Redaktionen anbefaler






På offentlige strande må du gerne tage en pose sand eller tang med hjem, men det går ikke at køre afsted med et vognlæs til sandkassen.
Du må gerne samle sand, tang og sten på stranden, så længe det kun er i små mængder. Det er ikke tilladt at tage noget med fra klitterne. På private strande gælder i princippet den private ejendomsret i forhold til de ting, der ligger på stranden. Derfor bør du på private strande spørge ejeren, inden du tager noget. Vil du indsamle rav er den gældende praksis, at rav tilhører finderen.
Der er ingen præcis angivelse af, hvor meget du må tage med hjem. Men som hovedregel skal du selv kunne bære det i en bærepose eller lignende og altså ikke have brug for hjælpemidler som f.eks. en trillebør til at flytte tingene fra stranden.
Vil du fjerne materialer fra stranden i større omfang, skal du, udover at spørge ejeren om lov, også rette henvendelse til kommunen, Kystdirektoratet eller Naturstyrelsens lokale enhed.
Det kan nemlig være nødvendigt at søge tilladelse efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven og Råstofloven. Flere strande bliver f.eks. forsøgt forbedret ved at tilføre ekstra sand og kræver derfor særlig beskyttelse.
Den højeste daglige vandstandslinje, dvs. der, hvor vandet går til ved højvande, markerer en vigtig grænse. Fra den og ud mod havet er du på Søterritoriet, som ejes af staten. På den anden siden af linjen tilhører grunden den, der ejer jorden inden for strandbredden. Private strande vil ofte være markeret med et skilt, hvor der fx står privat område. Du må gerne færdes på en privat strand.