cykler

Vores cykelkultur ruster: Se, hvor meget (eller lidt) danskerne cykler

Det er blevet for nemt at tage bilen, så flere og flere lader cyklen stå. Se her, hvordan cyklismen og bilismen har udviklet sig gennem tiden

Vi ejer flere og flere biler

Antallet af biler i Danmark har været stigende i mange år, og de seneste 35 år er der kommet 38% flere personbiler på de danske veje.

Det skyldes dels, at det er blevet billigere at anskaffe sig en bil, dels at det blevet muligt at købe ultrabillige mikrobiler, som mange familier anskaffer sig som bil nummer 2 eller 3, dels er vi generelt blevet mere velhavende.

Den ekstra biltrafik betyder både øget trængsel, forurening, øget støjniveau og øget CO2-udledning. Især morgentrafikken er slem, for her sidder kun 1 person i 19 ud af 20 biler.

Vi cykler 20% mindre

At vi har fået bedre adgang til biler, er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor danskerne cykler mindre og mindre. Samlet set cykler vi over 20% mindre nu, end vi gjorde for knap 10 år siden.

De yngre står af cyklen, mens de ældre står på

Faldet i cyklisme er især drevet af de yngre aldersgrupper under 50 år. Det kan blandt andet hænge sammen med, at især børnefamilier har svært ved at få logistikken til at hænge sammen uden en eller flere biler, og har man først bilen til rådighed, er man mindre tilbøjelig til at tage cyklen.

Omvendt cykler danskere over 50 år faktisk mere end for 10 år siden.

Færre ejer en cykel

Kun 64% af danskerne ejede en cykel i 2021. 6 år tidligere var tallet 77%. Flest cykler har de yngste danskere, mens kun halvdelen af danskerne over 65 år har en cykel.

Hvis du vil op på jernhesten, men ikke ejer én, så er her et par læseanbefalinger, som kan sparke din cykeljagt i gang:

Biler bliver brugt på 58% af alle ture

Når man kigger på, hvordan det samlede antal ture fordeler sig på forskellige transportmidler, vinder bilen stort. Det til trods for, at mange af turene sagtens kunne klares på cykel. En tredjedel af korte ture, dvs. ture under 5 km, foregår nemlig i bil.

Kilder: Danmarks Statistik, Vejdirektoratet, DTUs Transportvaneundersøgelse og Malene Freudendal-Pedersen, der professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet.