Butikstyverier er en lille hverdagsrabat, danskerne giver sig selv

Danskerne stjæler mere end nogensinde før

En ost og en pakke batterier i jakkelommen. En pakke Ga-Joler, der åbnes ved slikhylden og pludselig smutter ned i bukselommen. Eller de tre varer i kurven, som ikke lige bliver scannet.
Katarina har set det meste. Både de simple forsøg på at stjæle småting og de store butikstyverier, hvor en hel hylde med instantkaffe eller en køledisk med oksemørbrad ender i en sportstaske. Hun er butiksdetektiv i bl.a. Coops butikker og har stoppet tyve i mere end 20 år. I løbet af et år finder hun omkring 2.000-2.500 personer med lidt for lange fingre, og hun har lagt mærke til en stor ændring de seneste år.
”Førhen var det især narkomaner, hjemløse og folk, der var fattige og ikke havde råd til mad, vi stoppede. I dag er det helt anderledes. Vi finder rigtig mange helt almindelige kunder blandt butikstyvene. Dem, man vil kalde hr. og fru Danmark. De stjæler mere end nogensinde før.”
Katarinas iagttagelser bakkes op af statistikken. I mange år faldt antallet af anmeldte butikstyverier, men i 2021 vendte det, og i løbet af de seneste seks år er antallet af anmeldte butikstyverier steget med 128 %, så der nu anmeldes mere end 27.000  om året. Det viser nye tal, som Dansk Erhverv har offentliggjort.
Og stigningen undrer Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
”Vi kan ikke finde en indlysende forklaring på, hvorfor danskerne stjæler mere end nogensinde i butikkerne. Det er jo paradoksalt, at vi måske aldrig har haft flere penge mellem hænderne, og alligevel stiger antallet af butikstyverier. Der er sket et moralsk skred.”

Prisstigningerne tog pusten ud af økonomien

I TrygFondens Tryghedsmåling fra 2024 mener 21 % af danskerne, at det er i orden, hvis man tager lidt varer uden at betale. I 2019 var det 6 %, der mente, at butikstyveri var acceptabelt. Og selvom der ikke findes én indlysende forklaring på stigningen, har Henrik Lundgaard Sedenmark et par bud på faktorer, der kan være medvirkende.
”Vi har været gennem store om­væltninger de seneste år. Corona, krigen i Ukraine, stigende energipriser og en stigende inflation, hvor dagligvarerne på et tidspunkt steg over 10 % på et år. Hver ting er i sig selv måske ikke nok til, at nogen begynder at stjæle, men sammenlagt har det måske startet en bevægelse, hvor butikstyveri bliver mere o.k. Hvis man har en oplevelse af, at energipriserne pludselig tog pusten fra privatøkonomien, føler man sig måske økonomisk presset, selvom der egentlig er luft nok i privatøkonomien, og så er der ikke langt til at stjæle lidt, når man er på indkøb.”

Hr. og fru Danmark er trådt frem som typiske tyve

Hos Coop oplever man den tvivlsomme moral hver dag. Her er der også sket en forandring i, hvem der bliver stoppet med lommerne fulde af varer, der ikke er betalt. I mange år har Ulrik Mester, Coops risikochef og ansvarlig for sikring af Coops supermarkeder, groft sagt delt butikstyvene op i tre kategorier: dem, der stjæler af nød, dem, der stjæler i mindre omfang for at sælge videre, og så de organiserede bander, der stjæler i stort omfang for at sælge videre til kiosker eller butikker uden for Danmark. Men nu er det nødvendigt at tilføje en ny gruppe.
”Hr. og fru Danmark er trådt frem i forhold til dem, vi før tænkte var de typiske tyve. Der er sket en stor vækst i helt almindelige kunder, der beriger sig selv,” siger Ulrik Mester.
Tyverierne kan opdeles i tre grupper. Nogle stjæler hele indkøbet, nogle stjæler luksusvarer, de ikke synes, de har råd til, og den sidste gruppe ’topper op’, hvor de betaler for nogle af varerne, men stjæler andre. Det er op mod halvdelen af alle tyve, der faktisk betaler for nogle varer, men så stjæler andre, viser en foreløbig optælling fra Dansk Erhverv. Tyvene giver sig en slags selvregulerende rabat, som Henrik Lundgaard Sedenmark formulerer det.
”Kunder, der stjæler, har tit deres egen logik. De kan mene, at priserne i supermarkedet er blevet for høje, og så er det o.k. at stjæle. Eller de mener, at supermarkederne tjener så mange penge, at det er o.k. lige at stjæle lidt. Men supermarkederne tjener kun ganske lidt i forhold til andre brancher, og man kan rettelig sige, at tyverier er med til at holde prisen på varerne oppe.”
Ulrik Mester fra Coop oplever det samme.
”Inflationskrisen har betydet, at f.eks. prisen på oksekød og smør er steget. Vi stopper oftere kunder, der måske har to pakker kød eller smør med ud af butikken, men som kun har betalt for den ene. De bruger prisstigninger som argument for, at det er o.k. at stjæle lidt.”
 

Nu stjæler vi fra noget og ikke fra nogen

I gamle dage stod købmanden myndigt foran butiksdisken, og kunden bad pænt om et pund sukker, et kilo mel eller et par eksotiske frugter. For 60 år siden blev selvbetjeningssupermarkedet dog udbredt, og nu kunne danskerne selv røre ved varerne og putte dem i kurven, inden de gik op til kassen for at betale. 
I dag har stort set alle supermar­kedskæder i Danmark scan selv-­løsninger. Og man kan scanne selv, pakke selv og betale selv og altså helt undgå menneskelig kontakt, når man køber ind. Nemt for kunden, ja. Men måske også nemmere for tyven? Ulrik Mester er ikke i tvivl. 
”Når man ikke møder en medarbejder ansigt til ansigt, kan det blive lettere at overbevise sig selv om, at det ikke er et ’rigtigt’ tyveri. For man stjæler ikke længere fra nogen, men fra noget mere ubestemmeligt, og så har man måske mindre dårlig samvittighed.”
 

"Hvorfor har hun en pose med i hånden?"

”Hende der har en tom pose med. Sådan en kunde ville jeg holde øje med,” siger Katarina, der i dag – som så ofte før – er på arbejde som butiksdetektiv i SuperBrugsen i Brøndby. Hun holder øje med kundernes adfærd, og kommer man ind med en tom pose i hånden, har man vakt hendes opmærksomhed.
”Langt de fleste har jo posen i lommen, indtil de kommer op til kassen. Nu har vi set hende med en tom pose, og så vil jeg jo lægge mærke til, om posen også er tom, når hun kommer op til kassen.”
På turen rundt i butikken peger hun steder ud, hvor hun ved, at tyvene af og til gemmer sig for at fylde sportstasken, ligesom hun peger på kaffehylden. Hun kender tyvenes vaner og foretrukne mærker, så hun kan se, at der ikke er noget her, vi skal holde særligt øje med i dag. En helt ryddet hylde ville have vakt hendes mistanke.
Oppe ved scan selv-kassen er der en kunde, der gør hende ekstra opmærksom. 
”Det bippede kun syv gange, men han har otte varer i kurven.”
Uden manden lægger mærke til det, får Katarina tjekket hans indscanning. Han har trykket på et plus ud for en af varerne, så han har betalt for alle otte.
”Det er ellers her, jeg ser alle mulige forsøg på at snyde. Nogle vender varen forkert eller undlader at scanne en vare,” fortæller Katarina.
Vi møder også kvinden med den tomme pose igen. En firkantet kasse fylder den ud – hun har bare hentet en pakke i pakkeshoppen. I scan selv-kassen scanner hun de to liter mælk, hun har i hånden.
 

Scan selv-kassen ved, hvis du gør noget mærkeligt

Butiksdetektivens vakse øjne er dog ikke supermarkedernes eneste våben. Er butikken ramt af mange kødtyverier, bliver det dyreste kød måske låst inde. Er det kaffe, tyvene går efter, skal man måske hente kaffen oppe ved kassen i stedet for selv at tage den på hylden. Butikkerne er også videoovervåget, ligesom butiksdetektiver jævnligt kommer forbi. Et andet våben er de apps, kunderne bruger, når de betaler selv, forklarer Ulrik Mester.
”Vi har en række advarselsalgoritmer, der kan give besked, hvis en handel afviger markant fra normalen. Det kan også bare være en besked, der spørger, om man er sikker på, at man har scannet alle varerne.”
Et andet eksempel på en algoritme, der holder øje med kundernes køb, er f.eks. selvbetjeningskassen i IKEA, der spørger, om man har glemt at scanne bøjlestangen, hvis man har købt alle de andre dele til et garderobeskab.
 

Det skal blive ved med at være pinligt at være tyv

Hvert år stjæler danskerne varer for milliarder af kroner i butikkerne. Sådan lyder vurderingen fra både Henrik Lundgaard Sedenmark og Ulrik Mester. Omregner man det til Coops butikker, er det et beløb på flere hundrede mio. kr., der forsvinder ud af butikkerne hvert år. 
Butikkerne gør allerede i dag en stor indsats for at undgå tyveri, men vil gerne kunne gøre endnu mere. Ulrik Mester kunne f.eks. godt ønske sig et ansigtsgenkendelses-system.
”Vi har nogle personer, der stjæler tit eller stjæler meget. Der findes allerede i dag teknologi, der kan genkende ansigter. Hvis vi måtte bruge det, og systemet gav mig eller en betroet medarbejder besked om, at nu er en stortyv på vej ind i SuperBrugsen, så kunne vi bedre efterforske sagen og lynhurtigt involvere politiet. På den måde kunne vi ånde butikstyvene mere i nakken.”
Ansigtsgenkendelse og kunstig intelligens er også to af de værktøjer, Dansk Erhverv ønsker sig. Henrik Lundgaard Sedenmark drømmer også om en anden teknologisk løsning.
”Ansigtsgenkendelse benyttes i dag på stadions til at sikre, at hooligans ikke kommer ind til fodboldkampe. Den teknologi ville også kunne være relevant i visse butikker. Derudover er der i dag kunstig intelligens, som kan genkende, om man putter noget i lommen. Hvis man lovligt kunne bruge det i et supermarked, kunne vi holde endnu bedre øje med, om der er tyve på spil.”
Moralen skal også styrkes igen. Undervisningsforløb for skoleelever kunne være en af vejene at gå.
”Hvis vi kan påvirke børn og unge til det gode, kan vi måske få vendt en hel generation. I gamle dage var det pinligt at være kriminel, sådan skal det også være i fremtiden,” siger Henrik Lundgaard Sedenmark.
For det er en ærgerlig vej at gå, hvis den eneste løsning er, at butikkerne skal låse flere varer inde, have mere overvågning, flere detektiver og mere mistillid, mener han.
”Danmark bygger jo på gensidig tillid. Det må være sådan, at vi kan have åbne supermarkeder, hvor man selv kan se varerne og har mulighed for at scanne selv. Vi skal ikke tilbage til 50’erne, hvor købmanden vogtede varerne bag disken.”

Katarina optræder uden efternavn for at bevare sin anonymitet som butiksdetektiv. Hendes identitet er redaktionen bekendt.