Koldt øl er bare bedst. Har du kun lunkne øl i festivalteltet eller oven på skabet og brug for en kold øl eller sodavand hurtigt, men ikke adgang til et køleskab eller en fryser? Se 4 måder, du kan køle din øl eller sodavand ned på.
I vådt avispapir
Gør en avis våd. Pak avisen om hele din øl. Stil den direkte i solen. Solens stråler varmer avisen, og energien til fordampning får øllets temperatur til at falde. Tjek temperaturen efter 30 minutter. Når avisen er tør, virker den ikke kølende længere.
Med vand, is og salt
Køl 1 eller 2 dåser eller flasker ved at fylde 4 dl koldt vand i en skål og tilsæt 1 pose eller 1 bakke isterninger. Læg flasken eller dåsen i vandet, tilsæt 2 spsk. salt og rør jævnligt rundt. På 2 minutter har du en kold øl.
I en våd sok
Blæser det, kan du køle øl ned i en sok. Put dåsen eller flasken ind i en sok af voksenstørrelse. Gør sokken våd. Placer sokken, hvor det blæser mest muligt. Jo stærkere vind, desto hurtigere bliver øllet koldt. Hæng eventuelt sokken på en gren, på en snor eller i en flagstang. Nedkølingen tager typisk 30 minutter.
I et hul i jorden
Grav et hul i jorden. Uanset lufttemperaturen om sommeren er jorden koldere. Typisk vil der være 10 til 12 grader, når du har gravet 60 centimeter ned, så grav et dybere hul end det på billedet. Nedsænk dine drikkevarer og dæk til med jord. Efter cirka 2 timer er dine drikkevarer kølige.