Falafler
AFTENSMAD

Falafler

Airfryeren gør det muligt at bruge mindre fedt i madlavningen. Prøv for eksempel denne opskrift på falafler fra Michelle Kristensens kogebog ’Airfryer for hele familien’.
  • 3 Personer

Falafler

240 g kogte kikærter , evt. fra dåse
1 stk. løg
1 fed hvidløg
1 håndfuld persille
1 stk. æg
2 spsk. havregryn , finvalsede
0.25 stk. citron økologisk
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. sød paprika
1 tsk. salt

Sådan gør du

  1. 1
    Hæld kikærterne i en sigte, skyl dem og lad dem dryppe af. Pil løget og hak det fint sammen med hvidløget. Riv citronskallen fint. Kom kikærter, løg, hvidløg, æg, havregryn, citronsaft og -skal, spidskommen, paprika og salt i en foodprocessor og kør det hele godt sammen.
  2. 2
    Tænd airfryeren på 175 grader.
  3. 3
    Form 12 falafler af falafelfarsen. De er lidt fedtede, men sådan skal de være. Kom bagepapir i airfryerens bageform og placér falaflerne deri med en smule afstand. Tilbered dem i airfryeren i 12 minutter. Tag falaflerne af bagepapiret og læg dem i airfryerkurven med bunden i vejret. Tilbered dem i yderligere 5 minutter.
  4. 4
    Spis 4 falafler hver sammen med f.eks. pitabrød, tortilla eller bagte rodfrugter.