Overspisning er ikke en diganose
I Danmark er overspisning ikke en diagnose, men i USA opererer man med betegnelsen Binge Eating Disorder (BED), som groft kan oversættes til tvangsoverspisning. Overspisning kan findes dog i forskellige grader, så man kan godt spise for meget uden at lide af BED.
Inge Vinding nævner 4 klassiske tegn på overspisning, som du skal være opmærksom på, hvis du tror, at du overspiser.
1. Du har konstant dårlig samvittighed
Hvis du bliver fyldt af skam og dårlig samvittighed, hver gang du har spist, kan det være et tegn på overspisning.
2. Du spiser i hemmelighed
Sniger du dig lige ud i køkkenet og spiser 1 pose Matador Mix, fordi du synes, det er pinligt at spise foran andre mennesker? Hemmelighedskræmmeriet kan også være et tegn på overspisning.
3. Du mister følelsen af kontrol
Når man overspiser, kan man opleve følelsen af at være afhængig og ikke at kunne lade være med at give efter for trangen til at spise.
4. Du tænker hele tiden på mad
Et klassisk tegn på overspisning er, hvis ens tanker kredser om mad hele tiden.
»Hvis tanker om vægt, mad og krop fylder meget, kan det være et tegn på, at du lider af en spiseforstyrrelse. Det tager mange mentale ressourcer,« siger Inge Vinding.
Føler du, at du har svært ved at styre din overspisning, kan du læse om 5 gode råd til at komme overspisning til livs her