»Du kan drikke alt det danskvand, du har lyst til. Kulsyre skader ikke tænderne,« siger hun.
Danskvand ætser ikke dine tænder
Ulla Pallesen refererer til en undersøgelse, der har vist, at kulsyre ikke ætser tænderne – modsat den syre, ofte frugtsyre, der eksempelvis er i sodavand, saft og juice.
Laver du danskvand i en SodaStream eller et lignende produkt, skader kulsyren, der skaber den boblende effekt, heller ikke.
Danskvand med citrus er også o.k.
Du kan også roligt drikke danskvand med citrus, for den smag af citrus, som findes i danskvand, kommer fra et smagsstof og ikke fra frugtsyre.
Vælger du en mere »naturlig« løsning ved at lægge en skive citron i danskvand, ringer alarmklokkerne heller ikke.
»Det er bedst at undlade at komme citron i, men en skive citron i en kande vand eller danskvand skader ikke,« siger overtandlæge Ulla Pallesen.