Redaktionen anbefaler






Du beholder mest af kartoflernes smag og vitaminer, når du koger dem med skræl
Du beholder mest af kartoflernes smag og vitaminer, når du koger dem med skræl. Indholdsstofferne bliver i kartoflen. De kan ikke trænge igennem skrællen.
Nye kartofler skal bare vaskes og måske skrubbes med en børste eller skrabes, hvis skindet hænger lidt fast.
Kogte kartofler får den bedste konsistens og går ikke så nemt i stykker, hvis du begynder kogningen i koldt vand tilsat en håndfuld salt. Salt fremhæver smagen og holder kartoflerne faste. Vandet skal dække kartoflerne. Det er en god idé med lidt krydderurter i vandet. Tilsæt for eksempel en stængel bladselleri eller løvstikke, som giver kartoflerne ekstra smag.
Sørg for, at kartoflerne har samme størrelse, skær de store i mindre størrelse. Så koger de ens, og du undgår at få enten underkogte eller overkogte kartofler
Kartofler skal ikke bulderkoge. Bring kartoflerne i kog over middel varme. Lad dem simre, til de er møre, 15 minutter alt efter størrelse. Stik i dem med spidsen af en urtekniv, og tjek, om de er møre. Knivspidsen skal nemt kunne glide ud af kartoflen igen. Ældre kartofler skal koge ca. 20- 30 minutter. Hæld kogevandet fra og pil dem.
Kilde: Ingeborg Suhr, Mia Kristensen
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10