Repair Café Danmark: Ikke alt kan repareres, men vi bliver nødt til at prøve

På repair-caféer rundt i landet kan du få fikset din knækkede opladerledning eller den døde brødrister og samtidig drikke en kop kaffe. Repair Café Danmarks frivillige vil gerne have os til at overveje, hvad vi smider ud

Hvorfor reparerer I folks ting gratis?

»Vi vil rigtig gerne have folk til at tænke en ekstra gang over, hvad de smider ud. Det viser sig jo, at over halvdelen af det udstyr, der ender på genbrugspladsen, rent faktisk virker, og 25 procent skal der kun laves en smule ved, før det virker igen. Det vil vi gerne synliggøre. Lønnen er for mig, når brugerne får deres ting tilbage, som de slet ikke troede, kunne repareres, for eksempel et headset, der ikke har virket længe, men nu kan ejeren pludselig høre musik igen. Det gør mig bare glad i låget.«

Hvad reparerer I mest af?

»Vi reparerer stort set alt, men dog kun det, som folk kan have med under armen. Det mest hyppige er AV-udstyr, lamper og tøj, og vores rekord er 90 reparerede ting på en dag i Repair Café Nørrebro. Hvis vi ser på det sidste års reparationer, er det på landsplan lykkedes os at fikse 73 procent af alt, der er kommet ind. Det, vi kæmper mest med, er produkter af dårlig kvalitet, der enten er limet eller klikket sammen og ikke er lavet til at blive skilt ad, især stavblendere, og jeg kan kun tænke på én årsag, nemlig at man som producent vil spare penge og undgå, at folk får produktet repareret. Ledninger til Apples strømforsyninger har vi også lavet rigtig mange af, fordi de knækker meget ofte.«

Kaput køkkenudstyr er blandt de mest hyppige produkter, Repair Café Danmark får indleveret.

Hvem kan blive frivillige hos jer?

»Som udgangspunkt synes jeg, alle skal melde sig. Hvis man ikke kan så meget, lærer man det stille og roligt, men det duer selvfølgelig heller ikke, at der er 10 frivillige, der kun kan lave kaffe. Vi har indimellem haft nogle svagstrømsingeniører, og de er jo fantastiske fiksere. Men faktisk er de fleste af vores frivillige i slut-50’erne og op, for det er jo dem, som altid har været vant til at reparere deres ting. Det gode ved at være frivillig hos os er, at du redder noget fra at blive til affald. Men også fællesskabet. Man kan se det lidt som en billardklub, bortset fra at nu hjælper vi lige pludselig folk, samtidig med at vi måske spiser noget banankage, og Jens har lavet kaffe.«

Hvad er jeres visioner?

»Listen er lang. Men vi vil først og fremmest gerne stille producenterne til ansvar for, hvad de smider på markedet. For dem er det ofte et spørgsmål om at sælge så meget som muligt, og så sælge det samme igen kort tid efter. Konkret vil vi gerne have producenterne til at gøre deres produkter mere reparerbare, for eksempel ved at gøre deres systemdiagrammer frit tilgængelige. Og så vil vi gerne lave en mærkningsordning, så du kan se på produktet, hvor reparerbart det er. Derudover har Danmark en af de korteste garantiordninger i Europa på to år, og den vil vi gerne have sat op. Sidst vil vi gerne have permanente repair-caféer rundtomkring i Danmark, hvor man altid kan komme ned og låne værktøj, og hvor eksempelvis skoleklasser kan lære, hvordan man reparerer ting. Al forandring tager lang tid, men vi er godt hjulpet på vej af det store fokus på klima lige nu, så vi rider på en fin, grøn bølge.«

Hvad er en repair-café?

En repair-café er et lokalt fællesskab, hvor frivillige ‘fiksere’ reparerer tøj og elektronik, som er gået i stykker.
Repair Café Danmark er en ngo, der samler alle landets repair-caféer og tilbyder dem blandt andet rådgivning, workshops samt økonomisk hjælp til værktøj.
Der er godt 60 repair-caféer i Danmark i dag. Antallet er mere end tidoblet siden 2014.