Vask kemiresterne ud af dit nye tøj, før du tager det på

Nyt tøj kan indeholde skadelige farver og sprøjtemidler

Et par nye jeans, en ny T-shirt eller en trøje, du lige har købt, skal vaskes, før du tager det i brug. Nyt tøj kan nemlig indeholde en række kemiske stoffer, der kan øge risikoen for allergiske reaktioner, udslæt og kløe. En undersøgelse, Miljøstyrelsen tidligere har lavet, fortæller, at der i nyt tøj kan være spor af blandt andet formaldehyd, optisk hvidt, farvestoffer og sprøjtemidler. 

Stofferne bruges af bomuldsproducenterne og af de fabrikker, hvor det nye tøj bliver farvet og syet, og inden tøjet pakkes og puttes i de containere, der skal transportere tøjet til Europa, får tøjet ofte et skud sprøjtemiddel, der skal forhindre, at der går svampe i tøjet. 

Lugter det nye tøj, kan det skyldes reststoffer

Fra sidste gang du købte nyt tøj, kan du sikkert huske, at tøjet lugtede lidt. 

»Lugten stammer fra en del af de kemikalier, der er brugt til behandling af tøjet i produktionen. Du bør altid vaske nyt tøj, og lugten kan være en indikator på, hvor mange reststoffer der stadig findes i tøjet. Lugter tøjet meget kemisk, vil jeg anbefale, at du ikke køber tøjet,« forklarer Malene Teller Blume, der er kvalitetschef i Coop Danmark.

 

Pas på med sportstøjet

De kemiske stoffer, der stadig er i nyt tøj, kan være brugt til at give tøjet en overfladebehandling eller en farvning. Meget sportstøj markedsføres som lugtfrit eller antibakterielt, og for at opnå den virkning skal producenterne tilsætte stoffer, der kan hæmme bakterievæksten, når du sveder, fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er projektleder i Tænk Kemi: 

»Producenterne bruger biocider for at forhindre bakterier. Biocider er jo noget, der kan slå noget ihjel, så det er et krast stof, man bør overveje, om man vil have tæt på huden.«

Som forbruger er du dårligt stillet, når du skal se, hvad der er i tøjet. Producenterne oplyser nemlig sjældent, hvilke stoffer der er brugt under produktionen og efterbehandlingen af det tøj, du skal gå i. Spørger du en producent om de antibakterielle stoffer i tøjet, skal de svare dig. De har dog en frist på 45 dage til at svare.

Tøjet er ikke farligt i sig selv, men… 

Umiddelbart holder stort set alt det tøj, der testes for uønskede stoffer, sig inden for grænseværdierne. Alligevel er der grund til at vaske tøjet først – og se sig for. 

»Stofferne i tøj kan være hormonforstyrrende, men måske er der kun en smule i et stykke tøj, men som forbruger er man udsat for et hav af skadelige stoffer hver dag. Måske er de hver for sig under en grænseværdi, men vi kender endnu ikke den samlede påvirkning, kaldet cocktaileffekten, for alle de stoffer, vi udsættes for,« lyder det fra Christel Søgaard Kirkeby. 

Undgå fluor i overfrakken

Ud over at passe på sportstøjet anbefaler Malene Teller Blume, kvalitetschef i Coop, at man undersøge, hvordan overtøj og regntøj er overfladebehandlet: 

»For at beskytte mod vand får jakker og andet tøj til brug udendørs en overfladebehandling. Det er særligt problematisk, hvis der er brugt de miljø- og sundhedsskadelige, fluorerede forbindelser i tøjet. Det er stoffer som ikke nedbrydes og kan gøre skade i årtier. Se efter tøj, der har opnået den vandskydende effekt uden fluorforbindelser.«

Farver i tøj kan give allergi

Meget tøj farves, så du kan få blå jeans, røde kjoler eller grønne skjorter, og farvestofferne kan være en kilde til allergier. Det samme kan de biocider – eller sprøjtemidler – tøjet er behandlet med, fortæller Jeanne Duus Johansen, der er professor og leder af Videncenter for Allergi: 

»Huden er jo ikke bare en plasticpose. Huden er et levende organ, der optager ting. Når du har de her stoffer ind på huden hele dagen, kan de vandre over i din krop, og længere eksponering mod farver eller biocider kan give nogle danskere allergi.« 

Cirka 1% af dem, der er i behandling på Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital, reagerer over for farver i tøj. 

Farver sidder dårligt fast i nylon

»Når man farver kunststoffer som polyester og nylon, har farvestofferne svært ved at sætte sig fast i tøjet, og derfor vandrer de nemmere over på huden end farvestoffer brugt til bomuld og silke,« forklarer Jeanne Duus Johansen. 

Ikke alle farvestoffer udgør en potentiel risiko for at udvikle allergi. Nogle har en høj risiko for at medføre allergi som udslæt, kløe og irritation, mens andre ikke påvirker mennesker, men som forbruger kan man ikke gennemskue, hvilke farver tøj der er farligere end andre. 

»Farvestofferne forurener hinanden. Selvom en jakke ikke er blå, kan der sagtens være en smule blå i den farve, der er brugt til dit tøj. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mørkere tøjet er, jo mere farvestof og jo flere farver er der brugt.«

Forhold dig kritisk til, hvad du køber

Jeanne Duus Johansen anbefaler derfor også, at man vasker sit tøj mindst en gang, når man kommer hjem med det fra tøjbutikken. Og at du som forbruger forholder dig lidt mere kritisk til, hvad du køber, når du skal have nye bukser, undertøj eller overdele. 

»Vi er enormt kritiske med de ting, vi putter i munden. Aldrig har vi stillet større krav til vores fødevarer, men vi har et enormt ukritisk forhold til vores tøj. Vi sætter kikkerten for det blinde øje og undgår at tage stilling til, hvordan vores tøj er produceret, og hvilke skadelige stoffer der kan være i tøjet. 

Miljøstyrelsen har tidligere offentliggjort beregninger, der viser, at op mod 50-90% af nogle af typerne af den uønskede kemi forsvinder ved 1 tur i vaskemaskinen. Andre problematiske stoffer vaskes i mindre grad ud af tøjet.