Valentinsdag blev slet ikke opfundet af amerikanerne, men de har overtaget showet senere hen

Romernes svar på blind date møder Tinder

Alle veje fører til Rom, hvor 14. februar er dagen, man ærer Juno, gudinden for bl.a. ægteskab og frugtbarhed. Dagen markerer også forårets begyndelse, og den efterfølges af Lupercalia-festivalen, en bloddryppende fejring af frugtbarhed 15. februar. Her ofrer de romerske præster en ged og en hund for renselse, og de lokale mænd dypper gedehudsstrimlerne i offerblodet og svinger dem ud over deres kvinder. De blodige klask skal gøre kvinderne frugtbare. Markerne får samme tur. Samme dag er der kærlighedslotteri, romernes svar på blind date møder Tinder, hvor byens ugifte kvinder lægger deres navne i en urne, og ungkarle trækker et af dem på skift. Ifølge legenderne fører denne hasardspilslignende fremgangsmåde ofte til giftermål.

Det første valentinskort 

I år 280 vil den romerske kejser Claudius II have soldater, der ikke er bundet af ægteskab og familie, for gifte mænd er sølle krigere, siger kejseren. Han befaler, at præsterne ikke må vie soldater i den romerske hær. Da præsten Valentin går imod kejserens dekret og fortsætter med at vie de unge soldater, bliver han sat i fængsel. Legenden siger, at han helbreder fangevogterens blinde datter, så hun kan se. Dermed kan hun også se brevet, hvorpå der står ”Fra din Valentin” – det første valentinskort. Men kejseren er ikke romantisk. Valentin bliver halshugget for sine forbudte vielser – angiveligt 14. februar.

Skt. Valentinsdag indføres

I år 496 ligger Romerriget i ruiner, nu er det paven, der bestemmer. Pave Gelasius indfører Skt. Valentinsdag efter martyren fra år 280.

Grundstenen til den moderne valentinstradition

Den engelske digter m.m. Geoffrey Chaucer – bedst kendt for ’Canterbury-fortællingerne’ – skriver i 1381 digtet ’The Parliament of Fowls’, som måske er grundstenen til den moderne valentinstradition. På denne tid regnes 14. februar for dagen, hvor fuglenes parringssang går i luften, og Chaucer cementerer betydningen med linjerne om fuglene, der vælger deres mage: ”For this was on Seynt Valentynes day/Whan every foul cometh ther to chese his make.” Ifølge nogle historikere bliver den kirkelige helligdag for en martyr i den kommende renæssance med Chaucers digt til den romantiske kærligheds dag. Alle Interflora-regningerne, de høje forventninger og dybe skuffelser – det er Chaucers skyld.

De første kommercielle valentinskort 

De første kommercielle fortrykte valentinskort kommer på markedet i England i 1845. Kortene findes endnu kun i begrænset antal. Det er ikke amerikanerne, der finder på at lave de første valentinskort, men det er selvfølgelig en amerikaner, der sætter kortet i masseproduktion. I Massachusetts modtager Esther Howland i 1847 sit første valentinskort med posten fra England. Hun starter kort efter sin egen produktion, og i 1850 omsætter hun for ca. 100.000 dollars om året.

Mors dag er rigeligt, synes danskerne

I Danmark i 1950'erne forsøger blomsterhandlerne og andre med mere eller mindre romantiske varer til salg – inspireret af amerikansk kultur – at indføre traditionen valentinsdag. Det er ingen succes. Mors dag er rigeligt, synes danskerne. Det økonomiske opsving er endnu ikke slået igennem, og mange har også en vis skepsis over for ’amerikaniseringen’, import af kultur og forbrugsvaner fra USA, som oversvømmer Danmark, fra Anders And & Co. til Coca-Cola.

Superstjerner på udkig efter kærlighed

Julia Roberts, Bradley Cooper, Anne Hathaway, Jamie Foxx og en parade af andre stjerner i den romantiske komedie ’Valentine’s Day’  fra 2010 er på udkig efter kærlighed, mens deres liv krydser hinanden på valentinsdag i Los Angeles. En 21-årig Taylor Swift ses i sin filmdebut – nogle år før hun bliver verdens største popstjerne.

Danskerne gider ikke valentinsdag 

Mere end fire ud af 10 danskere gider overhovedet ikke valentinsdag. Ifølge en meningsmåling foretaget af Wilke for nyhedsbureauet Newspaq fra 2011 forholder 42 % af de adspurgte sig ’negativt’ eller ’meget negativt’ til valentinsdag. 13 % tænker på dagen som noget ’positivt’, mens en enkelt procent svarer ’meget positivt’. 44 % er ligeglade. Ifølge livsstils­ekspert Anne Glad hænger den manglende danske jubel sammen med finanskrisens eftervirkninger, som påvirker købelysten. Kollegaen Henrik Byager er uenig: ”Danskerne synes, det (valentinsdag, red.) er noget amerikansk pjat. Det er en tradition, der ikke har rod noget sted i det danske folk,” siger han.

Blomsterkæden Interflora er mere tilfreds: ”Overordnet set er salget 10 gange så højt på valentinsdag sammenlignet med en almindelig dag. Så det er rigtig meget,” siger markedschef Jan Oppermann. Han fortæller, at den typiske valentins-blomster-giver er en yngre mand fra midten af tyverne til slut-tyverne, der giver blomster til sin kæreste eller kone. I meningsmålingen betegner hver femte mand sig som ’meget negativ’ over for dagen, mens kun ca. hver ottende kvinde har samme opfattelse. Ifølge Danmarks Statistik er prisen for afskårne blomster i februar 5,4 % højere end den foregående måned.

250 mio. frisker roser

I 2017 bruger amerikanerne i gennemsnit 136,57 dollars i forbindelse med valentinsdag, ifølge USA’s nationale detailhandelsorganisation. Eller 18,2 mia. dollars i alt. De køber smykker for 4,3 mia. dollars. Der produceres 250 mio. friske roser til dagen, og der sælges blomster for 2 mia. dollars. Valentinsdag er ikke lige så sød uden chokolade og slik – for 1,7 mia. dollars. Og så udveksler amerikanerne 190 mio. valentinskort – for 1 mia. dollars.

Over halvdelen fejrer valentinsdag

En undersøgelse fra 2022 på tværs af 28 lande viser, at 55 % af alle voksne, der er gift, partnere, forlovede eller involveret i et romantisk forhold, planlægger at fejre valentinsdag dette år. 41 % planlægger en romantisk middag derhjemme, og 35 % en romantisk aften ude. 34 % planlægger at give chokolade eller slik, 28 % at give blomster, og 20 % at give duft eller parfume. 33 % planlægger at have sex. 36 % af mændene, 30 % af kvinderne.

Kilder: Videnskab.dk, lex.dk, abcnews.com, kristeligt-dagblad.dk, tv2.dk, ipsos.com, dst.dk, Wikipedia