Er det ok, at stegemargarinen indeholder hørfrøolie?

Jeg har altid hørt, at hørfrøolie ikke dur til stegning, hvorfor indeholder blandingsprodukter til stegning alligevel hørfrøolie?
?

Coop sælger masser af flydende stegemargarine, der indeholder  de  sunde  omega 3, 6 og 9. Nye blandingsprodukter indeholder også  hørfrøolie. Jeg har altid lært, at hørfrøolie ikke er sundt at stege i. Hvordan kan det være, det så indgår i et blandingsprodukt?

Jan Andreasen, Dianalund

Svar fra Leif Skibsted

Ren hørfrøolie bør aldrig anvendes til stegning. Men den omtalte flydende stegemargarine kan godt anvendes til stegning.



Den er fremstillet ved blanding af forskellige planteolier og indeholder samlet 8 procent omega 3-fedtsyrer, hvilket svarer til rapsolie.



Ud over hørfrøolie er der anvendt solsikkefrøolie. Solsikkefrøolie har et højt naturligt indhold af alfa-tochopherol (E-vitamin), som er en god antioxidant, og som gør produktet egnet til stegning og anden opvarmning.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Læs mere om