Onlinehandel er fyldt med luft

Luften i pakken giver lang kø på vejene

For nogle måneder siden skulle jeg bruge to nye lister til min brusekabine. Listerne er cirka 80 centimeter lange, et par centimeter brede og af bøjelig plastik. Da jeg skulle hente pakken i Kvickly, måtte jeg finde en indkøbsvogn, men papkassen kunne ikke være i vognen. Kassen var så stor, og der var så meget luft i papkassen, at der kunne have været 500 lister i. Mindst!

Et par dage senere slog en veninde et billede op på et socialt medie. Hun havde modtaget et sæt lappegrejer til sin cykel i en kasse, der var så stor, at den kunne indeholde mindst 6 par basketstøvler – ud over lappegrejet. Og på Samvirkes Instagram-konto væltede det ind med lignende oplevelser, da vi spurgte om erfaringer med onlinehandel. Der kører åbenbart masser af papkasser, hvor der er mere luft end varer i, rundt på de danske veje. Og med danskernes konstant stigende hang til nethandel vil mængden af luft kun blive større og større.

I 2021 blev der leveret 174 millioner pakker til danskerne. Corona gjorde netbutikkerne til den eneste indkøbsmulighed i en lang periode, og selvom antallet af pakker formentlig er faldet lidt i 2022 og 2023 på grund af stigende inflation og danskernes økonomiske påholdenhed, så er tendensen klar: Vi handler mere på nettet, og vi modtager år for år flere og flere pakker.  

Helt indlysende virker det tosset, hvis der bare er et par håndfulde luft i hver af de 174 millioner pakker, men er den stigende nethandel og de dårligt pakkede pakker skidt for miljøet og klimaet? Det spørgsmål er ikke helt enkelt at svare på, for papkasserne er kun en lille brik i det store regnskab, når man opgør klimabelastningen, fortæller Anders Damgaard, der er seniorforsker på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU og i mange år har beskæftiget sig med blandt andet livscyklusanalyser og emballager.

For nogle år siden var Anders Damgaard vejleder for en projektstuderende, der lavede en analyse for en stor dansk netbutik, der gerne ville vide, hvilken slags fyld de skulle bruge i de pakker, de sendte ud. Skulle det være plastik eller et andet materiale? Konklusionen var, at kigger man på den samlede emballage, så var det stort set lige meget, hvilket materiale fyldet var lavet af. Mængden af pap havde en større betydning for miljøbelastningen end fyldet.

»Pakkernes størrelse har stor indflydelse på transporten. Lastrummet på lastbilen begrænser jo, hvor mange pakker, bilen kan tage med. Hvis der ingen overskydende luft var i nogen pakker, kunne lastbilen pakkes mere stramt. Der kunne være flere pakker, hvis man pakkede helt optimalt, og det vil betyde noget for, hvor meget diesel, man bruger på at flytte en pakke. Jo flere pakker på lastbilen, jo færre klimagasser udledes der per pakke.«

Flere pakker giver mere kø på vejene.

Luft i papkassen giver flere lastbiler på vejene, og flere lastbiler giver mere trængsel. World Economic Forum, der er en international uafhængig organisation, udgav i 2020 en rapport, der forsøgte at forudse, hvordan nethandel ville påvirke trafikken i 100 større byer rundt om i verden. En gennemgående konklusion var, at levering af pakker fra øget nethandel giver op til 36 procent flere varebiler på vejene. Nethandlen vil også være skyld i, at pendlere ville få forlænget rejsetiden med op til 11 minutter hver vej.

Kan man reducere papkassernes størrelse, reducerer man mængden af lastbiler og dermed trængsel og forurening. I dag har mange netbutikker optimeret pakningen af varer, så der måske kun er 3 forskellige størrelser kasser. Så skal lageret af papkasser ikke være så stort, og medarbejderne skal ikke bruge så lang tid på at finde den rigtige papkasse. Prisen for forsendelsen giver heller ikke et incitament til at mindske papkassen, lyder det fra flere af de netbutikker, Samvirke har talt med. Netbutikkerne afregner typisk efter vægt på varen og ikke størrelsen på kassen.

Vi elsker nethandel, og det giver voldsom stigning i mængderne af pap

Alle elsker onlinehandel, og en onlinepakke ender næsten altid i en papkasse, der sendes til dig. Nethandlen kan aflæses direkte i mængden af pap, danskerne sender til genanvendelse. Kigger man i Miljøstyrelsens statistikker over danskernes affald, vil man finde en voldsom stigning. I 2011 smed vi knap 34.000 tons pap til genanvendelse, i 2020, der er de seneste tal, Miljøstyrelsen har opgjort, er tallet steget til knap 83.000 tons. Langt mere end en fordobling.

Et af de steder, papaffaldet for alvor bliver synligt, er i skraldespande, på genbrugspladser og i containere.

I Københavns Kommune er der kommet top på papcontainerne i de seneste år. Papmængderne toppede i 2021, hvor coronaepidemien gjorde onlinebutikkerne til det eneste sted, man kunne få styr på mange af indkøbene. I 2022 faldt papmængderne lidt igen, men københavnerne smider stadig mere pap ud end før corona.

I dag sorterer borgerne i hovedstaden lidt over halvdelen af affaldet til genanvendelse, og når målet er øget genanvendelse, skal det også være nemt at komme af med det affald, man sorterer:

»Kommer man ned til en fyldt papcontainer, får man måske ikke smidt pappet til genanvendelse. Vi arbejder i København med, at det skal være så nemt som muligt at komme af mit sit genanvendelige affald. Derfor arbejder vi også på, at der er godt med plads i eksempelvis papbeholderne. På den måde kan vi sikre en højere genanvendelse.«

Når Københavns Kommune skifter ud i containere og skraldespande, sker det på baggrund af data for affaldsmængderne i de forgangne år og et bud på, hvordan udviklingen bliver i fremtiden. Men om der bliver brug for flere papcontainere, er svært at svare på, mener Mette Baungaard Jakobsen:

»Udviklingen har i mange år været lineær. Vi køber mere og mere på nettet, og det betyder mere og mere pap til genanvendelse, men der er også en bevægelse hos forbrugerne. Måske bliver folk mere miljøbevidste og vægter transport og bæredygtig indpakning højere. Der er også en tendens til at se på vores vaner: Skal vi overhovedet shoppe så meget? Det bliver spændende at se.«

Vi bestiller mere på nettet, end vi skal bruge

Bruger jeg nu large eller xtralarge? Og hvilken størrelse er det nu, jeg plejer at bruge i sneakers? Når vi køber tøj, kommer der ofte to af samme vare i kurven – blot i forskellige størrelser. For vi skal jo være sikre på, at der er tøj, der passer, og mange tøjbutikker har gjort det nemt at returnere det tøj, man ikke kan passe eller alligevel ikke vil have.

Så gør det vel ikke noget, at vi har flyttet prøverummet hjem i stuen?

Jo. For op mod halvdelen af de ting, vi køber i tøjbutikker på nettet, ender i en papkasse og vender tilbage til tøjbutikkens lager. Hvor forskerne stadig ikke er helt enige om, hvorvidt nethandel er godt eller skidt for klimaet, er der til gengæld stor enighed om, at returneringer er en af de ting, der påvirker nethandlens klimaregnskab i en negativ retning. Anders Damgård fra DTU forklarer:

»Mange netbutikker er gode til at friste forbrugerne, når de er online for at handle. Når det gælder tøj, så er det meget almindeligt at bestille mere, end man har brug for. Det betyder mange returneringer, og så begynder det at trække i den forkerte retning i klimaregnskabet. Hvis ikke vi købte for meget, kunne vi spare både returnering og emballage. Emballage, der ikke bliver brugt, og lastbilture, der ikke bliver kørt, er jo en gevinst.«

Flere netbutikker stopper med gratis retur.

Hos Dansk Erhverv ser Henrik Theil, der er chefkonsulent på området for digital handel, de første tegn på, at nogle netbutikker arbejder målrettet for at mindske antallet af varer, kunderne returnerer:

»I en periode har der været flere butikker, der tilbød gratis returnering, end der er i dag. Vi ser helt klart en bevægelse i retning af at fjerne eller genoverveje den gratis returnering, kunder kan gøre i dag.«

En af årsagerne til at fjerne den gratis returnering er et bæredygtighedssigte, en anden grund er økonomisk:

»Gratis returnering er dyrt, fordi det er administrativt bøvlet at håndtere returpakker, og i mange tilfælde kan varen ikke sælges igen til fuld pris på grund af ødelagt emballage. Når det gælder tøj, må man også i nogle tilfælde kassere eksempelvis bukserne, fordi kunden har brugt dem, men alligevel sender retur.«

I dag findes flere modeller for, hvordan butikker har ændret på returbetingelserne. Nogle netbutikker tilbyder gratis retur, men kun én gang pr. ordre, andre tilbyder gratis fragt på næste hele køb, hvis du selv betaler returneringen.

Blandt de største netbutikker i Danmark har H&M senest ændret på reglerne for returnering, så det koster 39 kroner at returnere. Du kan dog returnere for 29 kroner eller helt gratis, hvis du er medlem af butikkens fordelsklub.

 

Papkasser skal kunne bruges igen og igen og ...

Er du en af dem, der er irriteret over unødig luft i emballagen, kan du begynde at glæde dig. I 2025 træder det, der lidt knudret hedder »det udvidede producentansvar for emballage« i kraft. Reglerne kommer fra EU, og kort fortalt betyder det, at det fremover er virksomhederne, der sælger emballagen eller bruger emballagen, for eksempel papkasser, når du skal modtage en pakke, der skal betale for håndteringen af emballageaffaldet.

Målet er at tilskynde til brug af emballage, der har en lavere klima- og miljøbelastning, fortæller Anders Damgård fra DTU:

»Emballage, der er svær at genanvende eller har en høj belastning af klima og miljø, vil være dyrere end den emballage, der er nem at genbruge og senere at genanvende. Ideen er så, at producenterne dermed bliver tilskyndet til at bruge mindre emballage og emballage, der genanvendes bedre. Man kan sige, at det får en økonomisk konsekvens, hvis man bruger for store papkasser.«

 

Henrik Theil fra Dansk Erhverv regner også med, at danskerne ser en ændring i emballagen:

»De strikse krav vil reducere størrelsen på tomrum i pakkerne. Så det giver udsigt til mindre pakker og mere bæredygtigt materiale. For netbutikkerne er det ønskværdigt både i form af klimahensyn og mindre omkostninger.«

I mange år har fokus været på, hvor meget affald vi producerer, og hvor gode vi er til at genanvende affaldet. I fremtiden skal vi fokusere lige så meget på, hvor meget der bliver til affald i første omgang. Mængderne af emballage skal mindskes, og der kommer flere krav til, hvor meget genanvendt materiale der skal være i emballager fremover.

Sådan lyder det i hvert fald i EU’s forslag til et nyt emballagedirektiv, hvor målet er mindre affald. I første omgang skal mængden af emballage falde med 5 procent i 2030 og 15 procent i 2040, fortæller Anders Damgård:

»I fremtiden skal papkasser ikke bare foldes sammen og smides til genanvendelse. Papkasser skal anvendes mange gange, inden de skal i containeren. Jeg har også set en slags messenger bags, altså poser af kraftig plastik, som kan bruges til at sende varer igen og igen, og så begynder det at blive en gevinst for miljøet.«