Kartoffelguide: Hvilken kartoffel skal du vælge
Alexandra
En ny sort, der er særlig god til salat og kartoffelmadder. Den har en sød, cremet smag og en meget fast konsistens. Kolde kartofler mætter i øvrigt mere end varme, for når kartoflerne køler af, dannes der resistent stivelse, en særlig fibertype, der nedbrydes langsomt. Virkningen forsvinder, hvis man igen varmer kartoflerne.
Sæson fra uge 36 til uge 12
(Begyndelsen af september til midten af marts), fås kun hos Irma
Balana
hedder sorten i dag til kartofler og sovs, som vi ikke spiser nær så meget som før i tiden. Derfor er de gamle sorter Bintje og Sava ved at udgå. I dag kan vi bruge Balana men også Folva året rundt. Begge er pæne kartofler uden jord eller sygdomme og med en neutral smag. Det er allround kartofler, der og så egner sig til mos, puré, ovn, suppe og råstegte kartofler.
Sæson fra uge 37 til uge 12
(Midten af september til midten af marts)
Tip: Sørg for, at kartoflerne har samme størrelse, og skær de største af kartoflerne i mindre stykker. Så koger kartoflerne ens, og du undgår under- og overkogte kartofler. Kartoflerne behøver ikke at være dækket af vand, når du koger dem under låg. Brug så lidt vand som muligt.
Estima
Lidt aflang med en lys cremet farve og et højt indhold af stivelse. Sæson fra ca. uge 35 til uge 5 (begyndelsen af september til begyndelsen af februar.)
Køb derefter kartofler af sorterne Jelly og Safir, som har store harmoniske knolde, lys gul farve og et højt indhold af stivelse, som gør dem velegnede til bagning.
Bagte kartofler får en sødere smag end kartofler, der er kogt i en gryde. Estima giver en meget luftig mos, der ikke falder sammen.
I England omtaler man kartoffelsorten som fluffy. Husk, at kartofler, der skal moses, skal koges uden salt. Det giver kartoflerne blød konsistens.
Sæson fra uge 35 til uge 5
(Begyndelsen af september til begyndelsen af februar)
Tip bagekartoffel: Skrub kartoflerne, giv dem et kryds, der går halvt ned i kartoflen. Gnid smør og salt ned i krydset. Kartoflerne åbner sig i krydset, når de er klar. Pak endelig ikke kartoflerne ind i alufolie, så koger de i stedet for at bage og får ikke den sprøde, bagte smag. Bagetid 1-1/2 time alt efter kartoflernes størrelse, 220 grader.
Pak ikke bagekartoflerne ind i alufolie, så koger de i stedet for at bage og får ikke den sprøde, bagte smag.
Aspargeskartoffel
Den lille krumme aflange kartoffel kan købes fra ca. uge 27 til uge 15 (begyndelsen af juli til midten af april).
Den er gul i kødet og har en fast konsistens, der holder sig fast, når man koger den.
Aspargeskartoflen er en klassiker i Danmark, den er også en af de mest smagfulde kartofler, vi har. Derfor er den en eftertragtet kartoffel til blandt andet salat.
Sæson fra uge 27 til uge 15
(Begyndelsen af juli til midten af april)










