Redaktionen anbefaler






En skål havregryn med mælk om morgenen og en madkasse med rugbrød ned i tasken, og så kan frokosten bare komme an. Det lyder som en helt normal måde at angribe dagen på. Rig på næring, rig på fuldkorn. Godt på vej til at nå de 90 gram fuldkorn, som Fødevarestyrelsen anbefaler, man spiser dagligt.
Mens det sagtens kan minde om virkeligheden for mange mennesker, tegner de nye Schulstad Kernetal 2025 dog et billede af, at den unge befolkning har nogle lidt andre spisevaner.
Undersøgelsen viser nemlig, at 48 procent i aldersgruppen 15-18 år ikke får fuldkorn fra rugbrød eller havregryn i løbet af en dag.
Morgenmaden kunne være et sted, hvor fuldkornene kunne få lov at fylde i form af en skål havregryn eller -grød, men mange unge benytter ikke muligheden. Kernetallene viser, at hver tredje 15-18-årige springer dagens tidlige måltid over og begynder dagen på tom mave.
Det er selvfølgelig ikke i sig selv lig med ingen fuldkorn i løbet af dagen, men det er næppe et godt tegn.
Det er ikke helt ufarligt at holde fuldkornene ude af sin kost. Det siger seniorforsker fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Cecilie Kyrø.
”Der er studier, der viser, hvad der sker, hvis man spiser hvidt ikke-fuldkorns-brød i stedet for fuldkorn. Her ser vi, at der langsigtet er en forøget risiko for tyktarmskræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Så hvis det er nogle vaner, der hænger ved gennem livet, bliver det rigtig kritisk,” siger hun.
Klokken ringer til frokostpause i skolen, og et par elever graver deres madpakker frem fra tasken og sætter sig til at spise. Mange forlader klasseværelset for i stedet at købe dagens frokost i det nærmeste supermarked.
Undersøgelsen fra Schulstad viser også, hvad de unge vælger fra hylderne: 54 procent af respondenterne svarer, at de har købt sodavand/energidrik/proteindrik i et supermarked i skoletiden. 34 procent har købt sødt bake-off, 32 procent har købt chips/slik, og kun 6 procent har købt rugbrød.
Det er med andre ord i høj grad de såkaldte ultraforarbejdede fødevarer, som erstatter de flade rugbrødsmadder i madkassen. Og de ultraforarbejdede fødevarer mistænkes for at være en skærpende faktor, når det handler om kræft i tyktarmen.
”Tyktarmskræft er en kræftform, hvor fuldkorn særligt har betydning. Og så er det faktisk en sygdom, hvor vi ser en forøget forekomst blandt yngre, og man har talt om, at det kan skyldes ultraforarbejdede fødevarer,” fortæller seniorforsker Cecilie Kyrø.
Her er de mest almindelige køb (respondenterne har kunnet sætte flere kryds):
Men måske er der håb om, at fuldkornene vender tilbage, når de unge bliver bare lidt ældre. For ifølge Cecilie Kyrø har tidligere undersøgelser vist, at fuldkorn faktisk fylder ret meget hos den lidt ældre aldersgruppe.
”Da vi publicerede en undersøgelse i 2021, så vi, at det var de unge mænd fra 18 til 29 år, der spiste mest fuldkorn af alle. Så det er lidt interessant, om det er en ny trend, og der sker noget, når man flytter hjemmefra.”
(750 unge fra hele landet mellem 15 og 17 har svaret på spørgsmålene om fuldkorn og madvaner i Schulstads Kernetal 2025.)
Mangler du inspiration til morgenmad med fuldkorn? Så får du her tre lækre opskrifter, så du kan begynde dagen med fuldkorn. Opskrifterne er lavet af Fuldkornspartnerskabet.