Derfor drikker vi mere end svenskerne
Vi synes, at svenskerne er lidt tilknappede
Vi danskere er livsnydere, når det gælder alkohol. Svenskerne derimod: De er nemme at spotte på lang afstand. Svenskerne må nemlig ikke drikke derhjemme, og derfor kan de ikke styre branderten, når de har krydset Øresund. Sådan er vores fordomme. Vi er livsnyderne, de er tilknappede.
Virkeligheden er ikke helt så firkantet, men der er stor forskel på de to landes forhold til alkohol, fortæller Sidsel Eriksen, der er lektor på Institut for Historie ved Københavns Universitet og har forsket i forskellen på de to nabolandes alkoholkultur.
Systembolagets historie
I Sverige skal ingen tjene penge på andres alkoholforbrug, og derfor
blev det allerede i slutningen af 1800-tallet vedtaget, at det er
staten, der skal stå for alt salg af alkohol. Den ordning gælder stadig i
dag, hvor Systembolaget har monopol på salg af alkohol på over 3,5
procent. Det sker fra særlige butikker, som har kortere åbningstider end
resten af detailhandlen.
Afholdsbevægelserne blev store i Sverige men ikke i Danmark
En af forklaringerne er, at afholdsbevægelserne historisk set blev større i Sverige end i Danmark.
»Afholdsbevægelserne fik næsten religiøs karakter i Sverige. Det betød, at svenskerne fik et syn, hvor den enkelte skal gå foran med det gode eksempel. Den indre kamp kom til blandt andet at handle om at kunne holde sig fra alkoholen,« fortæller Sidsel Eriksen.
At lade være med at drikke var altså en vej til det gode liv. En god svensk samfundsborger skulle være arbejdsom, selvkontrolleret, retfærdig og dannet.
Danskerne skulle ikke afsværge de syndige ting
»I Danmark handler frelsen ikke så meget om at afsværge forskellige syndige ting. Vi har et mere grundtvigiansk billede, hvor vi ser på hele mennesket,« siger Sidsel Eriksen.
»I Danmark fik afholdsbevægelsen slet ikke fat på samme måde – i stedet blev det arbejderbevægelsen, der bliver en af de første, store bevægelser,« forklarer Sidsel Eriksen.
Danskernes selvbillede handler slet ikke om at være afholdende. Vi er joviale og omgængelige mennesker, der nyder en øl i frokostpausen. Vi har forsamlingshus og højskoler, og vi kæmper i fællesskab for et bedre samfund.
»Det er meget sigende, når man kigger på vores alkoholkultur, at et af de store bryggerier for mere end 100 år siden – Bryggeriet Stjernen – blev startet af fagforeningerne. Endda af et overskud fra Arbejdernes Fællesbageri. I Sverige ville lønmodtagerne slet ikke have med bryggeridrift at gøre,« siger Sidsel Eriksen.