Hjælp! Flødebollerne er skrumpet!

Kiks, vaskemiddel, flødeboller, ost, leverpostej, mel. Listen over varer, der er blevet mindre, uden prisen er fulgt med ned, er lang. Og den kunne sagtens blive længere endnu, for da Samvirke i sensommeren spurgte læserne, om de oplevede mindre pakker til samme pris, væltede det ind med eksempler. Samtidig viser en undersøgelse af Coop Analyse for Samvirke, at 84 % af danskerne inden for det seneste år har oplevet, at en af de varer, de normalt køber, er blevet mindre. 

Fænomenet kendes som shrinkflation og beskriver den praksis, at fødevareproducenter mindsker indholdet i pakken, uden at prisen følger med ned. Shrinkflation sker især i perioder, hvor inflationen er høj. Ved at gøre en pakke med kiks eller rugbrød mindre behøver man ikke lade prisen stige ret meget – og forbrugerne husker måske ikke, om der normalt er 11 eller 13 skiver rugbrød i pakken, fortæller Louise Byg Kongsholm, forsker i forbrugertrends og direktør for PEJ Gruppen. 

”Vi er lige kommet gennem en leveomkostningskrise, hvor priserne bare steg og steg, og hvor mange måtte tænke over, hvordan de skulle få alting til at hænge sammen. Nu får vi så at vide, at inflationen er faldet, men dagligvarer er noget af det eneste, der ikke er holdt op med at stige i pris. Så når vi kigger ned i en pakke cornflakes, og den kun er halvt fuld eller åbner pakken med is for at finde ud af, at de er noget mindre end sidste år, så får man fornemmelsen af, at nogen forsøger at snyde os eller tror, vi ikke opdager det. Men så dumme er vi ikke.”

Det er ikke kun Samvirke, der hører om eksempler på shrinkflation. Forbrugerrådet Tænk får hele tiden henvendelser fra forbrugere, der oplever, at der ikke er lige så meget i pakken som tidligere, fortæller Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

”Madvarer er steget 23 %. Det er nogle store prisstigninger, og prisen på mad stiger stadig. Vi har været ramt af krig i Europa, inflation og leveranceproblemer. Forbrugerne har haft en generel utryghed og været i tvivl om, hvorvidt privatøkonomien kunne hænge sammen. Det har gjort mange fokuserede på indkøb og på, hvad der er i pakken.”   

Hos Tænk har de hørt historier om alt fra is, der er blevet mindre, til ketchup med mere vand i. Morten Bruun Pedersen har endda et eksempel på, at radiussen på toiletpapirets paprulle er blevet større, så man får mindre papir med hjem for pengene. 

Nu er der ikke længere fødselsdagsflødeboller nok i kassen

Selv plejede Louise Byg Kongsholm at hente én stor kasse flødeboller hos Spangsberg, når hun havde fødselsdag, for det passede med, at alle kollegerne kunne få stillet deres lækkersult. Men nu skal der to kasser til – og det er ikke, fordi de er blevet flere på kontoret i Herning.

”Nu står flødebollerne sådan og råber lidt til hinanden nede i kassen. Jeg forstår godt, at det er blevet dyrere at producere mange ting, og jeg har endda også hørt, at chokolade er blevet meget dyrt, men når kassen så ikke engang er gjort lidt mindre, bliver det så tydeligt, at nogen forsøger at snyde mig.”

Og selvom det kan synes ganske åbenlyst, når flødebollerne står der på alt for meget plads, mener 76 % af danskerne ikke, at producenterne er gode nok til at gøre opmærksom på ændringerne, når de laver om på pakkestørrelsen. Det viser en undersøgelse af danskernes holdning til shrinkflation, lavet af Coop Analyse for Samvirke. 

Louise Byg Kongsholm husker, hvordan folk reagerede for et par år siden, da der pludselig blev færre æbleskiver i poserne.
”Det kunne jo nærmest ende i himmelråbende diskussioner, når det blev opdaget, at der ikke længere var nok til, at alle kunne få fire eller fem æbleskiver som normalt. Så sad man der som den sidste i rækken, når fadet gik rundt, og så var der ikke flere.”

Louise Byg Kongsholm registrerer også, hvordan flere og flere danskere står i supermarkedet og lader hjernen køre for at komme i tanke om kilopriser eller for at forsøge at gennemskue, om der virkelig er tale om et godt tilbud. For danskerne er verdensmestre i tilbudsaviser – og de elsker et godt tilbud.

”Man er naiv, hvis man tror, forbrugerne vil æde den ene småløgn efter den anden. Vi er kræmmere og krejlere, vi er snu og meget drevet af prisen. Vi er ekstremt prissensitive og glade for tilbud – og vi kan godt regne ud, hvem der taber, når priserne bare stiger og stiger.”  

Men vil priserne så ikke snart falde igen? 

Da Samvirke sidst skrev om shrinkflation i februar 2022, fortalte Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, at prisstigninger typisk varer et til to år, hvorefter markedskræfterne får priserne til at falde, men at han forventede, at det ville tage 3-4 år, før priserne var normale igen. 

Efter to et halvt år, hvor priserne ikke er faldet, kontaktede Samvirke ham igen for at høre, hvorfor priserne kun er steget. 

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at priserne i butikkerne hænger sammen med priserne på råvarerne, og fra midten af 2020 og frem til slutningen af 2022 skete der en meget stor stigning i priserne på landbrugsprodukter. Supermarkedspriserne begyndte at stige sidst på efteråret 2021, og prisstigningerne har egentlig fulgt priserne på råvarer – bare med 1-2 års forsinkelse, fortæller Henning Otte Hansen.

”Forskellen er blot, at forbrugerpriserne ikke fulgte med nedad. Vi har ikke oplevet forbrugerprisfald – kun meget lave prisstigninger, som vi ser i disse måneder, og det er et typisk fænomen. Priserne følger med op, men de følger ikke med helt ned igen.

Prisstigningerne kan også skyldes en overreaktion hos producenterne. Prisen på råvarer udgør nemlig ofte kun en begrænset del af den færdige vares samlede pris,” siger Henning Otte Hansen.

”Jeg tror ikke, at vi kommer til at opleve et vedvarende meget højt prisniveau på chokolade. Hvis priserne er høje, vil efterspørgslen falde, og landmændene vil ikke mindst producere mere. Derfor vil vi på sigt opleve, at priserne falder igen. Vi vil dog nok komme til at opleve mere ustabile priser, men næppe vedvarende høje priser på chokolade i fremtiden,” siger Henning Otte Hansen.

Hvis man føler sig ramt af stigende priser og mindre pakker i supermarkedet, har Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, ét råd. Han vil ikke decideret opfordre til at gå rundt med lup og notesblok under sine indkøb, for det har ingen energi eller tid til. 

”Man kan prøve at holde lidt øje med priserne, men det vigtigste er nok at handle de steder, hvor man oplever, at man får en gennemsigtig og reel behandling som kunde,” siger han.
 

Samvirke har kontaktet en række producenter for at høre, hvorfor deres varer er blevet mindre. De har enten ikke reageret eller ikke haft mulighed for at stille op.