Storskrald: Møbler bliver smidt ud, før de er slidte

10 millioner ton møbelaffald i EU om året

Måske kender du det selv.

Du flytter. Sofaen passer ikke helt ind i den nye lejlighed, eller den er måske besværlig at bære rundt på. Spisebordsstolene føles pludselig umoderne. Eller også kan du købe en ny reol til få hundrede kroner, så det virker nemmere at starte forfra end at tage den gamle med videre. Du er ikke alene.

I EU, herunder Danmark, smider vi ufatteligt mange møbler ud. Faktisk minder det lidt om en slags smid væk-kultur, når det handler om de store genstande, vi bruger til at indrette vores hjem med.

Ifølge EU’s forskningsopslag ‘Innovative circular solutions for furniture’ genereres der årligt over 10 millioner ton møbelaffald i EU. Et kæmpe tal, der kan være svært at forholde sig til. Og et tal, der er unødvendigt stort.

For vi smider ikke nødvendigvis møblerne ud, fordi de er slidte, siger forskningsleder på AAU’s Design Lab, Linda Nhu Laursen.

”Det er bemærkelsesværdigt, fordi de fleste møbler stadig fungerer upåklageligt, når de bliver smidt ud. Et studie fra England fra 2012 viste, at 42 procent af det store husholdningsaffald, der ryger til storskrald, er møbler. Det er meget,” siger hun.

Forklaringerne kan være mange, men ifølge hende er det især tre ting, der får os til at skille os af med møblerne, længe før de reelt er udtjente: mode og trends, flytninger og lave priser. 

Designet til hurtig udskiftning

Smid væk-kulturen hænger sammen med en mere grundlæggende tendens. Nemlig at møbler i stigende grad designes til at blive skiftet hurtigt ud frem for til at holde i mange år. Her bruger hun udtrykket æstetisk forældelse.

“Vi laver ting der er modeprægede. For eksempel kan man købe lysegrønne velour spisebordsstole, men sådan noget er meget mode- og trendbaseret, hvorfor det hurtigt går af mode og derfor ofte hurtigt bliver skiftet ud igen. Det bliver æstetisk forældet,” forklarer hun.

Udtrykket betyder altså, at noget ikke nødvendigvis går i stykker, men alligevel føles gammelt og mister sin status. Møbler begynder med andre ord at minde mere og mere om tøj, hvor moden hele tiden skifter, og hvor æstetisk forældelse i meget høj grad hersker. 

Møblerne er blevet billigere

Også økonomien spiller en rolle, når det handler om møblernes korte levetid. Du kender det, når du går nede i supermarkedet, hvor du i øjeblikket næppe får et smil på læben, når du ser prisskiltene. Men modsat de mange prisstigninger på dagligvarer, vi i de senere år har været vidner til, er situationen en anden, når vi bevæger os ned i møbelforretningen.

”Produktionspriserne er faldet, så møbler er blevet billigere. Hvis du kan købe en reol til 349 kroner, og den så holder tre år, vil du typisk tænke, at den har udlevet sin levetid. Billigere møbler skaber økonomisk forældelse. Den lave økonomiske værdi gør, at det er lettere at købe nyt end at reparere eller tage med videre, hvis man skal flytte. Det kan man lige så godt,” forklarer Linda Nhu Laursen.

Ifølge hende er både æstetisk og økonomisk forældelse tegn på en markedsdrevet logik, hvor møbler designes til selve købet frem for til brugen.

Kvaliteten er dalende

At flere møbler i dag designes mest af alt til selve købet, passer meget godt ind i en tendens, som forskning i mange år har peget på. Nemlig at møbler ikke har den samme kvalitet i dag, som de havde tidligere. 

”I USA viste studier, at man i 1985 forventede, at en sofa holdt 14 år, hvor man i 2006 forventede, den holdt i syv-otte år. Møbler bruges også kortere tid end forventet. Et andet studie, dette fra Østrig, viser tilsvarende, at en sofa forventes at leve 13 år, men den bruges kun i otte år,” siger Linda Nhu Laursen og fortsætter:

”Vores bedsteforældre fik møbler, der nærmest holdt en livstid, så vi kan sagtens lave noget, der kan holde og holdes af. Men glæden ved den langvarige brug og emotionelle og fysiske holdbarhed er i højere grad blevet erstattet af en kommerciel logik, hvor det nye vinder.”

En usund udvikling

Når vi skifter møbler ud i højt tempo, har det konsekvenser for klimaet.

Førnævnte forskning fra EU viser, at 80-90 procent af det årlige møbelaffald i EU enten ryger til forbrænding eller ender på lossepladsen, mens kun omkring 10 procent opnår genanvendelse.

Samtidig skaber vores ændrede møbelvaner et ekstra tryk på produktionen, og det koster for vores planet. Linda Nhu Laursen kommer med et opråb til forbrugerne.

”Det største CO2-aftryk ligger faktisk i produktion og materialevalg. Derfor er det meget vigtigt at beholde møbler så længe som muligt,” afslutter hun.