Redaktionen anbefaler
Husk, at solcreme skal opbevares ved stuetemperatur og kan miste sin solbeskyttende effekt, hvis tuben ligger direkte i solen.
Du kan for det meste bruge den solcreme, du tog hul på sidste år, når turen går til stranden for første gang i sæsonen. Vær dog opmærksom på solcremens lugt, farve og konsistens. Lugter solcremen anderledes, har den skiftet farve, eller skiller den, skal du kassere den og tage en ny solcreme i brug.
Hvis solcremen fra sidste år ikke lugter, er beskidt eller har skiftet farve eller konsistens, kan du altså stadig godt bruge den, selvom den er 1 år gammel. Er du det mindste i tvivl om solcremens holdbarhed, skal du dog smide cremen ud og købe en ny.
Ifølge anbefalingerne skal der bruges mellem 35 og 40 ml solcreme (svarende til en håndfuld) til at smøre en hel krop ind.
Kilde: Miljøstyrelsen
Det kan forringe holdbarheden og kvaliteten, hvis solcremen ligger direkte i solen eller i et varmt handskerum i bilen. Derfor er det vigtigt at opbevare solcreme ved stuetemperatur, for ellers kan du ikke regne med, at den åbnede solcreme holder i 1 år.
Uåbnet solcreme holder i 2 til 3 år. Du kan finde solcremens holdbarhed i uåbnet tilstand på solcremens emballage.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.
Artiklen er publiceret i 2015 og sidst opdateret i april 2026.