Hvad gør du, hvis dit toilet er stoppet?
Du ved, proppen i toilettet er på vej, når...
... dit toilet siger en gurgle-lyd, og vandet løber langsommere, end det plejer. Det tyder på, at der er ved at danne sig en prop i toilettet.
Hæld en stor spand vand hurtigt i toilettet
Fyld en spand med 10 liter vand og hæld den meget hurtigt ned i toilettet. Gentag evt. et par gange.
Hvis toilettet er helt stoppet
- Svup!
Tag gummihandsker på. Pres en svupper så langt ned i kummen som muligt og ryk den hurtigt op. Gentag til vandstanden synker normalt.
Hvis svupperen ikke virker, bør du ringe efter en vvs-installatør.
Forebyg tilstoppet toilet
Du må aldrig skylle disse ting ud i toilettet:
- Køkkenrulle
- Bleer
- Bind
- Vatpinde
I det hele taget skal du undgå at bruge toilettet til affald.