Bad sikkert fra stranden
Læs vind og vejr
Undersøg altid forholdene på stranden, før du bader. Du skal vide, hvor hurtigt det bliver dybt, om vinden blæser dig væk fra land, om bølgerne er store, og om der for eksempel er revlehuller. Vær ekstra opmærksom, når du bader et nyt sted. Spørg de lokale eller en livredder om særlige forhold, eksempelvis strøm eller dybde.
Lær at tackle et revlehul
Et revlehul er en fordybning i sandbunden ved revler. Kaldes også et hestehul. Er lumske for badende, fordi en kraftig strøm i hullet fører vandet væk fra stranden. Revlehuller er skyld i mange drukneulykker, fordi selv trænede svømmere bliver udmattede og ender med at drukne, når de svømmer mod strømmen.
Sådan tacker du et revlehul:
1. Tag det roligt. Undgå at gå i panik. Få kontrol over din vejrtrækning, så du tænker klart.
2. Kæmp ikke imod. Flyd eller svøm med strømmen, til den aftager. Du bliver ikke trukket ned.
3. Når strømmen er aftaget, svømmer du langs med kysten væk fra strømmen.
4. Svøm tilbage mod land med bølgernes hjælp.








