dyrehaven er opført et naturcenter, som det naturlige omdrejningspunkt for aktiviteter og oplevelser i området.

Læs mere på deres hjemmeside

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Vilde heste på sydspidsen af Langeland

Er du til vild natur, så besøg det sydlige Langeland, hvor der findes vilde heste. Man mener, at de sidste vilde heste forsvandt fra Europa i 1870'erne, og hestene på Langeland er af en beslægtet race - exmoor. Hestene klarer sig selv hele året, kun hvis vinteren er særlig streng fodrer Naturstyrelsen. 

Læs mere om de vilde heste på Langeland

De langelandske kunsttårne

Ikke langt fra en af Langelands store byer, Tranekær, stikker en hyæne snuden uden for et gammelt transforamtortårn. Lige der hvor vejen slår en bugt. Den er fremmed i det idylliske langelandske landskab, og den forstyrrer for et øjeblik harmonien - peger måske på en verden udenfor boblen. Hyænen er et af de seneste skud på stammen, når det gælder udsmykninger og udstillinger i de Langelandske Kunsttårne.

Der findes i alt 12 tårne, og udstillingerne skifter i en tredjedel af tårnene hvert år.

Læs mere om de langelandske kunsttårne

Havnebadet i Odense

Odense Havnebad blev bygget i 2016, og der er gratis adgang hele året

Hop i Odense Havnebad

Er vejret varmt, så hop i havnen i Odense. Vandet er om sommeren næsten altid mindst 20 grader varmt. Er du i byen en kold vinterdag og elsker vinterbadning, så brug endeligt havnebadet, der er åbent hele året. I havnebadet er der plads til 300 gæster samtidigt, og der er gratis adgang til 85 grader varm sauna.

Læs mere om Odense Havnebad

Klokketårnet i Faaborg

Lyt til smukke klokkespil fra klokketårnet midt i Faaborg

Når du alligevel er i Faaborg, så slå lyttelapperne ud, hvis du er tæt på kirketårnet midt i byen. 4 gange om dagen kan du høre smuke melodier spillet på kirkens klokkespil. Melodierne skifter hver måned - og der spilles forskellige melodier, de 4 gange klokkerne ringer. 

Læs mere om Faaborg Klokketårn

Podwalk: "Fra Mjød til specialøl" eller "Carls Camino"

Lyt til fantastiske fortællinger mens du går - så oplever du nye og ukendte sider af Odense og Fyn. Tag med på digitale byvandringer som de historiske ture med fokus på Knud den Hellige til en tur i H.C. Andersens Fodspor, Natureventyr og Eventyrskulpturruten.

Du kan også lytte til bryggeriet historie i "Fra Mjød til specialøl" eller komme på en længere tur over flere dage på den nye vandrerute på 110 kilometer på Fyn med "Carls Camino" i ørerne. 

Se alle de digitale byvandringer