vejr

7 mundheld om vejr, der holder stik

Fra år 1682 til 1688 udgav den danske sprogforsker Peder Syv knap 15.000 forskellige mundheld om vejret i Danmark. De fleste af dem er mere rim end realistiske vejrvarsler, men med hjælp fra meteorolog Jesper Theilgaard har Samvirke fundet et par mundheld, der faktisk holder stik.

Aprilsvejr og unge piger er ikke til at stole på

Ifølge en mundheld var april den sidste måned, der fik tildelt vejr, da skaberen skulle indrette året. Derfor fik april en blanding af det hele. Sådan lyder den hyggelige forklaring, og den har meteorologisk opbakning.

»April måned er kendetegnet ved hyppige passager af lavtryk og fronter,« fortæller Jesper Theilgaard, og derfor skifter vejret ofte.

Tordenvejr fra øst er voldsommere end tordenvejr fra vest

Der skal næppe mange observationer til for at fastslå, at dette varsel holder stik, og det er der også en god forklaring på.

»Et tordenvejr opstår, fordi der inde i skyen er meget voldsomme op- og nedstrømme,« forklarer Jesper Theilgaard.

Disse opstrømme opstår, når kølig luft glider hen over en varm overflade.

Den subtropiske luft, der om sommeren strømmer ind over Danmark fra øst giver bedst betingelser for dette.

Isslag er tø inden 3 dage

Tallet 3 er et magisk tal, som derfor ikke nødvendigvis skal tages helt bogstaveligt i denne myte.

Sandt er det dog, at isslag varsler tø. Isslag dannes, når atmosfæren har en særlig temperatur med frost højt oppe, tø længere nede og så frost igen ved jordens overflade.

»En sådan temperaturfordeling findes ofte, når en varmfront er på vej,« lyder det fra Jesper Theilgaard.

Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk

På grund af jordens krumning vil det første tegn på en front og lavtryk, der kommer fra øst, være en bræmme af højtliggende isskyer i horisonten.

Hvis disse skyer dukker op 1 times tid før solnedgang, vil solen gå ned bag dem – altså i en sæk.

»I nattens løb bevæger skyerne sig ind over landet, og det tilhørende regnvejr vil kunne blive liggende til om morgenen og være bækken i mundheldet,« forklarer Jesper Theilgaard.

Bred sne varsler tø

Bred sne betyder, at snefnuggene er store og hænger sammen i bløde klumper, når de falder.

»Børn og andre sneelskere vil kalde bred sne for det ultimative snefald, fordi det er så flot. Desværre er det sandt, at tøvejret er lige om hjørnet,« lyder det fra Jesper Theilgaard.

Det skyldes, at sne, der nærmer sig smeltepunktet, når det falder, limer sig sammen med andre snefnug.

Hjul om sole varsler omslag inden tre dage

Hjulet, der tales om, er en ring om solen, der med fagsprog kaldes halo.

Det optiske fænomen opstår, når der er iskrystaller i et tyndt skydække.

»Iskrystallerne dannes som en del af varmfrontskyerne, når den varme luft glider op over den kolde luft,« forklarer Jesper Theilgaard.

Derfor kommer ringen til syne, når man befinder sig i den kolde luft på forsiden af en varmfront. Omslaget i vejret vil ske snart herefter, typisk i løbet af det døgn.

Amboltskyer varsler torden

Man kan bestemt ikke altid bruge skyerne som præcist pejlemærke for vejret, men når det gælder tordenvejr, kan man være heldig at spotte det på afstand, ved at kigge på skyernes form.

»Tordenskyen er meget karakteristisk af udseende – i al fald, når skyen står alene uden at være gemt i andre skyformationer,« lyder det fra Jesper Theilgaard.

Inde i en tordensky bygger kraftige opvinde skyen op til 10 kilometer høj. I denne højde ligger tropopausen, og her stopper opstigningen, fordi atmosfæren herover er for varm. Luften i skyen vil i stedet sprede sig til siderne, og den karakteristiske form.