Kend din sky - 6 skytyper, der er gode at kende

Smuktvejrsskyer

’Cumulus humilis’ er lave, små skyer – lyse og lette - der dannes op til to kilometer oppe og varsler klart og tørt vejr. Skyerne har en vandret underside og er ikke særligt høje. Bare rolig: det gode vejr skal nok fortsætte resten af dagen.

Lammeskyer

’Altocumulus perlucidus’ er mellemhøje skyer, der har en tydelig struktur og med åbninger mellem skyerne, så den blå himmel er synlig. Hvis der bliver flere og flere af dem, kan det være optræk til dårligt vejr, men lignende skyer kan også dannes, ved at andre skyer falder sammen og flader ud. Og så taler meget for stabilt sommervejr.

Blomkålsskyer

’Cumulus congestus’ er optårnede skyer med tydelige konturer og af en ret begrænset udstrækning. Skyerne bliver måske lidt grå i bunden, fordi lyset har svært ved at nå igennem. Men rolig nu - skyerne giver sjældent byger. Men hold øje med toppen af skyerne. Hvis den skarpt aftegnet, er skyerne stadig i voksestadiet og kan måske kaste en byge af sig i løbet af dagen. Hvis den derimod er diffus, er skyerne under opløsning.

Bygeskyer

’Cumulonimbus’ opstår som en videreudvikling af en cumulussky. Den kan blandt andet kendes på, at skyen er blevet højere, end den er bred. I toppen ses ofte en skærm af fjerskyer ’cirrusskyer’, den såkaldte ambolt. Skyen bliver i Danmark typisk 12-15 kilometer høj. På varme sommerdage giver den typisk kraftige regnbyger, lyn og torden med voldsomme vindstød.

Fjerskyer

’Cirrus’ ligger typisk i fem til 13 kilometers højde. De ser måske uskyldige ud, men de er ofte et tegn på, at klokken er slået – at en varmfront med dårligt vejr nærmer sig.

Slørskyer

‘Cirrostratus’ er højtliggende tågeagtige skyer uden tydelig struktur. Hvis skyerne vokser i antal, betyder det, at en varmfront nærmer sig, og det snart vil blive regnvejr. Solen kan tit ses tydeligt igennem og lysets brydning i iskrystallerne danner nogle gange en lysende ring (halo) om sol eller månen.