smerter

Av for s...: 4 råd til at udholde smerte, hvis du slår dig

Dine tanker og din opmærksomhed kan være med til at bestemme, hvor ondt det gør, hvis du slår dig eller f.eks. skal udholde smerten fra tandlægens bor, siger ekspert i smertelindring.

En mand viser med sit ansigtsudtryk tydeligt tegn på smerte efter at have slået sig

Som regel anbefaler man folk, der har slået sig eller har smerter, at prøve at fjerne opmærksomheden fra det sted, der gør ondt. Men for nogle virker det bedre at forsøge at være i smerten.

Kan jeg selv påvirke smerten?

Dine tanker og din opmærksomhed kan i høj grad være med til at bestemme, hvor ondt det gør, hvis du f.eks. banker lilletåen ind i dørkarmen, forstuver håndledet eller skal udholde smerten fra tandlægens bor. Faktisk viser studier, at vores måde at tænke på kan have lige så stor effekt som smertestillende piller, siger psykolog og professor Lene Vase fra Aarhus Universitet, som forsker i eksperimentel smertelindring.

»Det værste, man kan gøre, når man slår sig, er at begynde at stresse omkring det og blive nervøs, hvis ikke der er tale om noget livstruende, eller skaden kræver akut behandling. Når man har afklaret det, så tænk i stedet: Pyt, prøv at finde ro, slap af og vær god ved dig selv,« siger hun.

Gode råd til at lindre smerten

Lene Vase giver her en håndfuld gode råd til, hvad du kan gøre for at håndtere og dæmpe smerten, hvis du kommer galt af sted.

1) Gnub på det sted, der gør ondt

Mange, der har slået sig, vil helt instinktivt tage sig til stedet, der gør ondt, og begynde at gnubbe på det. Det giver god mening. På den måde aktiverer man nemlig kroppens egne smertelindrende processer. Ved at gnubbe på stedet ændres balancen mellem de tykke og de tynde nervefibre, hvilket helt fysisk kan være med til at hæmme smertesignalet. Samtidig kan det give følelsen af, at man tager hånd om skaden og gør noget aktivt for at klare smerten, hvilket psykologisk kan gøre det lettere at håndtere den.

2) Tænk positivt

Man ved fra forskning i placeboeffekter, at i det øjeblik folk med smerter eller folk i sygdomsforløb tænker »nu bliver det bedre«, så kan det frigive hormonet endorfin, som man kan kalde kroppens egen morfin. Det virker på samme måde, som hvis man får morfin tilført medicinsk via en indsprøjtning eller i pilleform. Positive forventninger kan altså virke smertelindrende. Det gælder formentlig også i timerne, efter at man har banket hovedet op i en skabslåge, eller hvis man brækker benet og skal udholde smerten.

Populært taler man om, at man har en port i rygmarven, som man enten kan åbne eller lukke for smertesignaler til hjernen. Ved at have positive tanker som »Det er gået over om nogle timer,« kan man skubbe porten i og dermed hæmme smertesignalerne. Tænker man derimod: »Åh nej, nu går det helt galt - jeg får kronisk hovedpine og må sige jobbet op,« så kan det det være med til at forværre smerten.

Det er ikke en katastrofe!

I laboratorieforsøg, hvor man udsætter folk for smertefuld varmepåvirkning, kan man se, at jo højere niveau af katastrofetænkning folk har, jo højere smerteniveauer oplever de typisk. Faktisk har studier af både raske og patienter med spændingshovedpine vist, at man ved at skrue og ned for graden af katastrofetænkning under hypnose også kan skrue op og ned for graden af smerte. Andre studier viser, at graden af katastrofetænkning inden en operation kan være med til at forudsige graden af kroniske smerter efterfølgende.

3) Flyt din opmærksomhed fra smerten – eller accepter den

Som regel anbefaler man folk, der har slået sig eller har smerter, at prøve at fjerne opmærksomheden fra det sted, der gør ondt. Fuldstændig ligesom når man skal give et barn en vaccination og forsøger at underholde det, så det ikke fokuserer på ubehaget ved stikket. Vores opmærksomhed kan nemlig kun være et sted ad gangen, så hvis du kan lykkes med at have den på noget andet end det, der gør ondt, kan oplevelsen af smerte blive mindre. Prøv f.eks. at sætte dig ned og se en film eller læs en bog for at få opmærksomheden væk fra den ømme albue eller forstuvede pegefinger.

For nogle vil det imidlertid nogle gange virke bedre faktisk at have fuld fokus på smerten og prøve at være i den. Det, der jo kan være forbundet med smerte, er, at man kan være bange for den. Logikken er derfor, at hvis man går ind i smerten og accepterer den, så kan det være med til at få angsten og stressen til at forsvinde.

Hjælper det at påføre en anden form for smerte?

Ja. Ved f.eks. at nive dig selv kan du have held med at flytte opmærksomheden væk fra det sted, hvor du har slået dig eller fra der, hvor tandlægen borer. En ny påført smerte kan desuden i nogle tilfælde være med til at aktivere kroppens eget smertelindrende system yderligere. Det er det samme princip, man bruger, når man giver fødende kvinder et såkaldt bistik – sterilt vand, der sprøjtes ind under huden og giver en brændende, ubehagelig følelse.

4) Spænd af i kroppen

Mange spænder op i kroppen, bliver stressede og kan måske komme til at hyperventilere, hvis de slår sig eller kommer til skade. Det er alt sammen noget, der fremmer smerteoplevelsen og fordrer katastrofetænkning, som vi netop skal prøve at undgå. Rent evolutionært er det en naturlig reaktion, at krop og hjerne går i alarmberedskab, så vi kan undslippe en eventuel fare. Men i et moderne samfund med veludviklet sygehusvæsen skal du nok overleve, selv hvis du brækker benet. Så hvis du i stedet for at spænde op i kroppen formår at slappe af, kan det hjælpe dig til at falde til ro og give plads til de positive tanker. Det kan tilsammen være med til at dæmpe smerten.

Smertebearbejdning er individuel

Forhåbentlig kan de 4 råd her hjælpe dig, næste gang du slår dig eller ligger i tandlægestolen. Men vær samtidig opmærksom på, at smerte opleves meget forskelligt fra person til person. Det er en kompleks størrelse, som griber ind i en masse tanker, følelser og oplevelser. Det kan derfor også være meget forskelligt, hvad der virker for folk i hvilke situationer.