Redaktionen anbefaler






Vaskepulver må gerne skrumpe. Når vaskepulver bliver mindre, er det ofte en fordel for miljøet.
Kigger du i kurven, når du har været ude for at købe ind, er der stor sandsynlighed for, at indholdet i kurven er mindre end før. Også selvom du har købt det samme antal varer.
Råvarepriserne stiger. Prisen på transport stiger. En af måderne, hvorpå producenterne af dagligvarer og supermarkederne kan sende prisstigningen videre til dig som forbruger, er ved at gøre varerne mindre. På den måde kan man ”gemme” en stigning i kiloprisen, uden at du så nemt opdager, at det er blevet dyrere at gå i supermarkedet.
Én vare må gerne skrumpe – faktisk er det en fordel for miljøet, når det sker.
Gennem årene er pakkerne med vaskepulver blevet mindre og mindre – og det er ikke prisstigninger, der er skyld i, at vaskepulveret og flaskerne med flydende vaskemiddel er skrumpet.
Vaskemidler bliver mere og mere effektive – blandt andet på grund af nye ingredienser som enzymer. I gamle dage bestod vaskemidler i høj grad af ren sæbe, men i dag betyder netop enzymer, at man kan reducere mængden af sæbe i vaskemidlet. Og da enzymer fylder mindre end sæbe, fylder moderne vaskemidler meget mindre end de vaskemidler, der var almindelige for 20 år siden. Det skal simpelthen bruges mindre pulver eller flydende vaskemiddel til at få en maskinfuld tøj rent.
De skrumpede vaskemidler er gode for miljøet af 2 grunde:
Der er ikke grund til at dosere ekstra meget vaskemiddel, hvis der er mange pletter på tøjet. Det er kun en bestemt mængde vaskemiddel, der kan opløses i vandet. Det overdoserede vaskemiddel bliver altså blot skyllet ud.
Vaskemidler bliver løbende mere effektive. Så selv om du køber den samme pakke, som du altid har købt, kan den være skrumpet en smule siden sidst. Når vaskemidlet skrumper, er det oftere tegn på, at det er blevet mere effektivt – og at du så skal dosere mindre, når du vasker.
Op mod 50 procent af danskerne doserer vaskemiddel på øjemål – og forholder sig ikke til doseringsvejledningen på pakken. Det har flere undersøgelser af danskernes vaskevaner vist tidligere.
Overdoserer man vaskemidlet, risikerer man at:
Vaskemiddel skal doseres efter, hvor hårdt vandet er der, hvor du bor. Der er stor forskel på vandets hårdhedsgrad fra vandboring til vandboring – og du bør derfor sætte dig ind i, hvor hårdt vandet er i dit område.
Spørg vandværket eller forsyningsselskabet om vandets hårdhedsgrad i dit område. Du kan også se vandets hårdhedsgrad på kortet herunder:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10