8 sunde og nemme opskrifter fra Ubberup højskole
Opskrifterne fra Ubberup Højskole giver dig det, din krop har brug for. Nemme, sunde hverdagsretter, der smager godt. En varig livsstilsændring handler om at gøre noget godt for sig selv. Derfor er udgangspunktet for deres kogebog, som disse opskrifter stammer fra, at du får den rette næring og i tilfredsstillende mængder.
Pastasauce med linser
Den kødfri variant af den klassiske pasta med kødsauce. Her er smæk på smagen og mæthed for alle pengene ‒ og så får du masser af grove grøntsager. Et must-try, uanset om du er vegetar på fuldtid eller bare gerne vil spise mindre kød i hverdagen.
Se opskriften
Butterbeanspread med ærter
Denne butterbeanspread er fantastisk både i madpakken og til tapas. Spread'en er vegansk, og kan sagtens spises som den er ‒ men den smager også skønt under et stykke god skinke.
Se opskriften
Asiatisk agurkesalat med hjemmelavet marinade
Denne agurkesalat er et must for alle, der er vilde med asiatisk mad. Her kombineres agurkens sprødhed med det sur-søde og styrke fra chili. En skøn kompagnon til laks eller marineret, lynstegt oksekød.
Se opskriften
Chililaks
Der findes næppe noget skønnere end en ovnbagt lakseside. Vi er vilde med denne udgave, hvor laksen får et asiatisk touch fra sød chilisauce. Resultatet er en perfekt harmoni mellem fed fisk, sødme og et kick af chili. Bon appetit!
Se opskriften
Koteletter i vildtsauce
Her får du en ret, der varmer om hjertet hos både store og små. En perfekt spise på efterårsaftener i godt selskab.
Se opskriften
Squashsalat med belugalinser
En simpel og lækker salat med dejlige belugalinser. Oplagt som tilbehør til sommerens grillmad, men også perfekt til madpakken. Husk blot at tilsætte dressingen lige inden spisetid, så salaten bevarer sin sprødhed.
Se opskriften
Spidskålssalat med kærnemælksdressing
Æblets sødme møder bitterhed fra bladselleri og valnødder: Her får du et friskt alternativ til den klassiske waldorfsalat. Et skønt tilbehør til sensommer- og efterårsmiddage. Nyd den eksempelvis til vildt.
Se opskriften
Blomkålsvafler med salat og tun
Her får du opskriften på de dejligste, sunde blomkålsvafler, lavet helt uden mel. Vaflerne giver en skøn mæthed på grund af det høje indhold af protein og kostfibre. Server dem med tun og din yndlingssalat.
Se opskriften







