Dit plastikspækbræt afgiver mikroplast

Dit spækbræt af plastik afgiver millioner af bittesmå plastpartikler hvert år, men det betyder ikke, at du skal udskifte spækbrættet i tide og utide, lyder det fra ekspert i mikroplast

Udskift ikke dit spækbræt af plastik

Når du skærer brød eller grøntsager på dit spækbræt af plastik, afgiver det partikler, som kan ende i din mad – og i din krop. At plastikprodukter afgiver bittesmå partikler – mikroplast – har været kendt i flere år, men nyere amerikansk forskning viser, at det er en ikke ubetydelig mængde, der kommer fra dit spækbræt. Forskerne anslår, at det kan afgive 70 mio. mikroplastpartikler om året.

Derfor kan det også virke fristende at udskifte brættet, når det bliver slidt. Men det er ikke en god løsning, mener Nanna B. Hartmann, seniorforsker på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.

”Spækbrætter af plastik er kun én af mange kilder til mikroplast. Plastpartikler i maden kan også stamme fra f.eks. saltkværne og plastskruelåg. Endnu har vi ikke fuldt overblik over, hvilke mulige sundhedsskadelige effekter mikroplast har. Men at fremme en køb og smid væk-kultur er ikke holdbart.”

Forskeren pointerer, at hvis vi udskifter vores spækbræt, f.eks. fordi det er ridset, og vi er bekymrede for at få plastikpartikler i maden, vil udskiftningen ikke være uden miljømæssige omkostninger. Bare fremstillingen er ressourcekrævende, så at kassere ét produkt for at købe et nyt vil – ligesom partiklerne i sig selv – påvirke miljø og klima.

Hvad er mikroplast?

Al plastik mindre end 5 mm betegnes som mikroplast. De bittesmå stykker plast kan komme fra produkter som poser, dæk eller syntetisk tøj, der bliver slidt. Mikroplast kan også blive produceret og tilsat cremer og maling for at give en skrubbende effekt. Mikroplast forurener miljøet og ender i vores kroppe, men endnu ved vi ret lidt om de potentielle negative konsekvenser.

 

Kilde: Plastic Change

Brug fornuften, når du skærer

Hvor mange plastikpartikler der afgives, når du skærer på dit bræt, afhænger af kniven, din skæreteknik, og hvor ofte du benytter brættet. Hvis du vil minimere mængden, råder Nanna B. Hartmann til, at du bruger din sunde fornuft:

”En brødkniv, som man skærer hårdt ned i et spækbræt, er naturligvis værre end at skære en fersken med en urtekniv på samme

bræt.”

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Se efter plasttypen, når du køber nyt plastikspækbræt

Skal du købe et nyt plastikspækbræt, kan du være obs på, hvilken type plast det er lavet af. Det har ikke betydning for mængden af mikroplast, der afgives, men der er forskel på, hvilke kemikalier plasten indeholder, og dermed på, hvor mange skadelige kemikalier der risikerer at ende i miljø og krop. Ifølge Nanna B. Hartmann kan plasttyperne PP, PET og PE (LDPE/HDPE) som udgangspunkt være et bedre valg end PVC og PS.

Rengøring kan reducere mikroplast

Også rengøring af spækbrættet har en betydning for, hvor mange små plastikpartikler, der havner i din mad. Ifølge Leif H. Skibsted, der er professor emeritus på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, kan en grundig vask med varmt vand og opvaskemiddel reducere mængden af mikroplast. Kom også gerne spækbrættet i opvaskemaskinen ofte.

Sundhedsskadelige bakterier trives i hakker og ridser på dit spækbræt, så er du mere bekymret for at blive syg af bakterier end for mikroplast, lyder anbefalingen fra den tidligere professor at udskifte dit spækbræt, når det er flosset. 

Overvej et andet materiale til dit næste spækbræt

Er du alligevel i gang med at udskifte spækbrættet, kan du overveje, om dit næste spækbræt skal være af et andet materiale end plastik. Så undgår du helt mikroplast i maden, men spørgsmålet, som stadig mangler at blive afklaret, er, hvordan andre partikeltyper påvirker os:

”For at minimere mikroplast i hverdagen kan vi selvfølgelig udskifte vores plastikprodukter med andre materialer så som tilsvarende produkter i glas, metal eller træ. Intuitivt kan man forestille sig, at et spækbræt af træ er bedre end et spækbræt af plastik i forhold til de partikler som frigives. For at få det afklaret er det nødvendigt, at vi undersøger, om træpartikler er værre eller bedre end at få ned i maven end partikler af plast,” forklarer Nanna B. Hartmann.