Disse madvarer kan du bytte ud 1:1, hvis du vil spise mere klimavenligt

Vil du spise mere klimavenligt, skal du generelt spise mere dansk frugt og grønt i sæson, skære ned på de animalske produkter og nyde alkohol, kaffe og søde sager i små mængder. De overordnede råd kan dog være svære at omsætte i virkeligheden, og derfor får du her 12 bud på madvarer, du nemt kan bytte ud 1:1 og spise mere klimavenligt

Bananer til pærer (helst danske i sæson)

Spis en pære til mellemmåltid frem for en banan, eller top din yoghurt med pæretern i stedet for bananskiver. I forhold til klimaregnskabet giver det mest mening at gøre, når pærerne er i sæson i Danmark.

Bananer har et klimaaftryk på 0,98 kg CO2e pr. kg.
Pærer har et klimaaftryk på 0,38 kg CO2e pr. kg.

Hakkebøffer til fiskefrikadeller

Byt hakkedrengene ud med fiskefrikadeller.

Hakket oksekød 5-10% har et klimaaftryk på 34,19 kg CO2e pr. kg.
Fiskefars har et klimaaftryk på 8 kg CO2e pr. kg.

Leverpostej til plantepostej

Smør plantepostej på rugbrødet frem for leverpostej.

Leverpostej har et klimaaftryk på 3,51 kg CO2e pr. kg.
Plantepostej lavet på ærteprotein og svampe har et klimaaftryk på 0,78 kg CO2e pr. kg.

Cornflakes eller Havrefras til havregryn

Spis havregryn til morgenmad i stedet for Cornflakes eller Havrefras.

Cornflakes og Havrefras har et klimaaftryk på hhv. 1,51 kg og 1,70 kg CO2e pr. kg.
Havregryn har et klimaaftryk på 0,95 kg CO2e pr. kg.

Fastfood pommes frites til pommes frites fra frost

Craver du pommes frites, så køb dem fra frost frem for i burgerbiksen.

Pommes frites fra frost har et klimaaftryk på 0,65 kg CO2e pr. kg.
Fastfood pommes frites har et klimaaftryk på 2,84 kg CO2e pr. kg.

Det er primært forarbejdningen af fastfood fritterne, der gør en forskel for klimaregnskabet.

Endnu bedre er det at lave dine egne pommes frites ud af kartofler. Kartofler har et klimaaftryk på 0,36 kg CO2e pr. kg.

Rejer til muslinger

Spis muslinger frem for rejer, næste gang du skal have skaldyr.

Rejer i lage og rejer fra frost har et klimaaftryk på 10,52 kg CO2e pr. kg.
Muslinger har et klimaaftryk på 0,22 kg CO2e pr. kg.

Det er i høj grad transporten og opbevaringen af rejerne, der giver dem et højere klimaaftryk. 

Flødechokolade til mørk chokolade

Skal du have chokolade, så nyd mørk chokolade i stedet for flødechokolade.

Flødechokolade har et klimaaftryk på 5,18 kg CO2e pr. kg.
Mørk chokolade har et klimaaftryk på 3,74 kg CO2e pr. kg.

Vin til øl

Vil du drikke alkohol, så drik øl i stedet for (importeret) vin.

Importeret vin har et klimaaftryk på 2,4 kg CO2e pr. kg.
Øl har et klimaaftryk på 0,6 kg CO2e pr. kg.

Sodavand eller juice til vand

Fyld postevand i glasset frem for sodavand eller juice.

Sodavand har et klimaaftryk på 0,55 kg CO2e pr. kg.
Æblejuice og appelsinjuice har et klimaaftryk på hhv. 1,34 kg og 1,64 kg CO2e pr. kg.
Postevand har intet klimaaftryk.  
Vil du have brus i vandet, har det et klimaaftryk på 0,22 kg CO2e pr. kg

Skiveost til kyllingepølse

Skift osten på brødet ud med kyllingepølse.

En klassisk Danboost 45+ har et klimaaftryk på 7,72 kg CO2e pr. kg.
Kyllingepølse har et klimaaftryk på 1,44 kg CO2e pr. kg.

Endnu bedre for klimaet er det at vælge den veganske ost. Den har et klimaaftryk på 1 kg CO2e pr. kg.

Sødmælk til havre-, soja- eller risdrik

Byt sødmælken i din kaffe eller på dine havregryn ud med havre-, soja- eller risdrik.

Sødmælk har et klimaaftryk på 0,79 kg CO2e pr. kg.
Havre-, soja- og risdrik har alle et klimaaftryk på ca. 0,38 kg CO2e pr. kg.

Vil du bibeholde mælken, så drik minimælk i stedet for sødmælk. Minimælk har et klimaaftryk på 0,48 kg CO2e pr. kg.

Du bør dog holde dig fra mandeldrikken, hvis du vil spise mere klimavenligt. Den har et klimaaftryk på 3,52 kg CO2e pr. kg.

Smør til margarine

Byt smørret ud med margarine.

Smør har et klimaaftryk på 10,6 kg CO2e pr. kg.
Margarine har et klimaaftryk på 1,6 kg CO2e pr. kg.

Det betyder CO2e

Det lille »e« efter CO2 i CO2e står for »equivalent« (»tilsvarende« på dansk). Det dækker over, at CO2 langtfra er den eneste drivhusgas, der påvirker drivhuseffekten. I stedet for at tage hensyn til alle de forskellige drivshusgasser, der findes, har man opfundet CO2e som en samlet betegnelse. Her er det medregnet, at forskellige drivshusgasser har et forskelligt globalt opvarmningspotentiale (GWP) og altså forurener klimaet i forskellig grad. CO2e er således en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. 

Kilde: KemiFOKUS
 

Kilder: Concito (Den Store Klimadatabase) og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere om