Læserne skriver: Kan man have tillid til overvågningen af uønsket kemi i alle fødevarer?

Valget om Medlemmernes Mærkesag er i gang, og du kan være med til at bestemme, hvilken sag der skal stå øverst på Coops dagsorden i 2026. Vi har spurgt Samvirkes læsere, hvad der fylder af bekymringer og ønsker, når det kommer til skadelig kemi

I vores nyhedsbrev har vi bedt jer om at skrive ind til os, hvad I tænker om pesticider, PFAS og tilsætningsstoffer, og hvordan Coop kan arbejde for en hverdag med mindre skadelig kemi. Her er et udpluk af jeres svar.

Hvad sker der, hvis jeg stemmer på Mindre skadelig kemi som mærkesag? 

Når du vælger Mindre skadelig kemi som mærkesag, vil Coop arbejde videre for at mindske de skadelige stoffer i hverdagen – og gøre det nemmere at vælge varer, der er bedre for både mennesker og miljø. Coop vil gå foran lovkrav for at presse på for, at problemet bliver taget alvorligt og håndteret på samfundsniveau.

Skadelig kemi er usynlig, men konsekvenserne er tydelige for vores sundhed, naturen og kommende generationer. Derfor vil der fortsat blive stillet skarpe krav, så det bliver lettere at vælge skadelig kemi fra, når du handler.

Vil du gerne blive klogere på de der kemikalier? Så tag Samvirkes kemi-quiz her! 

Sådan minimerer du PFAS

PFAS findes i flere af de produkter, vi omgiver os med til hverdag. Fluorstofferne, der bliver brugt til at gøre vores produkter vand-, fedt- og smudsafvisende, ender i miljøet og forurener bl.a. fødevarer og drikkevand. Mange vil gerne undgå produkter med PFAS, men få er klar over, hvilket produkter man skal gå efter, hvis man vil styre uden om stofferne. Med hjælp fra Miljøstyrelsen har vi samlet gode råd til at minimere PFAS. Læs artiklen her.

16 mærker, du skal kende på indkøbsturen 

Mange varer i supermarkedet er udstyret med mærkninger, så det f.eks. er nemmere at vælge økologisk eller dreje udenom kemikalier. Vi har samlet en liste med 16 mærker, der er gode at kende på indkøbsturen, eller når du handler online. Se mærkerne her.

Dit skærebræt afgiver mikroplast 

Bruger du et skærebræt af plast, når du skærer brød og grøntsager? De små partikler, som brættet er lavet af, ender i din mad og i din krop. Ekspert i mikroplast guider til, hvordan du bruger skærebrættet for at minimere mængden af mikroplast, og hvornår det er en god idé at udskifte brættet. Læs artiklen her.

Vask kemirester ud at tøjet inden brug

Når garderoben er blevet udvidet med et par nye bukser, strømper eller en t-shirt, skal tøjet vaskes fri fra kemirester inden brug. Nyt tøj kan nemlig indeholde en række kemiske stoffer, der kan øge risikoen for allergiske reaktioner, udslæt og kløe. 

Stofferne bruges af bomuldsproducenterne og af de fabrikker, hvor det nye tøj bliver farvet og syet, og inden tøjet pakkes og puttes i de containere, der skal transportere tøjet til Europa, får tøjet ofte et skud sprøjtemiddel, der skal forhindre, at der går svampe i tøjet. Læs med her.
 

Læs mere om