Redaktionen anbefaler






Modtager du en gave, kan du gemme papir, bånd og pynt og bruge det til dine egne gaveindpakninger til jul og fødselsdage. Så undgår du at skulle købe ny indpakning.
Begræns brugen af gavepapir: Meget gavepapir er overfladebehandlet og indeholder ofte farvestof, glimmer og lak. De mange stoffer gør det svært at genanvende papiret, så papiret skal sorteres som restaffald. Du kan købe gavepapir i genanvendt materiale eller papir, du kan bruge igen og igen.
Haven, skoven og køkkenet indeholder mange fine ting, du kan bruge som pynt til gaveindpakningen. Gå på jagt efter blomster og blade, grankogler og -grene i naturen, du kan tørre og bruge til at sætte dit personlige præg på gaverne. Har du en runken appelsin eller citron, kan du skære frugten i skiver og tørre den i ovnen. Tørret citrusfrugt giver en skøn duft og fin farve til gaveindpakningen.
I stedet for at købe ny gaveindpakning kan du bruge ting, du allerede har i gemmerne. Du kan f.eks. bruge en side fra avisen som gavepapir eller bruge gamle stofstykker som indpakning eller bånd.
De traditionelle plastikgavebånd er lavet i polyplast og kan ikke genanvendes. Brug i stedet stof, papir, bast, garn eller sejlgarn som bånd til gaven.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10